Konversion: Et oprigtigt hjerte eller en genvej til asyl?

Det er svært for præster at få sikkerhed for, at asylsøgere, der konverterer til kristendom, ikke blot gør det for at få ophold i Danmark

Flygtningenævnets seneste afgørelse, hvor en 21-årig afghansk mand netop er tildelt asyl efter at have konverteret til kristendom i Danmark, har fået flere politikere til at advare mod, at afgørelsen kan åbne en ladeport og få asylsøgere til systematisk at misbruge trosskifte som en smutvej til opholdstilladelse.
Flygtningenævnets seneste afgørelse, hvor en 21-årig afghansk mand netop er tildelt asyl efter at have konverteret til kristendom i Danmark, har fået flere politikere til at advare mod, at afgørelsen kan åbne en ladeport og få asylsøgere til systematisk at misbruge trosskifte som en smutvej til opholdstilladelse. Foto: Jeppe Michael Jensen Denmark.

Flygtningenævnets seneste afgørelse, hvor en 21-årig afghansk mand netop er tildelt asyl efter at have konverteret til kristendom i Danmark, har fået flere politikere til at advare mod, at afgørelsen kan åbne en ladeport og få asylsøgere til systematisk at misbruge trosskifte som en smutvej til opholdstilladelse. I går kaldte Venstre således justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd for at få ham til at redegøre for, hvordan man fremover vil sikre, at asylsøgere ikke bliver kristne blot for at få asyl.

LÆS OGSÅ: Ny afgørelse varsler ændret dansk asylpraksis for konvertitter

Men selvom præsterne har en rolle at spille, idet de forestår konversionen, bør de ikke have ansvar for graden af tro hos den konverterede, mener formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen:

Præsterne sikrer sig imod misbrug gennem samtale og dialog. Forudsætningen for at blive døbt og kunne konvertere er, at der er et undervisningsforløb inden dåben og en dialog med præsten om troens betydning. Normalt er det sådan, at vi også taler om årsagen til at konvertere til kristendommen, men vi kan og skal ikke granske folks nyrer og indvolde i vurderingen af, hvorvidt de er kristne, siger han.

Indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro Niels Nymann Eriksen har taget imod og døbt en del asylsøgere fra andre religioner i sit arbejde. Hos ham er asylsøgeres konversion ikke noget, der foregår over natten, men et forløb på minimum tre måneder med fast ugentlig kirkegang og undervisning:

De spørgsmål, jeg plejer at stille dem før dåben, er: Hvorfor vil du døbes? Hvad drager dig ved kristendommen? Og hvorfor skifte tro?. Jeg lægger vægt på at fortælle dem, at konversion kan have store konsekvenser for deres sikkerhed i hjemlandet, og at det langtfra er givet, at det vil gavne deres asylsag, at de vælger at blive kristne.

Niels Nymann Eriksen har i flere tilfælde afvist søgende, han ikke mente var klar. For at undgå at præsterne døber for tidligt eller bliver i tvivl på grund af asylsøgerens livssituation, mener han der bør være en klar fremgangsmåde for præster over det ganske land:

Jeg mener, det er tid til, at vi som præster får snakket sammen om at fastlægge en praksis, som vi sammen lægger os fast på i disse spørgsmål. Der mangler nogle standarder for processerne omkring konversion, især fordi der vil være forskel på, hvordan de enkelte præster håndterer proceduren. Det ville være en hjælp både for Flygtningenævnet og for asylsøgerne.

Præsteforeningens formand mener dog ikke, det er præsternes opgave at udstikke garantier og forholde sig til politiske spørgsmål om opholdstilladelse og asyl:

Som præster skal vi ikke inddrages i et politisk spil, men møde det enkelte menneske i den situation, det står i. Vi kan ikke være politiske garanter for oprigtighed, det er et individuelt anliggende mellem den søgende og præsten. Et oprigtigt hjerte i konversionen er og vil fremover være en skønssag fra præstens side, siger Per Buc-holdt Andreasen.