Konservative kristne kritiserer åbning for kvindelige præster

Kirkelig højrefløj er skuffet over, at Menighedsfakultetet dropper sit entydige ”nej” til, at kvinder kan være præster

Det er ikke gået upåagtet hen, at man i går kunne læse i Kristeligt Dagblad, at det konservative kristne Menighedsfakultetet, der uddanner teologer, er gået væk fra som samlet institution at mene, at kvinder ikke skal kunne være præster. I stedet har bestyrelsen nu i et dokument formelt set stillet de ansatte frit til at være for eller imod, at kvinder kan være præster.

I det omtalte dokument, som Menighedsfakultetet fremlagde i den forgangne weekend på et repræsentantskabsmøde, står der blandt andet, at man ”anerkender, at både et ja og et nej til ordningen med kvindelige præster kan være foreneligt med ønsket om respekt for Bibelens autoritet i dette spørgsmål”.

Dansk Bibel-Institut er landets anden store private institution, som uddanner teologer på konservativt grundlag. Her er formand Christian Lund Pedersen ikke som sådan oprørt over kursskiftet hos Menighedsfakultetet.

”Men jeg ærgrer mig over, at de er nået frem til et andet resultat end det, vi er nået frem til. For læser man i Bibelen, står der blandt andet, at kvinder ikke skal optræde som lærere. Vi mener, at kvinder sagtens kan have mange forskellige og vigtige tjenester i kirken, og vi opfordrer derfor også kvinder til at studere teologi. Men jeg ser ikke, at der er kommet nye forskningsmæssige resultater, som lægger op til andre tolkninger end den, at kvinder ikke kan være præster.”

”Det undrer mig, at han siger sådan,” lyder svaret fra Menighedsfakultetets formand, Jørgen Jørgensen, der fortsætter:

”For der er fremlagt videnskabelige studier af dette og andre relevante bibelsteder, som anfører forskellige tolkninger af, hvordan eksempelvis udsagnet om, at kvinden ikke kan være lærer, kan forstås. I samme sætning står der ting om kvinden, der ikke giver mening med den viden, vi har om datidens menigheder. Derfor er den tolkning, Christian Lund Pedersen giver udtryk for, absolut mulig, men den er ikke den eneste mulige. Det siger jeg ikke for at være kritisk over for bibel-teksten, men for at være bibeltro. Ikke engang de allermest ortodokse i deres bibelsyn vil jo tolke Bibelen som afskåret fra sin kulturelle kontekst.”

Henrik Højlund, der er præst ved Aarhus Bykirke og gæsteunderviser ved Menighedsfakultetet, er imod en ordning med kvindelige præster. Han er ”meget forbavset” og ”trist til mode” over, at Menighedsfakultetet ikke længere har en samlet officiel nej-holdning til spørgsmålet.

”Jeg har en holdning, som efterhånden anses som ekstrem og outreret i folkekirkelig sammenhæng, og som ved flere lejligheder er blevet sammenlignet med imamer, der mener, at kvinder skal gå med burka. Det bliver noget mere ensomt og vanskeligt at stå på mål for den holdning, når jeg ikke længere har Menighedsfakultetet som samlet institution i ryggen,” siger han.

Også Jens Lomborg, der er formand for Evangelisk Luthersk Netværk og præst ved frimenigheden Skjern Bykirke, undrer sig. Han stoler på, at Menighedsfakultetet ønsker at bedrive undervisning og forskning ”i tillid til, at Bibelen er Guds ord”, men han ville ønske, at institutionen havde holdt fast i sit officielle nej til kvindelige præster.

”Sagen er, at når det kommer til kvindelige præster, så har Det Nye Testamentes udsagn og kirkens forskning medført, at langt størstedelen af kristenheden verden over fastholder, at præstetjenesten er forbeholdt mænd. Landsledelsen i Evangelisk Luthersk Netværk vedkender sig det selvsamme klassiske syn på præstetjenesten, vel vidende at det er et særdeles ledigt synspunkt i en sekulariseret europæisk kirke, og vel vidende at vi i vores bagland finder forskellige holdninger. Det lever vi med på bedste vis.”