Prøv avisen

Kontaktpersoner i socialsager styrker indsatsen

Velfærdssamfundet må ikke udvikle sig til en offentlig kuvøse, siger socialministeren

Det sociale system bør udnævne en ansvarlig kontaktperson, når de samarbejder om de tunge, komplicerede sager. Ellers drukner målet af indsatsen. Og borgeren bliver reduceret til en uansvarlig brik, der kastes rundt i systemerne. Sådan lød det mest konkrete udspil på det socialpolitiske årsmøde i Kolding, der sluttede i går efter to dages debat om »Fællesskab og ansvar i det moderne velfærdssamfund«. - Struktur og koordineringsproblemer er synderen, der gør borgeren til en udeltagende klient. Og synderen for, at målet af behandlingen ikke lykkedes, siger Per Hensen, forstander ved Askovgården i København, der påpeger, at han har kendskab til sager, hvor seks forskellige instanser har lavet seks forskellige handleplaner til samme familie. Socialminister Karen Jespersen (S) gibbede på tilhørerrækkerne over det groteske eksempel. Hun bakker op om ideen med een ansvarlig person, som følger borgeren rundt i systemet, fordi det vil sikre en præcis ansvarsfordeling i arbejdet med de svageste grupper. -Det er grundlæggende en god ide, som vil gøre det lettere at fastholde og nå målet. Borgerne vil også slippe for megen forvirring, hvis de kan blive vejledt af den person, der samler trådene. Det er også sundt at få placeret ansvaret et sted, så det offentliges ansvar bliver skærpet, siger Karen Jespersen til Kristeligt Dagblad. Også formanden for Folketingets socialudvalg, Villy Søvndal fra Socialistisk Folkeparti, fandt metoden »indlysende og fuldstændig oplagt til de komplicerede sager«. Der var også kun lovord om »den gode model, hvor trådene bliver samlet til alles fordel« fra Venstre-kvinden Tove Fergo, der sidder i samme udvalg. Tag et medansvar Socialministeren efterlyste mere rummelighed i systemet, på arbejdsmarkedet og hos den almindelige medborger over for de folk, som ikke lige passer ind i de gængse kasser. - Velfærdssamfundet må ikke udvikle sig til en offentlig kuvøse. Det skaber ingen udvikling hos den enkelte. Vi kan ikke påbyde livsglæde via lovgivningen, men samfundets sårbare skal hjælpes, så deres ressourcer udnyttes bedst muligt. Det er en alvorlig hæmsko, når vi ikke giver plads til nuancer af at forvalte sit eget liv. Et rummeligt arbejdsmarked vil for mange være den bedste og mest udviklende ramme, mener Karen Jespersen. Socialministeren møder en høj social moral hos den almindelige dansker og en stor villighed til betale til de sociale ydelser, som er fundamentet for et fortsat velfærdssamfund. Det går simpelthen ikke uden almindelige borgeres velvilje, men den er desværre skrøbelig. - Vi lever i et socialt kastesystem, hvor der er mødesteder for forskellige sociale lag. Omsorgen for andre bliver abstrakt, når vi ikke kender dem eller møder dem på vores vej. Vi har en forestilling om, at de andre skal ligne os selv, og det er den holdning, som altid udløser beboerprotester, når der skal oprettes narkobehandlingshuse eller et værested for psykisk syge. Men al erfaring viser, at når de får kontakt til disse sårbare eksistenser, så bliver de lokale mere optimistiske og trygge, fortæller socialministeren, der selv oplever det som en berigelse i sin tilværelse, at hun møder så broget en flok mennesker i hverdagen. - Hvis vi lader være med partout at proppe dem ind i de gængse normer, men møder dem som medmennesker på halvvejen, så er jeg sikker på, at de vil gå os i møde.