Prøv avisen

Konvertitters tro fører til retssager i Tyskland

En præst i Berlin har døbt cirka tusind afghanske og iranske asylansøgere. Nu undersøger tyske dommere, om kristne konvertitter virkelig er troende

Kan staten granske menneskers hjerter og afgøre, om deres kristne tro er oprigtig nok? Spørgsmålet har længe været genstand for debat i Danmark i forbindelse med asylansøgere, der er konverteret til kristendommen. Og nu giver spørgsmålet dommere over hele Tyskland hovedpine. Flere tusinde asylansøgere især fra Iran og Afghanistan er de seneste år konverteret til kristendom i Tyskland, som siden 2015 har taget imod over en million asylansøgere. Men mange af konvertitterne får deres asyl-ønske afvist af myndighederne, selvom de risikerer forfølgelse ved hjemsendelse. Derfor fører flere hundrede konvertitter for tiden appelsager ved de tyske forvaltningsdomstole, skriver ugeavisen Die Zeit.

Gottfried Martens, præst ved den evangelisk-lutherske Treenighedskirke i Berlin, har selv døbt flere end 1000 asylansøgere, som er konverteret fra islam til kristendom. 1500 ud af 1600 medlemmer af hans menighed er flygtninge.

Han vurderer, at der i hele Tyskland pågår et firecifret antal retssager ved forvaltningsdomstolene. Alene hans menighed tæller hundredvis af retssager mod asylafvisninger fra Tysklands styrelse for migration og flygtninge (Bamf).

”Dommerne ved forvaltningsdomstolene bliver nu ofre for Bamfs afvisnings- raseri,” siger den 56-årige præst og tilføjer, at han bruger stadig mere tid som bisidder ved retssagerne.

Ligesom i Danmark er konversionerne blandt asylansøgere i Tyskland stærkt omdiskuterede. I tyske medier er præst Gottfried Martens blevet beskyldt for at døbe og optage asylansøgere for at stille dem bedre i forhold til asyl. For nylig advarede præsidenten ved forvaltningsdomstolen i Düsseldorf i avisen Die Welt om, at kirker bliver løjet over for i 9 ud af 10 konversioner. Gottfried Martens afviser beskyldningerne:

”Jeg uddeler ikke fribilletter,” siger han og påpeger, at dåbskandidaterne skal gennemgå et kursus over flere måneder for at blive døbt.

Domstolenes rolle og metoder bliver samtidig kritiseret for at være tvivlsomme. Ifølge professor i teologi ved Münster-universitetet Anne Käfer er det grundlæggende absurd at ville vurdere, om andres tro er oprigtig nok.

”Man kan ikke tjekke nogens samvittighed gennem spørgsmål om viden og burde holde sig helt fra at gøre det,” siger hun til Die Zeit og beskriver samvittighed som et intimt sted i mennesket, hvor kommunikationen med Gud foregår, og som ingen domstol kan kortlægge.

Tilgangen svækker også dåbens status, mener hun og spørger: ”Er dåben ikke bevis nok?”.

Benjamin Karras er forvaltningsdommer i delstaten Nordrhein-Westfalen og har skrevet doktorgrad om konversion som årsag til at være flygtning. Han påpeger, at dommerne har vidt forskellige tilgange til konvertitterne og er stærkt præget af deres egen religiøse lærdom.

”Lige så forskellige som dommernes personlighed er, lige så forskellige er deres spørgsmål til konvertitterne og i en vis grad også resultatet,” siger han og tilføjer, at det altid er én dommers vurdering, der afgør udfaldet.

Nogle dommere stiller detaljerede spørgsmål om for-tællinger i Det Nye Testamente.

”Når det drejer sig om konversion til kristendommen, gennemfører mange dommere tilsyneladende undersøgelserne på baggrund af deres egen religiøse socialisering,” siger han.

”Men de mennesker, det handler om, har ofte en komplet anden religiøs viden end den, der undervises i ved konfirmationsundervisningen.”

Det er et billede, præst Gottfried Martens kan bekræfte. En afghansk mand, som er analfabet, blev ved domstolen spurgt, hvilke dele af den kristne tro han betragter med kritiske øjne. En kvinde fik sin sag afvist med den begrundelse, at man ikke vidste, om hun tilbage i Afghanistan faktisk ville deltage i offentlige kristne gudstjenester.

”Latterlige begrundelser,” siger præsten, som påpeger, at der slet ikke er offentlige gudstjenester i Afghanistan.

Tysklands styrelse for migration og flygtninge (Bamf) forsvarer dog granskningerne af asylansøgeres tro. Man bliver nødt til at vurdere, hvordan en konvertit vil agere i sit hjemland, lyder det ifølge Die Zeit.

”Dåbscertifikatet bekræfter, at en troskonversion har fundet sted, men det siger ikke noget om, hvorvidt en ansøger er tilbøjelig til at udleve sin nye tro, når han vender hjem til sit hjemland, og hvilke farer det vil medføre,” lyder det.