Korstræ og livstræ på ny bispekåbe

I forbindelse med Lolland-Falsters 200-års-jubilæum har stiftets menighedsråd samlet ind til en ny bispekåbe

- Jeg mener, at det i forbindelse med menighedsrådsvalget bør være oplagt at drøfte, hvordan man ude omkring i sognene kan styrke gudstjenesten, siger biskop Holger Jepsen, som her ses i stiftets gamle bispegård, tegnet af den berømte arkitekt Bindesbøll til biskop Monrad.
- Jeg mener, at det i forbindelse med menighedsrådsvalget bør være oplagt at drøfte, hvordan man ude omkring i sognene kan styrke gudstjenesten, siger biskop Holger Jepsen, som her ses i stiftets gamle bispegård, tegnet af den berømte arkitekt Bindesbøll til biskop Monrad.

28 kilometer silketråd og masser af okkergul og rød uld er ingredienserne i landets nyeste bispekåbe, som er blevet taget i brug i forbindelse med fejringen denne sommer af 200-års-jubilæet for Lolland-Falsters Stift.

Biskop Holger Jepsen er både stolt og glad over bispekåben, som er designet af væveren Hanne Vedel og prydet med kunstværker af billedhuggeren Erik Heide og guldsmeden Anette Kræn.

- Bispekåben er meget enkel i sit udtryk og ikke fyldt med symboler. På ryggen har Erik Heide lavet et Kristusbillede med en næsten romansk udtryksform. Der er grønne blade omkring, og det er spændende, for det viser, hvordan den middelalderlige ikonografi stadig sætter sig igennem. Dengang var det almindeligt at fremstille korstræet som livets træ også, og det er i virkeligheden det, som beskrives på kåben, siger Holger Jepsen.

Han fremhæver derudover kvaliteten af stoffet, som er fremstillet af væveren Gunhild Eeg, der arbejder på Hanne Vedels virksomhed, Spindegården, i Aabenraa.

- Foran på bispekåben er et meget flot spænde, som er fremstillet af Anette Kræn, og det har samme romanske enkelhed som Kristusbilledet. Jeg glæder mig til at bære kåben, når jeg fremover fungerer som præst i domkirken eller ude i stiftet og ved ordinationer, siger Holger Jepsen.

Menighedsrådene i Lolland-Falsters Stift har indsamlet de godt 300.000 kroner, som bispekåben har kostet.

$SUBT_ON$En fantastisk salmesang

Bispekåben blev taget i brug ved en festgudstjeneste den 6. juni i år, hvor stiftet fejrede sit 200-års-jubilæum. Ved siden af udstillinger rundt i stiftet og udgivelse af et festskrift blev dagen markeret med gudstjeneste med deltagelse af dronning Margrethe i domkirken i Maribo og efterfølgende stormøde i Maribohallen med 600 deltagere.

Den dag tænker biskop Holger Jepsen tilbage på med stor glæde.

- Jeg synes, det var en stor dag, og især gjorde salmesangen i domkirken et meget stort indtryk på mig. Den var fuldstændig fantastisk og godt støttet af vores meget fine orgel og en trompetist fra Storstrøms Kammerensemble.

På spørgsmålet om hvilke personer, som især har sat præg på stiftet, siden det for 200 år siden blev udskilt fra Fyens Stift, svarer Holger Jepsen.

- Der vil jeg først pege på stiftets anden biskop, Peter Outzen Boisen, som var meget opmærksom på betydningen af et offentligt skolevæsen og på forkant med udviklingen. I arkivet i Maribo har jeg således fundet en skolekommissionsprotokol, som går tilbage til 1809-1810, altså før folkeskoleloven kom. Der var virkelig tale om et pilotprojekt, som biskoppen var med til at tegne.

Holger Jepsen nævner også biskop D.G. Monrad, der især er kendt som Grundlovens fader.

- Han var her i to omgange, og første gang blev han fyret i 1854 på gråt papir, fordi han var for politisk aktiv. Han vendte tilbage hertil i 1871 som biskop. Når stiftet har haft en så stærk kraft som ham, vil det påvirke omgivelserne, siger Holger Jepsen.

$SUBT_ON$En styrket gudstjeneste

Når man ser fremad til vigtige begivenheder i Lolland-Falsters Stift, så skal stiftet som omtalt i Kristeligt Dagblad i sidste uge, til foråret vælge ny biskop, da Holger Jepsen fratræder til august næste år på grund af alder. Når der holdes menighedsrådsvalg til november i år, er Jepsen imidlertid stadig biskop, og han håber, det vil kunne lade sig gøre at finde medlemmer til menighedsrådene.

- Vi kender også til, at mange små sogne har svært ved at samle menighedsråd. Jeg kan huske et menighedsråd, som ved det seneste valg var ved helt at opgive at finde nye medlemmer og derfor ville slå sig sammen med et andet. Jeg opfordrede dem til at prøve igen, og så viste det sig, at det lykkedes at finde et ungt menneske, som gav arbejdet et nyt løft. Jeg tror, at der undertiden er et ungt potentiale, vi ikke får fat på.

- Jeg opfordrer ikke til, at man slår menighedsråd sammen. Slår man to råd sammen, er der kun halvt så mange, der er ansvarlige, som der ellers ville være, siger Holger Jepsen og tilføjer:

- Jeg mener, at det i forbindelse med menighedsrådsvalget bør være oplagt at drøfte, hvordan man ude omkring i sognene kan styrke gudstjenesten. Det er og bliver begrundelsen for at have en kirke.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

På ryggen af Lolland-Falsters Stifts nye bispekåbe har Erik Heide lavet et Kristusbillede med en næsten romansk udtryksform, som biskop Holger Jepsen udtrykker det.
På ryggen af Lolland-Falsters Stifts nye bispekåbe har Erik Heide lavet et Kristusbillede med en næsten romansk udtryksform, som biskop Holger Jepsen udtrykker det.