Koptere: Martyrernes æra kan være på vej tilbage

Kristne i Egypten er altid blevet slået ihjel for deres tro, og mange koptere ser de seneste angreb på kristne kirker som en fortsættelse af en lang, trist tradition, hvor menighederne med jævne mellemrum begraver deres martyrer

En kvinde holder et stykke papir med denne tekst på arabisk: ”Sæt jeres martyrer højt”. Situationen er fra en mindehøjtidelighed for de 25 terrordræbte koptere i december 2016.
En kvinde holder et stykke papir med denne tekst på arabisk: ”Sæt jeres martyrer højt”. Situationen er fra en mindehøjtidelighed for de 25 terrordræbte koptere i december 2016. . Foto: Nariman El-Mofty/AP Photo/Ritzau Foto.

Flere års overtalelser er tæt på at bære frugt. Bola Abdous far er ved at sælge familiens ejendom i Nega Hammadi i det øvre Egypten, et sted hvor familien har boet i generationer. Nu bukker også de under for frygten og følger dusinvis af kristne familier fra Nega Hammadi, der søger til Hurghada ved det Røde Hav.

”Det er ikke, fordi der ikke er Islamisk Broderskab og andre radikale islamister i Hurghada. For det er der. De er alle steder i Egypten. Men på grund af turismen er Hurghada en mere åben by. Der er mere tolerance end i Nega Hammadi,” forklarer Bola Abou.

Han er 30 år, uddannet i historie og menneskerettigheder ved South Valley universitet. Det er ham, der i flere år har plaget sin far om at flytte.

I Nega Hammadi er en fjerdedel af befolkningen kristen. De fleste er forretningsfolk, og mange arbejder i bankvæsenet, med tekstiler eller med guld.

I 1990’erne begyndte en række systematiske islamistiske angreb på guldhandlerne. De blev dræbt, og guldet stjålet. Men det husker Bola ikke selv. For ham begyndte mareridtet efter julemessen i 2010.

”Da folk gik hjem efter messen, blev der skudt i gaderne. Syv unge mennesker blev dræbt. Seks kristne og en muslim. De var alle 18-19 år. To af dem var mine venner. Den ene, Abanob, var min allerbedste ven. Jeg var fuldstændig chokeret,” husker Bola tilbage. Men det blev værre endnu.

Da begravelsestogene gik gennem byen, var der nogen, der kastede med sten på de sørgende, og som sang og jublede over deres tab. Og i de følgende dage blev der sat ild på adskillige kristne hjem.

”Det var vendepunktet i forholdet mellem de islamiske grupper og de kristne i Nega Hammadi, hvor kristne familier har boet i generation efter generation. Men lige siden 2010 har det været krig. Det betød ikke noget, at politiet dengang arresterede og dødsdømte ham, der skød, for der er ikke blevet gjort noget ved dem, der stod bag ham,” forklarer Bola Abdou.

Bola Abdou i Kairos ældste koptiske kirke, Abu Sergea kirken.
Bola Abdou i Kairos ældste koptiske kirke, Abu Sergea kirken. Foto: Hanne Foighel

Reaktionen kom med det samme. Alle blev nervøse, og inden for kort tid begyndte venner og familie at flytte. Dusinvis af familier er flyttet. De fleste til Hurghada, nogen til Kairo og andre til Alexandria.

Alene siden det, der i Egypten kaldes 25. januar-revolutionen, det Arabiske Forår i 2011, hvor Mubarak-styret faldt, er flere end 74 velhavende kristne blevet kidnappet og deres familier blevet afpresset for astronomiske løssummer.

Det er derfor, Bola har tryglet sin far om også at flytte.

”Et af problemerne er den konstante sammenblanding af religion og politik. På den ene side er det vigtigt, at præsident Abdel Fattah al-Sisi har fordømt overgrebene på de kristne og har holdt møder med den koptiske pave, men på den anden side fortolker de muslimske bevægelser det, som om de kristne støtter regimet, og det gør os til mål,” forklarer Bola Abdou.

Han var politisk aktiv blogger og for revolutionen og imod Mubarak. Mange af hans venner fra dengang forblev aktive og sidder i dag i fængsel for at kritisere al-Sisis politik.

Som uddannet historiker trækker Bola Abdou trådene fra vor tids overgreb på kristne tilbage til den tidlige koptiske kristendom. Det var evangelisten Markus, der grundlagde den koptiske kirke, og Markus selv blev dræbt, fordi han var kristen.

I december 2016 begravede kopterne 25 af deres trosfæller efter et bombeangreb på en bygning, der stødte op til Sankt Markus-katedralen i Kairo.
I december 2016 begravede kopterne 25 af deres trosfæller efter et bombeangreb på en bygning, der stødte op til Sankt Markus-katedralen i Kairo. Foto: Nariman El-Mofty/AP/Ritzau Foto

I hver eneste koptiske kirke i Egypten kan man finde glasmontrer langs væggene. I montrerne ligger relikvier af martyrer dækket af broderede silkestykker. Nogle er flere århundreder gamle, andre er ofre for de seneste års vold.

Ifølge den koptiske opfattelse er martyrer højere i det hellige hierarki end helgener, fordi de har lidt for deres tro.

”Ligesom Jesus selv,” forklarer Bola Abdou.

Efter den seneste tids mange angreb på koptere, to angreb i henholdsvis Tanta og Alexandria palmesøndag og et angreb på en kirke lige ved siden af katedralen i Kairo i december, er der mange koptere, der er begyndt at tale om, at martyrernes æra er ved at vende tilbage.

Foreløbig er Bola Abdou lykkelig for, at familien planlægger at flytte.

Det sidste problem, der står tilbage for familien, er, at faderen kun vil sælge den seks-etagers ejendom, han ejer i Nega Hammadi, til en kristen, for rygterne siger, at militante islamister forsøger at opkøbe alle fraflytternes huse.