Kontrollen med religiøse friskoler er steget til et hidtil uset niveau

De seneste fem år er politikere begyndt at blande sig i områder ved de religiøse friskoler, som de tidligere ikke blandede sig i. Udviklingen peger på en ny tilgang til religion i Danmark, siger Helene Kofoed-Pihl, som har undersøgt konsekvenserne af den politiske debat om de muslimske friskoler

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) reaktion på friskolers brug af bestemt undervisningsmateriale er et godt eksempel på den udvikling, der de seneste år er sket på friskoleområdet, hvad angår religion, mener Helene Kofoed-Pihl.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) reaktion på friskolers brug af bestemt undervisningsmateriale er et godt eksempel på den udvikling, der de seneste år er sket på friskoleområdet, hvad angår religion, mener Helene Kofoed-Pihl. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Stærkt ubehageligt. Sådan beskrev undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i efteråret sit syn på flere kristne friskolers brug af et bestemt undervisningsmateriale.

Materialet kom fra en kristen læringsportal og var kort forinden blevet beskyldt for at sidestille homoseksualitet med vold og incest. Og ifølge et ministersvar til Folketinget gav det anledning til at se på muligheden for at stramme tilsynet med fri- og privatskoler og dermed sikre en balance i undervisningen i blandt andet køn og seksualitet.

Ministerens reaktion er et godt eksempel på den udvikling, der de seneste år er sket på friskoleområdet, hvad angår religion. For friskolerne var længe et fristed, hvor lærere og forældre kunne tillade sig at mene og gøre det meste – og hvor selv tyske skoler, som erklærede deres sympati med nazismen i 1930’erne, kunne få økonomisk tilskud. Men i dag er kontrollen med særligt de religiøse friskoler skærpet markant, og politikerne blander sig ikke længere kun i, om eleverne lærer at skrive, læse og regne. Det fortæller Helene Kofoed-Pihl, som netop har færdiggjort sin kandidat i samfundsfag og religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

I sit speciale, som hun afleverede i sidste måned – og som hendes vejleder, Lene Kühle, til Kristeligt Dagblad har beskrevet som et af de bedste, hun længe har læst – undersøgte Helene Kofoed-Pihl, hvilke konsekvenser den politiske debat om de muslimske friskoler har haft for friskoletraditionen.

”Hvis man vil blive klogere på religionens rolle i Danmark i dag, er friskoleområdet en interessant case. For politisk er der sket meget på få år, og konsekvensen er, at det religiøse i dag opfattes som mere problematisk, og at hensynet til religion ikke længere vejer så tungt på området,” siger hun.

I sit speciale har Helene Kofoed-Pihl gennemgået de seneste års lov- og beslutningsforslag samt debatter og behandlinger vedrørende de religiøse friskoler. Ifølge hende begyndte den politiske debat om de muslimske friskoler så småt i 1990’erne, hvor antallet af dem voksede. Men det var først i 2016, da TV2 sendte dokumentarserien ”Moskéerne bag sløret”, at der blev sat spørgsmålstegn ved skolernes intentioner.

”Inden da var der ikke en bred politisk problematisering af de muslimske friskoler. Fagligt havde man drøftet, om tosprogede elever risikerede ikke at lære ordentligt dansk eller få kendskab til demokratiets spilleregler, men efter 2016 var bekymringen, om de muslimske friskoler kunne være parallelsamfund, som ville gøre børnene uegnede til at leve i det danske samfund. Man frygtede, at friskoleloven ikke kunne indfange de ting, der skete på skolerne, og derfor var det nødvendigt at præcisere lovgivningen,” siger hun.

Siden 2016 er der indgået fem politiske aftaler, som har medført ændringer af friskoleloven, og mellem 2017 og 2019 lukkede fem muslimske friskoler efter tilsyn. Anledningen til tilsynene var blandt andet det øgede fokus på elevernes demokratisk dannelse og på det såkaldte dekorumkrav, som betyder, at ansatte og bestyrelsesmedlemmer skal leve op til friskolelovens krav både inden for og uden for arbejdstiden. I praksis viser tilsynssagerne, at man ikke må udtrykke kontroversielle og antidemokratiske holdninger. I nogle sager har man slået ned på lærere, der på Facebook har indikeret støtte til bevægelser som Hizb ut-Tahrir eller har liket opslag med antisemitiske holdninger.

Efterhånden har den politiske opmærksomhed udviklet sig til også at gælde andre religiøse friskoler. I 2018 begyndte flere partier for eksempel at problematisere Scientology-bevægelsens støtte til danske friskoler, og i 2019 kom en kristen friskole under tilsyn efter at have meldt afbud til en julegudstjeneste, fordi præsten var en kvinde.

”Samtidig er kontrolniveauet på friskolerne steget til et hidtil uset niveau, og som friskolelærer kan man ikke længere give udtryk for holdninger på sin private Facebook-profil uden at risikere, at tilsynsstyrelsen karakteriserer dem som kontroversielle og fjerner skolens tilskud. Samtidig står det ikke klart, hvornår noget er kontroversielt, eller hvor langt tilbage i tiden man kan gå,” siger Helene Kofoed-Pihl.

Udviklingen på friskoleområdet er som sagt et godt billede på, hvordan tilgangen til religion ændrer sig i samfundet i disse år. Af andre aktuelle eksempler nævner hun debatten om, hvorvidt trossamfund skal pålægges at gøre religiøse prædikener, de holder på et fremmedsprog, tilgængelige på dansk. Og så er der forslaget om at forbyde blandt andet trossamfund at modtage donationer af en vis størrelse fra organisationer og personer, som ”klart er modstandere af et åbent og frit demokratisk samfund”.

”Formuleringen om ’antidemokratiske holdninger’ går igen i andre debatter om religion, og man har endda diskuteret, hvorvidt paven skal stå på listen over dem, man ikke må modtage donationer fra. Spørgsmålet er, om det på sigt kan udvikle sig til, at man ikke kan blive ansat i en friskole eller donere penge til en religiøs forening, hvis man har sagt noget kontroversielt på et eller andet tidspunkt i sit liv,” siger hun.