Prøv avisen

Konvertitter kan kræve dåb uden dåbsforberedelse

Hvis den nye dåbsanordning fra Kirkeministeriet bliver vedtaget, kan præster risikere at skulle døbe konvertitter fra andre religioner uden forudgående dåbsoplæring, advarer kritikere

"Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn."

Ordene er kendt af de fleste, der er vokset op i det danske samfund. Men med udkastet til den nye dåbsanordning, der siger, at alle har adgang til at blive døbt, kan præster nu risikere at skulle døbe personer, der aldrig har hørt ordene før, endsige kender til kristendommen. I udkastet til anordningen er der nemlig ikke noget krav om dåbsoplæring for de personer, der vælger at lade sig døbe som voksne, heller ikke hvis det gælder folk, der er konverteret fra andre religioner.

Og det finder Leif Munksgaard, der er præst for flygtninge og indvandrere i Odense Domkirke og projektleder i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, meget betænkeligt.

– Jeg synes, det virker mærkeligt, hvis en muslim kan komme og sige, "nu vil jeg døbes", uden nogen form for dåbsforberedelse først, siger han.

Det synspunkt deler ph.d. Mogens Mogensen, som er ekstern lektor ved Københavns Universitet og konsulent i interreligiøse og interkulturelle spørgsmål.

– Hvis konvertitter fra andre religioner vil døbes, vil man normalt sige, at de skal gennemgå et dåbsforberedelsesforløb. Men hvis for eksempel en muslim nægter det, men bare vil døbes, så er det problematisk, at man ikke kan sige nej. Det duer ikke, at alle har retskrav på at blive døbt, siger han.

Helt uden dåbssamtale bliver dåben dog ifølge biskop Søren Lodberg Hvas ikke.

– Samtalen står ikke nævnt som en betingelse i dåbsanordningen, men det gør den i de kommentarer, vi i arbejdsgruppen har givet til anordningen, siger biskoppen, der var formand for biskoppernes dåbsudvalg.

Annette Brounbjerg Bennedsgaard er sognepræst i Gellerup Sogn og er en af dem, der har døbt personer, der er konverteret fra islam til kristendommen.

– Når der kommer konvertitter, tilbyder vi dem dåbs-oplæring, så de ved, hvad de siger ja til, og så vi som kirke kan fornemme, om de har et reelt ønske om at blive døbt. Det er helt almindelig folkekirketeologi. Så selvom det ikke er en pligt, synes jeg, det er helt naturligt. Jeg vil stille mig skeptisk over for at skulle døbe mennesker lige på stedet. Der synes jeg, redeligheden går fløjten, siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard, der dog erklærer sig enig med Søren Lodberg Hvas, som i Kristeligt Dagblad i går sagde, at præster ikke skal sætte sig til doms over andre mennesker ved at nægte at døbe dem.

Sognepræst Georg Klinting fra Krogsbølle Sogn på Fyn mener dog, det er problematisk, at udkastet til dåbsanordningen ikke indeholder krav til dem, der vil døbes, og at anordningen tillader dåb af konvertitter uden forudgående dåbsforberedelse.

– Der er ikke fastsat en frist, så det må betyde, at hvis en muslim kommer og beder om at blive døbt, så skal dåben foretages her og nu, siger Georg Klinting, der mener, at dåben ikke bliver taget alvorligt, når der ikke bliver fremsat betingelser for den.

I perioden fra 2000 til 2004 var der i alt 288 personer, der konverterede til kristendommen og blev døbt i folkekirken. 158 af dem konverterede fra islam.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) har ingen kommentarer, så længe dåbsanordningen er til offentlig høring.

joergensen@kristeligt-dagblad.dk

debat side 11Fakta

Kritik af dåbsanordningen

**Udkastet til dåbsanordningen kritiseres for ikke at give præster mulighed for at sige nej til at døbe personer.

Kritikken retter sig også mod, at alle, uanset baggrund, kan blive døbt, og at der ikke er krav om dåbsforberedelse.

Flere kritikere mener, at dåben med den nye anordning bliver til en borgerrettighed frem for en gave fra Gud.