”Man hører oftest i debatten, at gudstjenestens ritualer bør ændres. Vi vil gerne deltage i debatten og sige, at vi ønsker at bevare.”
Sådan lyder det fra Nana Hauge, der er sognepræst i Hårslev-Padesø Pastorat på Fyn. Hun og 11 andre teologer har nedsat et udvalg, der blandt andet inkluderer tidehvervspræster, grundtvigianere og missionsfolk. Ifølge Nana Hauge er de i udvalget ikke enige om alt, men der er en ting, som de alle vil kæmpe for: at bevare en klassisk gudstjeneste.
Nana Hauge mener, at for store forandringer i liturgien vil medføre, at kristendommen udvandes.
”I nogle sogn er der ændret i ritualerne, og de har ikke kun ændret ordlyden, så budskabet er blevet mere forståeligt, men har decideret ændret teologien og i praksis fjernet kristendommen. Vi ønsker som udgangspunkt, at der ikke skal ændres noget i gudstjenesten,” siger Nana Hauge, der henviser til, at der blandt andet i Lindevang Sogn i København er blevet ændret i dåbsritualet i en prøveperiode.
Det nye udvalg er nedsat i kølvandet på, at der for et par uger siden blev offentliggjort to rapporter, som omhandler henholdsvis dåb, nadver og autorisation, altså hvad der skal være tilladt i gudstjenesten. De tre tekster er udgivet med det formål at sætte gang i debatten om liturgien, fortæller Haderslev-biskop Marianne Christiansen. Hun hilser det derfor velkomment, at det nye udvalg melder ud, hvor de står i forhold til kirkens ritualer, og afviser samtidig, at den mere konservative teologi har været for ringe repræsenteret i de biskoppeligt nedsatte arbejdsgrupper.
”Det har ikke været hensigten med rapporterne at lave et bestemt teologisk oplæg, vi har stræbt efter at beskrive den nuværende gudstjenestelige situation og sætte fingeren på, hvor der er nogle punkter, der kræver opmærksomhed, hvad er det, der bliver diskuteret lige nu, og hvilken liturgisk fornyelse der foregår. Nu begynder det kirkepolitiske slag, og det er lige præcis det, vi ønskede,” siger Marianne Christiansen.
Nana Hauge ser som udgangspunkt også positivt på, at debatten er begyndt, og hun og udvalget er nu selv en del af den. Men hun frygter, at den munder ud i, at ritualerne forandres.
”Jeg frygter, at man udvander kristendommen. Når der råbes på forandringer, så synes jeg typisk, at det er sådan, at der bliver talt om, at det moderne menneske ikke forstår synd og ikke kan forholde sig til, at dåben frelser. Det er en af de helt grundlæggende kristne sandheder, som man vil ændre, fordi det ikke falder i verdens smag. Man siger så tit, at kristendommen skal tale ind i tiden, men kristendommen skal ikke tale ind i tiden, kristendommen skal tale tiden imod. Sådan kom kristendommen ind i verden og forandrede den. Og det skal den stadigvæk,” siger Nana Hauge.
Der kunne sagtens være mange, der mener, at gudstjenesten ikke skal forandre sig for meget, vurderer Niels Henrik Gregersen, der er professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet. Han tror, at det godt kunne få en vis folkelig opbakning.
”Der er blevet opfordret til en bred folke- og folkekirkelig debat om ritualerne, og jeg synes, at det er godt, at det med dette nye udvalg tegner til at blive en bred debat. Det er en vigtig stemme i debatten, der nu ytrer sig, så argumenterne for en bevaring af ritualerne, som de er i dag, også bliver fremlagt. Det bliver interessant også at se, om de i udvalget har nogle forslag til, hvordan nogle elementer bliver tydeligere eller enklere. Jeg er dog lidt skeptisk, hvis de slet ikke vil have nogen ændringer overhovedet,” siger Niels Henrik Gregersen.