Prøv avisen

Koranen kræver ikke omskæring

Omskæringsritualet har større teologisk vægt hos jøder end hos muslimer. Men for begge religiøse grupper er traditionen vigtig og stort set ikke til diskussion, siger islamforsker

Der har været meget debat om omskæring af jødiske drengebørn. Men også for danske muslimer er omskæring en vigtig tradition, og derfor vælger størstedelen af muslimske forældre at bruge det historiske ritual. Det skyldes, at omskæringstraditionen stammer fra islams hellige hadith-tekster, hvori muslimernes profet Muhammed nævner fem påbud om renlighed, forklarer Mujahed Sebastian Abassi, der er læge og direktør i Center for dansk-muslimske relationer. Et af disse påbud handler om, at forhuden skal fjernes som en del af en naturlig måde at pleje kroppen på.

”Profeten sagde, at halvdelen af din tro bunder i hygiejne,” forklarer Mujahed Sebastian Abassi. Men han nævner også, at der findes forskellige tolkninger af profetens ord, og i nogle tolkninger af islamisk praksis er omskæring ikke obligatorisk, men blot stærkt anbefalet. Denne tolkning, som kendes i Hanafi-skolen inden for islamisk retsvidenskab, kender mange muslimer i Danmark dog næppe, vurderer centerdirektøren. Imam i Flensborg Moské Kassem Rachid påpeger yderligere, at omskæring i islam ligesom i jødedommen har et teologisk afsæt.

”Profeten Mohammed var omskåret, og muslimer skal gøre, som profeten gjorde, og følge hans eksempel. Det har stor betydning for os,” siger han.

Med jævne mellemrum blusser pmskæringsdebatten om op. Kassem Rachid frygter et fremtidigt forbud, der ifølge imamen vil ramme muslimerne meget hårdt, og fordi skikken er så central for dem, kan det føre til en uhensigtsmæssig ulovlig praksis.

”Det vil for mange muslimer betyde, at omskæringer må ske i al hemmelighed i stedet for at blive praktiseret lovligt, hvor det kan ske under ordentlige forhold, ” siger imamen.

Omskæring er vigtigt både for jøder og for muslimer, men der er ikke tvivl om, at omskæring på et teologisk plan vejer tungere for jøder end muslimer, forklarer islamforsker og professor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet Thomas Hoffmann. I jødedommen sker omskæringen nemlig på baggrund af en pagt, som religionens stamfader, Abraham, indgik med Gud. Omskæringen er en grundlæggende pligt, der er pålagt alle jøder. Pagten står angivet i Det Gamle Testamentes Første Mosebog, hvor der også står, at et nyfødt dreng på sin ottende levedag skal omskæres.

”Koranen er overraskende tavs. Omskæringspraksissen er hverken omtalt eller påbudt i det primære hellige skrift. Til gengæld er praksissen så nævnt i en række andre vigtige skrifter i islam. Mit indtryk er dog, at selvom omskæringsritualet ikke fylder meget i disse skrifter, er det en så stor selvfølgelighed for muslimer, at nødvendigheden ikke er noget, der diskuteres i særlig høj grad,” siger Thomas Hoffman.

I islam er meningen bag omskæringer ikke så teologisk tydelig, men renlighedsaspektet er meget klart, forklarer Thomas Hoffmann.

”Den teologiske mening bag omskæring i islam er ikke noget, der er særlig diskuteret, men det er især nogle rituelle renlighedsforskrifter, der ligger til grund for praksissen i islam. Den egentlige teologiske begrundelse for omskæring fortaber sig dog lidt i fortidens tåger, for omskæring var noget, araberne allerede foretog inden islams komme. Ikke desto mindre er det en tradition, der har virket videre og sat meget dybe spor i islam og religionens ritualer,” siger han og påpeger ligesom imam Kassem Rachid, at idealet om at følge profeten spiller en væsentlig rolle, når muslimer lader sine børn omskære.

”Ritualet i sig selv er jo – hvordan man end vender og drejer det – et småblodigt indgreb. For muslimer betyder det noget, at man selv er kommet til på den hårde måde og er blevet omskåret som lille. Det er et kendetegn, der for de fleste er en del af identiteten, og den omskårne mand og hans familie vil derfor også foretrække, at den næste i familien bliver omskåret. Der er en dybere socialpsykologisk dynamik i det, som er vanskelig at gennemskue, men som spiller en væsentlig rolle, fordi det netop ikke kun beror på religion, men også er et ritual, som sekulære muslimer fortsat tager i brug. Det ligger dybt i muslimerne, ligesom det gør i jøderne,” siger Thomas Hoffmann.