Islamkritisk Netværk holdt for nylig et seminar om korstogene, som skulle gøre op med myter omkring historien. Seminaret pustede til den debat, som sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt korstogene var en befrielseskamp eller brutale angreb på uskyldige.

Kurt Villads Jensen, der er historiker og forfatter til Politikens bog om korstogene, og Carsten Breengaard, der er lektor i kristendomshistorie, dr.theol og medlem af Islamkritisk Netværk, repræsenterer to fløje i den debat, som nu har fået historikere og teologer til at kaste sig over hinanden med gensidige beskyldninger om misbrug og omskrivning af historien.

Hvad var motiverne bag korstogene?

Debatten skaber usikkerhed om, hvad motiverne bag korstogene egentlig var, og hvordan eftertiden skal opfatte historien om korstogene, som er mere en 1000 år gammel. Historikere, som ikke har været en del af hele denne debat, er ikke tvivl om, at korstogene stadig bringer sindene i kog, fordi begivenhederne stadig påvirker forholdet mellem kristne og muslimer i dag.

I 1099 bliver tusindvis af muslimer og jøder slagtet i et blodigt angreb på Jerusalem. Det er kristne korsfarere, som fører sværdet, og de overtager byen og skaber et nyt kejserrige. Den begivenhed har stadig stor betydning i dag, hvis man skal tro de histo-rikere, som arbejder med korstogene:

"I Mellemøsten taler man stadig meget om korstogene, fordi man stadigvæk ser Vesten som en imperialistisk gruppe af personer, som vil sætte sig på Mellemøsten og påtvinge deres politiske vilje," fortæller Karsten Fledelius, der er historiker og forfatter til artiklen om korstogene i Den Store Danske Encyklopædi.

Korstogene er de togter, som kristne styrker påbegyndte i det 11. århundrede. Med korset i hånden begav kristne riddere sig mod Jerusalem for at befri det hellige land for muslimer.

Brian McGuire, der er professor i historie ved Roskilde Universitetscenter med middelalderen som speciale, fortæller, at baggrunden for korstogene var et ønske om at efterleve Kristus. Den vestlige kirke var inde i en reformproces, og der var en bølge af begejstring. I centrum for bevægelsen stod pave Urban II. Han ønskede at kanalisere de kræfter hos ridderstanden, der blev brugt til krig i Europa, til at redde de hellige steder i Østen, nærmere bestemt i Palæstina. Han dannede en alliance med kongen af Frankrig, og det blev udgangspunktet for det første korstog.

Brian McGuire er ikke i tvivl om, at pavens religiøse idealer var ærlige nok, men den idé om, at man skulle redde de kristne fra muslimerne, tror han ikke meget på: "Muslimer havde været i Jerusalem siden 600-tallet, så det er en gammel sag. De havde i århundreder behandlet de kristne godt. Der var bare en følelse i Vesteuropa af, at det var forkert, at Jerusalem var en muslimsk by. Den reelle situation er, at Jerusalem er en nogenlunde sikker by at færdes i på det tidspunkt. Enkelte episoder fører til den opfattelse, at muslimer er nogen værre nogen, men det er svært at sige, om de historier er opdigtet til lejligheden, eller om der var noget bag. Jerusalem er også et helligt sted for muslimerne, så de skal derfor passe godt på byen," forklarer han.

Karsten Fledelius mener heller ikke, at de kristne motiver om at sikre Jerusalem stemmer overens med virkeligheden: "Grunden til at korstogene påbegyndes er, at pilgrimsvejene ikke er sikre, så det officielle formål er at sikre de pilgrimsveje. Problemet med den forklaring er, at på det tidspunkt hvor korstogene startede, var vejene sikret. Hver gang der var en stærk muslimsk hersker, der havde etableret sig i Mellemøsten, så gjorde han alt for at sikre pilgrimsvejene, fordi de gav penge," forklarer han.

Korstogene fik ikke nogle positive resultater for de kristne. Ifølge Brian McGuire er det kun det første af korstogene som er succesrigt, resten er rene fiaskoer. De kristne får kontrol med Jerusalem ved det første korstog, men muslimerne generobrer byen i 1187. Det betyder, at de kristnes forhold i Mellemøsten herefter er stærkt forværret.

"Man kan stille spørgsmålet, om man overhovedet fik noget ud af det? Der var handel og kulturelle kontakter inden korstogene, og efter var der flere spændinger mellem øst og vest end nogensinde før. Med hensyn til gensidig forståelse så var det meget mere begrænset, og der kom større mistænksomhed på begge sider over for hinanden. Da korstogene slutter, så er problemet ikke løst, og det er udgangspunktet for moderne gensidig dæmonisering af muslimer og vesterlændinge," forklarer Brian McGuire.

Både Karsten Fledelius og Brian McGuire er ikke i tvivl om, at korstogene er en grusom del af kristendommens historie, som man ikke kan romantisere.

Karsten Fledelius mener, at de uenigheder, som vi i dag ser i forhold til historien om korstogene, handler om, hvad ens baggrund for at se på historien er: "Historikere står imod teologer. Historikere ser korstogene som krig, massakre, ødelæggelser, griskhed og forræderi. På den anden side, så ser teologer korstogene som den store kamp for kristendommen mod islam," fortæller han.