Kong Herodes var tyran, men næppe barnemorder

Trods sine politiske styrker kender de fleste i dag nok bedst kong Herodes som manden, der ville have Jesusbarnet myrdet for hver en pris

I alle gode historier skal der være en skurk. Og i julens glade fortælling om fødslen af Jesusbarnet hedder den person kong Herodes.

Den jødiske konge så ifølge Det Nye Testamente Jesus som en trussel, og kort efter Jesu fødsel befalede han alle små drenge i og omkring Betlehem dræbt.

Lige netop den koldblodige handling har mange forskere siden sat spørgsmålstegn ved, da den ikke bekræftes af andre kilder fra den tid. Til gengæld findes der flere beskrivelser af Herodes som en tyran. Det fortæller Amy Fisher. Hun er ph.d. i religiøse studier ved University of Toronto i Canada og medforfatter til andenudgaven af bogen ”Herodes: Jødernes konge og romernes ven”, der udkom i 2017. Ifølge hende er studiet af Herodes et nicheområde, da han var en mindre betydningsfuld konge i et dengang mindre betydningsfuldt område. Men han fik stadig mere opmærksomhed end andre konger på sin tid.

”Han er en sidekarakter i evangelierne og dermed mere en karikatur af den historiske Herodes end en nuanceret karakterundersøgelse. Herodes var en tyran, en bølle og koldblodig og beregnende. Selvom han ikke dræbte babyer, myrdede han ganske mange mennesker, og befolkningen var derfor ikke i sorg, da han døde. Evangeliets beretninger trækker på folkets syn på ham som koldblodig og også paranoid omkring sin magt.”

Ud over at optræde i Bibelen er Herodes beskrevet i flere bøger af den jødiske historiker Josefus (cirka 37 e.Kr. til 100 e.Kr.), som har sin viden fra historikeren Nicholas fra Damaskus og Herodes’ egne erindringer. Størstedelen af historierne om hans personlige og private liv kan dog ikke bekræftes, siger Amy Fisher.

Men hvad kan man så med nogenlunde sikkerhed sige om kong Herodes? Ifølge Amy Fisher levede han fra omkring 73 f.Kr. til år 4 f.Kr. hvilket peger på, at der enten kan være forskel på, hvordan man beregnede årstal dengang, eller fejl ved året for Jesu fødsel. Han var søn af den magtfulde fyrste Antipater, som fik ham udnævnt til guvernør af Galilea. Selvom han forsøgte at leve som rettroende jøde, fandt mange jøder ham lidt for glad for romerne. Hans bånd til den romerske general Marcus Antonius og derigennem til kejser Augustus gjorde dog, at han fra 37 f.Kr. og frem til sin død kom til at regere over Judæa og Palæstina som såkaldt lydkonge altså konge under kejseren i Rom.

”Herodes klatrede op ad stigen og gik fra at være en outsider til at være konge og klient for kejser Augustus. Han var dygtig, klog og havde et godt militært sind, hvilket gjorde det muligt for ham at få succes i et politisk landskab, der ændrede sig dramatisk mere end én gang i hans magtperiode,” siger hun.

Hvor det politisk gik godt for Herodes, var han mere udfordret privat.

”Han var ikke i stand til at styre sin familie, og hans egen paranoia og frygt for sine arvinger satte scenen for sammenbruddet af det rige, han havde opbygget, efter hans død,” siger Amy Fisher og tilføjer, at Herodes var grusom og fik flere familiemedlemmer henrettet.

Det gjaldt blandt andet den ene af hans mange koner, Mariamme 1., som havde været en vigtig faktor for hans vej til tronen, men som han fik dræbt i et anfald af jalousi og under anklager om utroskab.

”Og senere fik han hendes to sønner, og hans arvinger, dræbt på grund af falske anklager. De var unge mænd på det tidspunkt og ikke børn, og de var ligesom deres mor sandsynligvis uskyldige,” siger Amy Fisher.

Ifølge Amy Fisher kan netop de henrettelser have inspireret til historien om barnemordet i Betlehem, som minder meget om historien fra Det Gamle Testamente om Moses, der fødes i en tid, hvor Farao befaler alle nyfødte drengebørn dræbt.

”Historien i Matthæus-evangeliet trækker måske på det faktum, at Herodes fik sine sønner henrettet, men den trækker med sikkerhed på hebraiske bibelhistorier som Moses’ fødselshistorie. Ingen af de andre evangelier nævner et drab af babyer i Bethlehem, og det er der heller ingen andre beretninger om det tidlige første århundrede, der gør,” siger hun.

Efter sin død blev riget delt imellem Herodes’ tre tilbageværende sønner, og i dag er den jødiske konge bedst kendt for sine mange bygninger, hvis ruiner stadig findes i Israel og Palæstina.