Pave Frans har længe redet på en bølge af popularitet, både i medierne og mere folkeligt. Men det har været en hård velkomst, pave Frans har fået i Chile. Han er blevet mødt med demonstrationer mod den katolske kirke og afbrænding af kirker. Og reak- tionerne i det sydamerikanske land kommer oven i en vedholdende kritik af paven, der i over et år har præget debatten i den katolske kirke og ikke ser ud til at lægge sig.
Muligheden for, at en rasende og forurettet del af kurien planlægger et kup mod paven, er et fast emne på mange katolske debatsider, og ”der har været en indædt krig mod ham på ultra-konservative internetsider,” som Vatikan-kenderen Marco Politi skriver i The Tablet. Der er også dukket plakater op med kritik af paven i Rom.
”Der er en slags borgerkrig i gang i kirken. Modstandere siger, at Frans er kommunist, feminist, populist eller så ivrig efter at følge med tiden, at han på dramatisk vis har presset det hellige ud af pavestolen,” siger Politi.
Pave Frans er en af de mest populære skikkelser på jordkloden, men som avisen The Guardian konstaterede for nylig, er han også en af ”de mest hadede” af nogle af ”sine egne trosfæller.” Paven har fremkaldt en ”voldsom reaktion” fra konservative katolikker, fortsætter avisen.
Der har været kritik af pave Frans næsten fra dag et. Andrea Riccardi, stifter af den katolske organisation Sant’Egidio, skrev allerede i 2014 i tidsskriftet Famiglia Cristiana, at ”historikere ved, at ingen pave de seneste 100 år har mødt så megen modstand som Frans”.
Men det seneste år har kritikken især taget udgangspunkt i pavens skrift ”Amoris Laetitia”, som han sendte ud i foråret 2016 efter synoden i Rom om familiers forhold. Skriftet har siden været genstand for fortolkninger, især hvad angår fraskilte gengiftes mulighed for at modtage sakramentet, og de seneste uger er debatten taget til igen.
”Det vil være en fejltagelse at tro, at kurien er det vigtigste eller eneste center for oppositionen. Der er en bred modstand mod Frans, som har rod i kirker over hele verden,” siger Marco Politi.
Pavens højre hånd, statssekretær og kardinal Pietro Parolin, kommenterede situa- tionen, da han for nylig blev interviewet af Vatikanets eget nyhedsbureau, Vatican News. Ifølge ham skyldes de problemer, som ”Amoris Laetitia” har vakt, ikke kun indholdet, men også, at paven ”forlanger en holdningsændring af os”.
”Amoris Laetitia” fik hurtigt kritik fra dele af den katolske kirke, og i efteråret 2016 sendte fire kardinaler et brev til paven, hvor de stillede fem spørgsmål, der kunne besvares med ja eller nej, for at få afklaret den tvivl, de mente, at pavens skrift rejste, en såkaldt dubia. Pave Frans har aldrig svaret dem. Biskopper i for eksempel Tyskland og Malta har fortolket ”Amoris Laetitia” som en åbning, der giver fraskilte gengifte mulighed for at få del i sakramentet. I efteråret 2016 skrev argentinske biskopper til pave Frans og fremlagde deres tolkning af hans tekst i den retning og spurgte, om de havde forstået ham rigtigt. Dét svarede han bekræftende på, og det svar blev siden indført i Vatikanets officielle protokoller, ”Acta Apostolicae Sedis”. Derfor betragter mange katolikker dét som pavens endelige svar på de spørgsmål, der er rejst.
Men diskussionen fortsætter for fuld kraft. Af de fire kardinaler, der sendte den oprindelige dubia, er to siden afgået ved døden, men den ledende kritiker, den amerikanske kardinal Raymond Burke, har truet med at indlede en ”formel korrektion” af paven, hvis han ikke svarer.
I sommeren 2016 skrev en række katolske akademikere et brev, hvor de opfordrede til at ”korrigere” en række ”fejltagelser” i ”Amoris Laetitia”, og det blev fulgt sidste år af endnu et brev fra 62 præster, teologer og akademikere, der erklærede, at pavens skrivelse var årsag til, at ”kætteri” har bredt sig i kirken.
I denne måned kom endnu et dokument, underskrevet af flere præster, seks biskopper og en kardinal, der erklærede, at på grund af den ”forvirring, der hersker for tiden” var de nødt til at slå fast, at reglerne er sådan, at sakramentet ikke kan gives til folk, der er blevet skilt og gift igen. Hvis man begynder at gøre det, betyder det, at man i praksis legitimerer skilsmisse i kirken, mener de.
Den tidligere leder af troskongregationen, kardinal Gerhard Müller, som pave Frans med kort varsel undlod at forlænge sidste år, har også kritiseret paven, blandt andet for ikke at svare sine kritikere. Han bekræftede indirekte snakken om den udbredte modvilje mod paven, da han for nylig udtalte til Corriere della Sera, at der er grupper i den katolske kirke, der ”gerne ser mig som leder af en bevægelse mod paven. Det vil jeg aldrig gøre”.
Men kardinal Müller ser også, som mange andre, en fare for, at striden ender med en splittelse i den katolske kirke.
”Kirkens autoriteter bør lytte til dem, der kommer med seriøse spørgsmål og legitime klager, i stedet for at ignorere dem, eller endnu værre, ydmyge dem,” sagde Müller.