Prøv avisen

Korshærschef: De svage tvinges til at skamme sig

Ifølge chef Helle Christiansen oplever Kirkens Korshær, at der bliver fortsat mindre plads til forskellighed i samfundet, hvilket går ud over de svageste grupper. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Nye politiske love har ført til, at vi i dag bekæmper fattige i stedet for at bekæmpe fattigdom, lød bekymringen på Kirkens Korshærs årsmøde i weekenden

Der svares med ja’er og grin, da chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen spørger, om nogen kan huske Sangforeningen Morgenrøden.

Mange af de fremmødte ved den folkekirkelige sociale organisations årsmøde denne lørdag husker Storm P’s monolog om sangforeningens årlige pinsetur, hvor kvinderne helst skulle holde sig i baggrunden.

”For de ser så forskellige ud, mener formanden for foreningen. Sangforeningens mandlige medlemmer møder alle op i sort og hvidt, men ikke kvinderne. Derfor må de gå foran med madkurvene og holde sig i baggrunden,” siger Helle Christiansen med dialekt, og mange griner.

Grunden til, at hun nævner monologen, er dog ret alvorlig. For ifølge Helle Christiansen oplever Kirkens Korshær, at der bliver fortsat mindre plads til forskellighed i samfundet, hvilket går ud over de svageste grupper.

”Vi tvinger hinanden til enshed og til at skamme os i baggrunden, hvis ikke vi kan leve op til det normale. Og det bliver snævrere, hvad der er det normale eller rigtige, om det så gælder påklædning, mad, beskæftigelse, bolig eller økonomi. Der er meget at leve op til, og det er nemt at falde ud. Og når man falder ud, fornemmer man klart, at man skal holde sig væk,” siger hun.

Fordi ”den normale midte” i samfundet bliver smallere og smallere, er det ifølge korshærschefen også lettere at falde udenfor. Og som konsekvens af det oplever organisationen i disse år en stigning i blandt andet fattigdom, hjemløse og udsatte børnefamilier.

Flere af de fremmødte nikker. Aftenen forinden talte de om, hvordan de nye politiske love lader til at bekæmpe fattige frem for fattigdom, hvilket også forværrer situationen for mange udsatte.

Dette gælder også hjemløse, der rammes af love, som skal gøre dem mindre synlige i gadebilledet, lyder det i pausen fra Susannah Sønderlund, som leder Kompasset, et rådgivningscenter for udenlandske hjemløse.

”Forbud mod at lave lejre, at opholde sig i bestemte zoner og at tigge gør det svært for hjemløse at navigere i, hvad de må og ikke må. De er bange og pressede og kommer til os og spørger, om de må sove bestemte steder, eller om de risikerer at få en bøde. Vi kan kun sige, at de skal holde sig under radaren, og at de kan blive idømt en bøde, hvis de er til gene.”

Kompasset fik en del medieomtale sidste år, da TV 2 ved hjælp af skjult kamera kunne dokumentere, at centret rådgav illegale indvandrere om sort arbejde. Senere måtte Kirkens Korshær betale støttekroner tilbage, da organisationen ikke med sikkerhed kunne sige, om den med pengene også havde hjulpet illegale hjemløse.

Da der er mulighed for spørgsmål fra salen, vil en kvinde gerne vide, hvordan det er gået med migrantarbejdet siden da.

”I årets løb har Kirkens Korshær været meget omhyggelig til at vejlede i, hvordan vi holder afklarende samtaler med mennesker om, hvorvidt de er i landet på lovligt ophold. Det er en svær situation, for vi skal følge landets love, samtidig med at vi møder mennesker, der har brug for akut hjælp,” lyder svaret fra Helle Christiansen.

En anden deltager vil gerne høre mere om organisationens underskud på fem millioner kroner, som kommer efter flere år med overskud i Kirkens Korshær. Helle Christiansen forklarer, at man blandt andet havde budgetteret med et større arvebeløb og et større overskud fra landsindsamlingen og genbrugsbutikkerne.