Kors i flaget er ikke længere usynlig religion

I internationale sammenhænge kan man ikke forvente, at der bliver taget hensyn til danske forbehold.

- Dannebrog faldt ifølge sagnet ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog til Estland. Flaget i Estlandskrigen var korsriddernes flag. Korset i flaget er det kors, som Jesus blev hængt op på, medens den røde farve symboliserer Jesu udgydte blod, siger Christian Kjellerup Hansen. - Foto: Gunnar Bach Pedersen/Wikimedia

I disse VM-tider bliver det danske flag brugt ivrigt. Det bæres ind, når kampen begynder, og det er malet på de entusiastiske fans? kinder. Det er nok de færreste, der i disse situationer tænker på korset midt i flaget. Men netop dette kors er her i juni blevet genstand for intens debat.

Debatten tager denne gang sit udgangspunkt i den såkaldte korsdom fra Menneskerettighedsdomstolen. Dommen gav en italiensk mor ret i, at krucifikser ikke hører til i offentlige italienske skoler.

Siden er der kommet endnu mere brændstof på bålet. Som opfølgning er denne dom nemlig blevet udlagt som en dom, der kan få konsekvenser også for korset i det danske flag. Den udlægning rejser et andet interessant spørgsmål.

Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt korset i flaget og Jesus i passet og alle disse andre symboler overhovedet er religion. Og hvordan denne diskussion peger på en mere overordnet forandring i vores syn på religion i det danske samfund.

En forandring, der handler om, at religion bliver synlig, og at argumenter om, at "det jo bare er kultur" ikke længere har den indflydelse, som de hidtil har haft. Det var jo netop den vej, som man forsøgte at gå i Italien for at bevare krucifikset i skolen. Men den vej er nu erklæret ufarbar med dommen.

Krucifikset i den italienske skole er blevet bedømt som religion, og derfor som noget man kan forlange fjernet ud fra den forståelse af religionsfrihed, som ligger i dommen.

Den faste bestanddel af den danske debat, nemlig den hvor man siger, at der slet ikke er tale om religion, men kultur, møder modstand fra to fløje.

Den ene er en fløj, som er enig i, at man ikke skal fjerne korset fra flaget, men som samtidig ikke er bange for at lade den religion, som har gemt sig i kulturen, komme til syne. Folk på den fløj forsvarer i stedet det synspunkt, at ingen tager skade af at møde religion i denne form. Korset i flaget er altså religion, men det er ikke noget problem.

Den anden fløj, som gør op med kulturargumentet, er naturligvis dem, der nu har fået medhold ved Menneskerettighedsdomstolen. De ønsker også at tale om kors og krucifikser som religion. Men de har en helt anden holdning til, hvorvidt det er skadeligt og krænkende at blive konfronteret med kors i offentlige bygninger.

Og når scenen ikke er den offentlige debat, men det i stedet er domstolens juridiske afgørelse, som sætter dagsordenen, så har vi nu fra den italienske sammenhæng en sag, der peger i retning af, at man ikke umiddelbart kan vide sig sikker, bare fordi man har en lang tradition for kors i det offentlige rum. Eller fordi man har en lang historisk sammenhæng mellem kristendom og en bestemt kultur.

Tradition og historie viger for en debat om, hvad religion må fylde her og nu, og om hvad religion egentlig er.

Grundlæggende er der langt større spørgsmål på spil end korset i flaget. Nemlig hele den danske model, hvis fortalere argumenterer for, at der er en positiv sammenhæng mellem kristendom og dansk kultur og samfund.

Hvis dommen er et fingerpeg om den retning, de internationale domstole vil gå i fremtiden, så tegner der sig et scenarie, hvor en lang række af danske tilfælde vil kunne blive trukket i retten for at få dommerens ord for, om dette eller hint er religion.

Præmissen vil her være retten til at være fri for religion i det offentlige rum. Dermed kan den religion, der har været kamufleret som kultur ikke længere vide sig sikker på ikke at blive bedømt som religion. Det har som konsekvens, at debatten primært kommer til at handle om, hvorvidt religion i det offentlige rum er skadelig eller ej.

Og dermed bliver sagen endnu et tegn på, at debatten om religionens plads i vores samfund i dag ikke ser ud til at være på retur. I stedet kommer der flere og flere eksempler på, at danskerne må forholde sig til disse spørgsmål, også i mødet med internationale spilleregler, hvor man ikke kan forvente, at der tages hensyn til særlige kulturhistoriske sammenhænge eller danske forbehold.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en analyse af aktuelle tendenser og tiltag i troens og kirkens verden. Marie Vejrup Nielsen er religionsforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet.