Overalt i de mange færøske fjorde ligger der store, runde, netindhegnede søer i vandet. De ser ikke ud af meget mellem høje fjelde og brede fjorde, men det er Færøernes største eksportvare, der ligger gemt under vandet.
Det er laks.
72-årige Hans Jacobsen er oprindelig medstifter af den virksomhed, som siden 1968 ad omveje er endt som Bakkafrost A/S, der ejer de fleste af nettene i fjordene. Bakkafrost er både Færøernes største lakseeksportør og en af Færøernes største virksomheder med 500 ansatte.
Hans Jacobsen fisker også mennesker. Han er medstifter af den store frikirke Keldan – Kilden – med lige så mange tilhængere, som fabrikken har ansatte. Og det vil sige lige godt en procent af den færøske befolkning.
– Tjah, siger han.
– Når der kommer rogn ind, så ved jeg, at der kommer laks ud i den anden ende. Men når man snakker med en journalist, så er det jo helt uforudsigeligt, hvad der kommer ud i den anden ende, siger Hans Jacobsen.
Han er en af de mange færinger, hvis lune leder tanken hen på gamle vestjyder. Hans Jacobsen siger heller ikke mere end højst nødvendigt.
Vi sidder i frokoststuen i en af fabrikkens fem smult-stationer – det vil sige opdræt fra rogn til 100 grams- laks – der hører til virksomheden. På et af bordene ligger en stor, rød bibel.
Smultstationen er ikke ligefrem nem at finde. Så fra Bakkafrosts hovedkontor nede ved bygden Glyvrars havn på øen Eysturoys sydlige ende har en guide ledt os over fjeldet. Det sker ad en hullet vej, hvor autoværn er for tøsedrenge, og gennem et stenbrud for til sidst at ende ved fjorden på den anden side.
Her er Hans Jacobsens ene søn leder, mens en anden søn er administrativ direktør for hele virksomheden. En af døtrene er salgschef for virksomheden i Bruxelles, mens de to andre døtre begge er lærere og begynder at undervise på Keldans friskole, når den åbner til efteråret.
Bakkafrost begyndte som et familiefirma i 1968, hvor Hans Jacobsen og hans to brødre arbejdede sammen. Firmaet gik konkurs sammen med hovedparten af de andre færøske lakseopdræt og resten af næringslivet i 1992. Men da banker – som Hans Jacobsen udtrykker det – ikke har forstand på lakseopdræt, begyndte Hans Jacobsen, hustruen og sønnen Regin langsomt at købe opdrættene tilbage igen. I 2002 var Bakkafrost det eneste opdræt, som ikke blev ramt af sygdom fra vandet og købte flere op. På verdenskortet på hovedkontoret markerer røde knappenåle, at eksporten er verdensomspændende. Omkring 600 ton laks om året samt en stor mængde laks i færdigvarer. I dag er der både andre færøske og udenlandske investorer i firmaet.
Det er ikke svært at genkende Bakkafrost i det portræt, forfatteren Jogvan Isaksen i sin seneste krimi, "Korsmesse", tegner af det sygdomsfrie, store lakseopdræt. Men den bog har Hans Jacobsen nu aldrig hørt om.
Hans Jacobsen har tidligere været en del af Heima-mission, færøsk Indre Mission. Han var gennem 30 år kordegn i Glyvrar Kirke. Han blev i folkekirken i nogle år, også mens han var med til at stifte Keldan sammen med otte-ti andre.
– Det blev der lidt spændinger ud af i forhold til folkekirken og med Brødrene, som er den største frikirke på Færøerne. Men det havde rumlet, siden den karismatiske bevægelse kom her til landet i 1970?erne. Der var for lidt rum i det missionske miljø i forhold til det karismatiske, som også har tungetale og så videre. Om jeg set i bakspejlet kan sige det samme i dag, ved jeg ikke. I dag inddrager de missionske jo det karismatiske på samme måde, som vi gjorde, da vi begyndte. Men dengang var det tabu, siger han.
Det var de unge i Jacobsen-familien, der var interesserede i det karismatiske dengang for over 20 år siden. Og derfor gik resten af familien med, for det er godt, at alle går samme sted hen. Og menigheden er ifølge Hans Jacobsen mere lavkirkelig end lignende karismatiske frikirker i Thorshavn og Klaksvig.
– Vi var selvfølgelig ikke enige om alting, da vi begyndte, men om det meste.
Mange af de ældre i Keldan-menigheden kommer af og til i folkekirken stadigvæk. Også Hans Jacobsen. Men de unge i menigheden har aldrig fået et forhold til folkekirken.
– De er jo aldrig kommet der, siger Hans Jacobsen og tilføjer, at for ham er den færøske folkekirke mange ting. Det afhænger helt af den enkelte præst.
Keldan har haft en kvindelig forstander som vikar i halvandet år, men ellers mener Hans Jacobsen nok ikke, at den mandlige forstander ville vie fraskilte, hvis han overhovedet viede folk, for slet ikke at tale om velsignelse af homoseksuelle. Men det med en kvindelig forstander er for ham intet problem.
– Der er jo lige så mange aktive kvinder i menigheden, som der er mænd, siger han.
Hans sundhedsplejerske-uddannede hustru er lige nu en måned i Kenya for at hjælpe et dansk missionærpar i deres børnearbejde.
Ud over forholdet til folkekirken er der en ting mere, der skiller gamle og yngre i menigheden: tiende.
– Det er de unge meget optagede af, mens de ældre har sværere ved det. De unge giver de 10 procent. Men om det er før eller efter skat, skal jeg ikke kunne sige, siger han med et skævt smil.
Hans Jacobsen går tilbage til laksene i de store, runde bassiner. Når de er vaccineret, har fået seks ugers mørke og seks ugers lys for at ruste dem til at udskille saltvand, skylles de 100 gram tunge laks gennem en slange ned i opdrætsbåden, der sejler dem ud i laksesøerne på fjorden. Det tager over to år, før der kommer fem kilo laks ud af en rogn. 12.000 ton laks svømmer der rundt i Bakkafrosts laksesøer.
Fem kilometer nordpå mod Thorshavn ligger Keldans kirkecenter – eller Jesus-fabrikken, som den hedder i folkemunde. 50 millioner kroner har det kostet, og Keldan skylder ikke en krone i det.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
