Kontroversiel katolsk orden ind i varmen

Jesuiterordenen har været betragtet som en stat i Vatikanstaten. Men nu er paven for første gang jesuit

Den nye pave, Frans I, er jesuit og dermed medlem af en af de mest omdiskuterede katolske ordener gennem historien. jesuitterordenen blev grundlagt af Ignatius af Loyola (billedet).
Den nye pave, Frans I, er jesuit og dermed medlem af en af de mest omdiskuterede katolske ordener gennem historien. jesuitterordenen blev grundlagt af Ignatius af Loyola (billedet).

Onsdagens hvide røg fra skorstenen på Det Sixtinske Kapel i Vatikanet signalerede ikke alene et historisk pavevalg, men også et gennembrud for en af den katolske kirkes mest kendte ordener: Jesuiterordenen.

Den nye pave, Frans I, er jesuit og dermed medlem af en af de mest omdiskuterede katolske ordener gennem historien. Det er første gang, den har en repræsentant i pavestolen.

LÆS OGSÅ: Paver er blevet superstjerner

Det er der måske ikke så meget at sige til. Som katolsk ordenssamfund har jesuitterne siden oprettelsen i 1534 i mange tilfælde været på kant med sin egen kirke. Jesuitterne spredte sig hurtigt over det meste af verden og viste sig at være både opfindsomme og veluddannede udsendinge, som forstod sig på at drive mission blandt indianere i Latinamerika og begå sig ved hoffer i Europa og i Asien.

På tidspunkter var Jesuiterordenen en af de mægtigste i den katolske kirke, men det fik også samarbejdet inden for kirken til at slå gnister. Det kom så langt, at ordenen i 1773 blev ophævet og først genoprettet i 1814.

LÆS OGSÅ: Hvad er jesuiterordenen?

Middelalderekspert, dr.phil. og professor emeritus Brian Patrick McGuire ser pavevalget som et gennembrud for en af de største ordener i den katolske kirke.

Fra første færd var Jesuiterordenen direkte underlagt paven, men efterhånden fik den så meget magt internt i kirken og havde så meget politisk indflydelse rundt om i verden, at den blev en konkurrent til pavedømmet. Derfor var den tæt på helt at blive nedlagt, siger han.

De andre katolske ordener så på jesuitterne med blandede følelser.

Jesuitterne blev på den ene side utrolig beundret for deres dygtige undervisnings- og missionsindsats, men også udsat for mistænkeliggørelse på grund af deres ivrige politiske indblanding. I 1960erne og 1970erne var nogle af de mest liberale katolske teologer jesuitter, og mange stod i spidsen for den kontroversielle sydamerikanske befrielsesteologi. Men 10 år senere sørgede man for at få renset ud blandt jesuitterne, så de, der blev tilbage, stod på den herskende, konservative linje. Den nye pave er et resultat af denne opstramning, som åbenlyst har gjort jesuitterne stuerene blandt kardinalerne. Men derfor er valget af en jesuit som pave alligevel et historisk gennembrud som viser, at Vatikanets gamle angst for ordenen er en saga blot, siger Brian Patrick McGuire.

Adolf Meister er katolsk præst i Aarhus og leder for de tre medlemmer af jesuiterfællesskabet ved Vor Frue Kirke. Han kender af gode grunde ikke kardinalernes præcise overvejelser, da de valgte den argentinske jesuit som pave.

Da adelsfolkene regerede i Europa, var jesuitter ofte opdragere og skriftefædre for kongehuset og forestod børnenes uddannelse. På grund af deres gode uddannelse og pastorale færdigheder kunne der opstå konspirationsteorier om, at de blandede sig politisk. Med mit kendskab til deres arbejde er der tale om usande påstande, siger Adolf Meister.

Jesuitterne har altid været meget vidende, fordi de ved siden af teologien bedrev forskellige former for videnskab. De har stået i spidsen for at oprette skoler på alle niveauer og universiteter rundt om i verden. Det har været kendetegnet for den måde, de har drevet deres mission på, at de skulle anerkende og integrere sig i det enkelte lands kultur. Jesuitterne mente, at man ikke bare kunne komme til et asiatisk land og bygge en europæisk kirke. Det skulle være en kirke med et nationalt særpræg. Jesuitternes særkende har dannet grundlag for mange rygter og misundelse i den katolske kirke gennem tiderne, siger Adolf Meister.