Prøv avisen

Konservativ teologi giver fyldte kirker

Kristkirken i Kolding er en af flere sognekirker, som kombinerer konservativ teologi med mange kirkegængere. – Foto: Kristkirken

Mens folkekirken gør sit for at følge med tidens liberale og kulturkristne strømninger, så er det fortsat de mere konservative sognekirker, der fylder bænkene op søndag efter søndag. Men folkekirken kan ikke basere sin fremtid på Tordenskjolds soldater, lyder det fra lektor i teologi

Hvordan får man danskerne i kirke? Det spørgsmål forsøger landets sogne på forskellig vis at finde svar på. De seneste år er der af den grund dukket en lang række nye og anderledes gudstjenester og kirkelige arrangementer op rundtomkring samt tiltag, der skal ramme de mange liberale og kulturkristne folkekirkemedlemmer i dag.

Men hvis man tror, at en mere liberal og kulturkristen teologi også kan få flere i kirke, så må man tro om. Ser man på landets mest besøgte kirker, forholder det sig nemlig omvendt. Her er et fællestræk for mange af dem, at de repræsenterer en konservativ og klassisk forkyndelse.

Det er blandt andet tilfældet i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, som typisk har omkring et par hundrede mennesker til gudstjeneste om søndagen, fortæller sognepræst Flemming Baatz Kristensen.

”Vi hører, at mange kan lide at komme her, fordi de ved, at de får forkyndt den klassiske kristne tro. Mange kirker kan få folk til at møde op og give dem en god oplevelse. Men hvis kirkerne vil have dem til at møde op søndag efter søndag, så tror jeg, det er vigtigt, at man giver dem den ægte vare, den klassiske, gode tradition, og samtidig gør gudstjenesten festlig og folkelig, uden at det bliver fladt,” siger han.

Der findes i dag ikke tal fra samtlige stifter til at give et overblik over kirkeaktiviteten i landets sogne. Men på baggrund af de tilgængelige kirketællinger og information fra landets stifter samt flere iagttagere har Kristeligt Dagblad fundet frem til nogle af de mest populære kirker herhjemme.

Her repræsenterede et flertal en konservativ kristendom, heriblandt Christians-kirken i Aarhus, Nørrelandskirken i Holstebro, Løsning Kirke ved Vejle, Sankt Hans Kirke i Odense, Skjern Kirke og Kristkirken i Kolding.

Og hvis man statistisk set havde tallene til at lave en oversigt over de mest søgte kirker i dag, er teologiprofessor på Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen sikker på, at de konservative kirker ville fylde en meget stor del af top 10.

”I en tid, hvor mange kirker prøver sig med pop- og sjælemesser for hunde og katte for at nå ud til folk, så er det interessant, at det er den konservative teologi og den klassiske kristne forkyndelse, der samler flest om søndagen. Det er her, man finder dem, der trofast møder op til altergang, fordi den betyder noget for dem,” siger han.

Kurt E. Larsen tilføjer, at denne tendens særligt er tydelig i de jyske områder, der har været præget af 1800- tallets vækkelsesbevægelser.

Men også i en by som København, hvor medlemsprocenten er lavere end landsgennemsnittets, og hvor der er mange kirker at vælge imellem, har den konservative teologi godt fat. Det oplever blandt andre Jens Ole Christensen, som er præst i Fredens-Nazaret Sogn, hvor mellem 100 og 200 kommer i kirke om søndagen.

”Jeg hører, at den klassiske teologi og forkyndelse betyder en hel del for dem, der kommer her, især for dem, der kommer til kirken fra andre sogne. Og man kan finde andre steder i byen, hvor kirker med vores profil har det ligesådan. Men for mig er det vigtigste ikke antallet, der kommer. Det er, at de, der kommer, møder Kristus her,” siger han.

I Hedensted Kirke ved Vejle oplever sognepræst Morten Seindal Krabbe, at interessen for den klassiske teologi har fået flere forskellige medlemmer til at engagere sig i kirken. Det skyldes, at sognet har været præget af en stor missionsk og en stor grundtvigsk gruppering, som har haft forskellige ønsker, hvad angår præster og aktiviteter i kirken.

”Der har i sognet været en frygt for, at Indre Mission ville sætte sig på kirkens forkyndelse, liv og aktiviteter, hvis man ikke folkeligt bredt bakkede op om kirkens gudstjenester, kirkelige handlinger, aktiviteter og undervisning. Det har betydet, at der næsten hver søndag er rigtig mange kirkegængere i Hedensted Kirke,” siger sognepræsten og tilføjer, at der i alt dukker 200-250 op til kirkens to søndagsgudstjenester.

Man skal dog ikke kun glæde sig over, at man mange steder får folk i kirke med konservativ teologi og klassisk forkyndelse, siger teologilektor på Københavns Universitet Hans Raun Iversen.

”Det er sandt, at der kommer mange folk i kirke på højrefløjen til de traditionelle gudstjenester – men det er Tordenskjolds soldater, der kommer, og dem lever kirken ikke af. Kirken lever af det brede møde med folk, som folk er flest. Derfor bør man stadig sørge for at have tilbud, der får andre end de ældre og trofaste i kirke.”

GRAFIK: Klik på knapperne, og læs om 10 populære kirker, som trækker mange til gudstjenester.