Mens hele landet diskuterer vielser af homoseksuelle, er et andet spørgsmål om bryllupper også kommet på dagsordenen. Folkekirken – og rådhuset – har fået konkurrence i nye bryllupsceremonier fra Humanistisk Samfund.
Den 22. februar afvikledes arrangementet "Bryllup uden Religion" af Humanistisk Samfund i Århus. Der har været en del interesse i medierne for denne nye oprustning på vielsesfronten. DR's P1 havde den 9. marts en udsendelse deres ønske om at skabe såkaldte livssynsneutrale rum. Samtidig ønsker gruppen at tilbyde danskerne ikke-religiøse ceremonier. Der arbejdes således for at få "norske tilstande" ved at få skabt et markeret ikke-religiøst alternativ til kirkelig vielse.
Der er jo allerede i Danmark et populært sekulært alternativ, nemlig borgerlig vielse på rådhuset, som siden 1999 har haft højere tal end de kirkelige vielser. Det, som Humanistisk Samfund tilbyder, er altså en tredje variant, som er mere end rådhuset, men mindre end det, folkekirken og de andre trossamfund har at byde på. Mere end rådhuset, fordi man har langt større indflydelse på ritualet. Det er individuelt tilrettelagt og taler således ind i tidens tendenser. Og her ligger måske det største konkurrencepotentiale: muligheden for selv at være med til at sætte rammerne om den store dag.
Beskrivelsen af arrangementet i Århus lyder således: "Alternativet til et kirkebryllup er at blive viet på rådhuset, og de fleste vælger i dag denne model, selvom det mange gange går hurtigere end at koge et blødkogt æg. To minutter ved skranken, en underskrift, og så er man gift. Bagefter kan man stå med fornemmelsen af at have forpasset noget væsentligt."
Her er det altså primært rådhuset, man konkurrerer med, mens overskriften på arrangementet peger på konkurrencen med de religiøse alternativer.
Folkekirkens medlemmer bliver ofte beskrevet som en gruppering, der mest af alt bruger kirken til livets vigtige overgange. Vil de nye tilbud fra grupper som Humanistisk Samfund kunne være med til at forandre folkekirkens vielser?
Humanistisk Samfund har med sit nye initiativ sat ind med positive tilbud og ikke kun de kritiske markeringer, der har været for eksempel i forbindelse med diskussionen om fadervor i folkeskolen. Med de nye ritualer giver disse grupper deres bud på, hvad man gerne må. Nemlig være med til at udforme den store dag med en stor grad af frihed og individualitet.
Vil dette være med til at anspore en debat om fleksibilitet i forhold til folkekirkens vielsesform, som kan være nødvendig i konkurrencen med nye spillere på markedet?
Konkurrencesituationen er dog ikke helt lige.
Vielsesritualet i Humanistisk Samfund er ikke juridisk gyldigt, da det kun er trossamfund, der kan få vielsesmyndighed i Danmark. Tilbuddet er på den måde endnu tydeligere et aktivt tilvalg for dem, der ønsker at vælge religion helt fra. Men hvem kommer man reelt til at kapre kunder fra – rådhuset eller kirken? Eller ingen af delene?
En dimension af konkurrencesituationen er, at folkekirken måske allerede har den funktion, som Humanistisk Samfund slår på: en ramme om en særlig dag? Måske lægger mange brudepar slet ikke vægt på den religiøse dimension ved vielsen i kirken? De kan således sagtens bruge folkekirken, også selvom de ikke ser sig selv som særligt religiøse. Er tilbuddet om større indflydelse nok til at lokke nogle af brudeparrene ud af folkekirken og ind i de nye ceremonier?
I 2009 gennemførte Humanistisk Samfund otte bryllupper. Med den nye uddannelse af professionelle celebranter og med arrangementer som det førnævnte er der sat ind for at øge dette tal og dermed forandre danskernes vielsesvaner. Svaret på hvorvidt det vil lykkes, står endnu åbent.