Prøv avisen
Interview

Ekspert i konversion: Konvertitter læser ofte Bibelen, som de læste Koranen

Nogle konvertitter vælger at beholde det muslimske tørklæde på, selvom de er konverteret. Gamle vaner hænger nemlig ved, men det bliver først et problem, når de genbruger den muslimske måde at læse helligtekster på, sagde konversionsekspert Duane Miller, da han forleden var i Gellerup i Aarhus. – Foto: Claus Bonnerup/ritzau

Mange konvertitter får en fejlagtig forståelse af kristendom, fordi de læser Bibelen, som de plejede at læse Koranen, siger ekspert i konversion Duane Miller. De gammelkristne må træde til og hjælpe, mener han

Da Duane Miller studerede arabisk i en mellemøstlig by, mødte han en dag på gaden en bekendt, som for nylig var konverteret fra islam til kristendom. Det var en af de første konvertitter, han havde mødt, for det skete, længe før amerikaneren Duane Miller blev en af verdens førende eksperter i religiøs konversion.

”Vi havde haft flere samtaler om tro, så jeg spurgte, om vi lige skulle bede en bøn, inden vi skiltes igen,” fortæller han i sognehuset i Gellerup Kirke i Aarhus. Her har han netop holdt seminar for præster og andre interesserede om baggrunden for, at muslimer konverterer, og hvilke udfordringer det skaber for præster, når de vil integrere konvertitter i menigheden.

Miller bad en kort bøn for sin ven på fortovet i den mellemøstlige by. Han bad om visdom og om hjælp til at kunne lære Gud bedre at kende. Han bad om, at Gud måtte velsigne vennen og sluttede med amen.

”Så sagde min ven ’lad mig se, om jeg fangede det’. Og så reciterede han den selvsamme bøn. Ordret. Han var stadig ved at lære, hvad det ville sige at være kristen. Som muslim havde han været vant til at bede korte bønner, han havde lært udenad, men det var slet ikke min mening med det.”

Vennen på fortovet er et eksempel på en gennemgående misforståelse hos mange konvertitter fra islam til kristendom, mener Duane Miller. De skifter tro og helligtekster, men de holder fast i de gamle vaner, fordi de går ud fra, at ligheden mellem kristendom og islam er stor. Ifølge Duane Miller er det en kæmpe misforståelse. Og den fører til, at mange konvertitter tilegner sig en forkert forståelse af, hvad det vil sige at være kristen.

”På samme måde ser vi, at mange konvertitter læser Bibelen på samme måde, som de tidligere læste Koranen. Når muslimer læser Koranen, gør de det ikke nødvendigvis for at forstå, hvad der står. De tror, at det i sig selv giver velsignelse, når de læser teksten. Kristne læser derimod altid for at forstå. Vi fortolker, vi analyserer fortællingernes figurer, historiens handling og så videre for at finde ud af, hvordan dette kan anvendes i vores liv,” siger Duane Miller, som har behandlet emnet om konvertitters forståelse af kristendom i en bog, der udkom i 2016.

Det medfører problemer for mange nykristne konvertitter. Eller udfordringer, som Duane Miller foretrækker at kalde dem. For eksempel kender han en konvertit, som var af den opfattelse, at man som kristen ikke måtte få en tatovering. Det havde han læst noget om i Tredje Mosebog, sagde han til Miller, som så forklarede ham, at kristne ikke følger alle regler i Moseloven.

”Han læste Bibelen, som han var vant til at læse Koranen. I dette tilfælde var det meget uskyldigt, men det kan blive en større udfordring, når en konvertit læser for eksempel Bjergprædikenen på denne måde. En ansvarlig fortolkning af Bjergprædikenen er, at Jesus udvider Moseloven og påbyder os at være perfekte, som Gud er perfekt. De fleste kristne forstår den sådan, at Jesus bruger et retorisk greb til at fortælle os, at vi aldrig kan opnå frelse på egen hånd, og at vi derfor er frisat til at stræbe efter at gøre godt. Læser man den helt bogstaveligt, sidder man til gengæld tilbage og er frustreret, fordi teksten siger, at man på ingen måde kan leve op til, hvad der kræves for at være kristen.”

Vi er gået udenfor og er nu midt i Gellerupparken i Aarhus, der har været under ombygning de seneste år som en del af Aarhus Kommunes helhedsplan for bydelen. Målet er at forandre Gellerup fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel med blandt andet sports- og kulturtilbud.

En kvinde med niqab vandrer forbi med sin søn i hånden, mens Duane Miller fortæller om, hvordan konvertitter ofte har svært ved at lægge mere praktiske vaner fra islam fra sig.

For eksempel kender han en præst, der for nogle år siden netop havde døbt en omvendt muslim. Da den nydøbte skulle på toilettet efterfølgende, spurgte han præsten, hvordan han skulle bære sig ad med det som kristen. Han var som muslim vant til at påkalde Allah, når han skulle på toilettet, men det behøvede han altså ikke som kristen, kunne præsten fortælle ham.

”Igen et uskyldigt eksempel, men der findes jo også spørgsmålet om tørklæder. Nogle kvinder vælger at beholde deres tørklæde på, selvom de skifter fra islam til kristendom. Jeg skal ikke som den amerikanske akademiker komme og fortælle nogen, hvad de skal gøre. Jeg ser ingen problemer i, at en kvinde beholder et tørklæde på, hvis hun ikke ønsker at oprøre sin familie, og hvis det i øvrigt ikke generer hende.”

Derimod er det et problem, hvis de ikke lærer at læse Bibelen på en ordentlig måde, siger han endnu en gang. Derfor må kristne ledere og præster fra de etablerede kirker træde til og hjælpe. Det er dét budskab, han netop har givet gennem seminaret i kirken.

”Der er en meget simpel løsning, og det er, at kirkeledere og andre kristne skal hjælpe konvertitterne med at forstå, hvordan man går til kristendommen og til Bibelen. Det kan være gennem bibelstudiegrupper for eksempel. Det vigtigste er, at man får kontakt til konvertitterne, og her lider den danske kirke nok af, at menighederne ofte er mere reserverede og mere formelle end konvertitterne, der søger fællesskabsorienterede menigheder. Den danske kirke bør derfor overveje at åbne op og lade sig inspirere, og det mærker jeg også en velvilje til hos mange af de præster, jeg har talt med.”

I Danmark er det blevet et omfattende fænomen, at muslimer skifter religion og bliver kristne. Det har præget flere menigheder som for eksempel Apostelkirken i København, hvor dåben af indvandrere på billedet er fra. – Arkiv Foto: Linda Kastrup/Scanpix