Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Konflikter i kirken vokser sig for store

Egernsund Sogns hjemmeside består i øjeblikket kun af dette skærmbillede. Flere medlemmer af menighedsrådet – herunder webmasteren – har meldt sig ud af rådet for at vise deres sympati med sognepræst Birgitte Christensen, der har sagt op. – Foto fra hjemmesiden.

Uenighed i landets sogne kommer ud af proportioner, fordi ingen tager hånd om problemerne, før det er for sent. Det gælder også for den nuværende sag fra Egernsund Kirke, mener Haderslevs biskop, Niels Henrik Arendt

Så er den gal igen. Endnu en kirkelig konflikt er gået i hårdknude, og endnu et sogn er splittet i kirkelige fløje.

Sognepræst i Egernsund Kirke ved Sønderborg Birgitte Christensen forlader sit embede den 1. marts, fordi hun mener, at et flertal i menighedsrådet ønsker at presse hende i en mere missionsk og pietistisk retning. De medlemmer, der har missionske rødder, føler sig hængt ud for noget, de ikke har gjort. På Egernsund Kirkes hjemmeside hersker der lige nu sort begravelsesstemning. Her meddeler formanden, kassereren og webmasteren, at de forlader menighedsrådet med øjeblikkelig virkning.

Haderslevs biskop, Niels Henrik Arendt, mener, det er symptomatisk for konflikter i folkekirken, at problemerne får lov at simre for længe, inden der bliver taget hånd om dem.

Vi har desværre udviklet en kultur, hvor vi har svært ved at tale om forskellighed i arbejdssyn og forskellige kirkelige holdninger. Derfor ender det altid med disse højdramatiske situationer, hvor det er svært at gøre til og fra. Havde man nu i forbindelse med menighedsrådsvalget i Egernsund diskuteret forskellen på det missionske syn versus det brede folkekirkelige, havde risikoen omkring det nye menighedsråd været minimeret, siger Niels Henrik Arendt.

Næstformand i Egernsund Menighedsråd Kirsten Broe-Richter tror ikke nødvendigvis, at en snak om religiøse fløje i forbindelse med menighedsrådsvalget i efteråret ville have løst noget.

I rådet har der altid været tre ud seks medlemmer med missionske rødder, og der har aldrig været problemer i de otte år, jeg har siddet i menighedsrådet. Det har aldrig betydet noget som helst, og vi har aldrig diskuteret vores religiøse retning. Derfor har det såkaldte missionske kup heller intet på sig. De tre medlemmer blev overtalt til at træde til, fordi der ikke var andre, der ville. Og det havde intet med deres baggrund at gøre, fastslår næstformanden.

Selv har hun ikke missionsk baggrund, men alligevel vælger Kirsten Broe-Richter at bakke op om rådets tre missionske medlemmer, som hun mener er blevet uretfærdigt behandlet af sognepræsten. Birgitte Christensen skulle efter sigende have afvist samtlige forslag om aktiviteter, som de tre missionske bød ind med.

Set i bagklogskabens klare lys burde vi måske i højere grad have spurgt ind til præstens holdning til forskellige religiøse retninger, siger Kirsten Broe-Richter.

Den nu afgåede formand for menighedsrådet, Margit Kristensen, mener til gengæld som biskoppen, at man i forbindelse med menighedsrådsvalget kunne have kigget kandidaterne grundigere efter i sømmene.

Under orienteringsmødet kom det slet ikke frem, hvad de nye i menighedsrådet stod for, og deri ligger der en stor fejl. Vi fandt først ud af deres kirkelige retning, efter at de var valgt. Vi havde fredsvalg, og der møder jo sjældent mange op til de orienterende møder i en valgsituation. Derfor satte ingen spørgsmålstegn ved noget som helst, og det beklager jeg da dybt i dag. Så kunne denne sag sikkert have været undgået. Jeg har intet imod Indre Mission, og jeg vil meget gerne sidde i menighedsråd med dem, men når de kommer i flertal i et sogn som vores, så skal det give konflikter, konkluderer Margit Kristensen

På torsdag holder biskop Niels Henrik Arendt møde med de fire tilbageværende medlemmer af menighedsråde med henblik på at finde en løsning.

schelde@kristeligt-dagblad.dk