Prøv avisen

Flere konvertitter får afslag på asyl

For få år siden kunne Apostelkirken på Vesterbro i København have dåbsklasser på 15 til 20 asylansøgere. Dengang var der stor chance for, at en asylansøger kunne få opholdstilladelse i Danmark, hvis vedkommende var konverteret fra islam til kristendommen. Sådan er det ikke længere. Billedet er fra 2013. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix/arkiv

Asylansøgere, der oplyser at være konverteret fra islam til kristendom, får i stigende grad afslag i Flygtningenævnet. Nævnet er begyndt at skære konvertitterne over én kam, mener advokat

For bare ganske få år siden var der stor chance for, at en asylansøger kunne få opholdstilladelse i Danmark, hvis vedkommende var konverteret fra islam til kristendommen. Sådan er det ikke længere.

Sidste år behandlede Flygtningenævnet 199 asylsager, hvor konvertitter anførte, at de risikerede forfølgelse i deres hjemland på grund af deres nye religion. Her gav nævnet opholdstilladelse i knap en tredjedel af sagerne. Dermed er der sket et stort fald siden 2015, hvor Flygtningenævnet gav asyl i tre fjerdedele af konvertitsagerne.

Indtil videre ser tendensen ud til at fortsætte i 2019, hvor Flygtningenævnet har givet asyl i blot ni procent af de konvertitsager, der har været frem til midten af februar.

Sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen ser umiddelbart to mulige forklaringer på udviklingen.

”Det er blevet mere kendt i asylmiljøet, at det efter omstændighederne kan føre til opholdstilladelse i Danmark, hvis man er konverteret fra islam til kristendommen. Dermed er der måske også flere, der prøver sig med det asylmotiv uden reelt at være konverteret,” siger han.

Derudover peger han på, at der har været en stigning af især iranere, der først konverterer til kristendommen og derefter prøver at få deres sag genoptaget, efter at de har fået afslag på asyl og sidder i udrejsecentrene.

”Vi kan helt nøgternt konstatere, at der er en stigning i antallet af blandt andre iranere, der sidder i en udsendelsesposition. Vores erfaring er, at alt andet lige vil der også være et større antal, der bruger ventetiden under opholdet her i landet til at søge om genoptagelse af deres asylsag – blandt andet med henvisning til, at de er konverteret,” siger han.

Ifølge udlændingeadvokat Daniel Nørrung, der har ført mange asylsager for konvertitter, afspejler tallene dog snarere, at Flygtningenævnet er begyndt at vurdere konvertitsager strengere.

”Det er min klare opfattelse, at der i dag skal meget mere til for at overbevise Flygtningenævnet om, at man reelt er kristen,” siger han.

Teksten fortsætter under grafikken

Daniel Nørrung mener, at der efterhånden har været så mange konvertitsager igennem Flygtningenævnet, at det virker til, at der er en metaltræthed i systemet, hvor de konverterede personer bliver skåret over én kam.

”Mange af disse personer er konverteret igennem de samme kristne miljøer på centrene og har derfor ret enslydende profiler. Hvis du er den 20. iraner, der er konverteret til kristendommen på et udrejsecenter, og de 19 andre har fået afslag, er det ikke nemt. Men alle har jo ret til at blive vurderet individuelt,” siger han.

Lindvig Osmundsen er pensioneret sognepræst og engageret i kirkeligt arbejdet med kristne på udrejsecenteret Kærshovedgård ved Ikast. Også han oplever, at kristne konvertitter får sværere og sværere ved at opnå asyl og ærgrer sig over den skepsis, de bliver mødt med.

”Man kan sagtens få den tanke, at de vælger at konvertere som en sidste chance for at få asyl. Min oplevelse er dog, at det at modtage dåbsundervisning og ikke mindst at blive døbt reelt er et meget stort skridt for dem midt i den vanskelige situation, de befinder sig i. Desuden skal man huske, at det langtfra kun er i Danmark, at iranere konverterer. Deres oplevelser med islam i Iran gør åbenbart, at mange tager deres tro op til genovervejelse,” siger han.

Hos Flygtningenævnet afviser Stig Torp Henriksen dog, at nævnet er begyndt at vurdere konvertitsager strengere, eller at der er en tendens til at skære sagerne over én kam.

”I sager om konversion bliver man nødt til at foretage en meget grundig, individuel bedømmelse af sagerne. Det kan i den forbindelse have betydning, hvis nævnet tidligere har afvist en ansøgers oprindelige asylmotiv som utroværdigt. Hvis personen så søger om at få genoptaget sin sag efter at være konverteret, vil den første troværdighedsvurdering også kunne tillægges betydning,” siger han.