Prøv avisen
Interview

I Høsterkøb tiltrækker de nye kirkegængere: ”Vi må appellere til kulturkristne, hvis vi vil overleve”

Det er ikke kun kransekage og evangeliet, der er på menuen til søndagens gudstjenester i Høsterkøb Kirke nord for København. Den byder nemlig på alt fra Simon & Garfunkel til Bob Dylan og Donald Trump. – Privatfoto.

En række ændringer i Høsterkøb Kirke nord for København har betydet, at der i dag kommer seks gange flere til søndagens gudstjeneste. Skal folkekirken overleve, skal den turde forny sig, mener menighedsrådsformand Peter Gerlach-Hansen

Når kirkeklokken ringede til søndagens gudstjeneste, og man gik gennem de brune døre ind til Høsterkøb Kirke nord for København, var det før i tiden et næsten mennesketomt rum, der mødte en. Højst syv kirkegængere ville sidde klar til at høre præsten tale og organisten fylde kirkerummet med toner.

Noget måtte ske, mente de lokale i området, som tog affære. Sognepræst i Høsterkøb Kirke Annemette Norsker begyndte at stemme dørklokker. Den lokale børnehave, fodboldklubben og samtlige af områdets organisationer blev spurgt til råds: Hvad synes I, at folkekirken skal indeholde?

Det er nu ni år siden, arbejdet blev indledt, og i dag er situationen en væsentlig anden, når kirkeklokken ringer, og de brune døre åbnes. 45 personer er nu typisk med til søndagens gudstjeneste – godt seks gange flere end tidligere. En håndfuld af disse er faste kirkegængere, som kommer enten hver eller hver anden uge, mens resten slår vejen forbi om søndagen cirka hver tredje måned.

Når flere af indbyggerne i Høsterkøb Sogn, der tæller cirka 3300 personer, i dag kommer i kirken, skyldes det ifølge menighedsrådsformand Peter Gerlach-Hansen en række ændringer. Han har været en del af den transformation, kirken har gennemgået de senere år, som også blev afsættet til den nye bog ”Et bud på fremtidens folkekirke – for og af folket”.

Af ændringer nævner menighedsrådsformanden, at søndagens gudstjeneste nu begynder klokken 13 i stedet for klokken 10, og at den er blevet forkortet til nu at vare cirka 45 minutter. Der bliver spillet færre traditionelle salmer og mere Bob Dylan og Simon & Garfunkel. Derudover er præstens ord nu ”knap så tunge, men i stedet nærværende og nutidige”:

”Bibelens tekster bliver sat i sammenhæng med aktuelle emner som Donald Trump og børneopdragelse. Mange kan relatere til evangeliet, men hun (sognepræst Annemette Norsker, red.) sætter det i en nutidig kontekst, så ordene bliver nærværende for folk,” siger Peter Gerlach-Hansen.

Tidligere foregik nadveren ved, at folk knælede ved alteret og modtog vin og oblat. Nu står de op.

”Man knæler ikke længere. Derfor går det hurtigere, og det føles mere naturligt,” forklarer han.

Indtil 2018 var kirken en del af Birkerød Sogn, hvis menighedsråd drev kirken i både Birkerød og Høsterkøb. Men ifølge Peter Gerlach-Hansen repræsenterede menighedsrådet hverken Høsterkøbs borgere eller kirken, som derfor så sig nødsaget til at gå egne veje og skabe sit eget sogn. Gerlach-Hansen kalder det for ”et opgør med de traditionelle tænkere og den generelle vanetænkning inden for folkekirken”.

”Der var ikke opbakning til det, vi kom med. Hvis vi for eksempel ønskede at prioritere anderledes, når det kom til valg af musikere, opstod der stor uenighed. En vigtig årsag til, at folk kommer i kirke, er jo musikken, så vi kunne mærke, at det var forkert at blive,” siger han.

”Vi var nødt til at skabe en folkekirke for folket. Målet må være ikke at begrænse sig til de 5 procent af folkekirkens medlemmer, der er meget troende. Vi skal i stedet nå ud til de resterende 95 procent af tvivlere og kulturkristne. Jeg har intet imod, at folk tænker traditionelt, men ønsker man rent faktisk at appellere til folket, skal man favne bredere.”

Det har dog flere gange mødt kritik, når sognekirker ændrer højmessen og eksempelvis prioriterer populærmusik før salmebogen med det formål at nå et større publikum. Men i Høsterkøb Kirke er højmessen fortsat i centrum, understreger Peter Gerlach-Hansen:

”Det er ikke som at tage til et FOF-foredrag eller en koncert. Højmessen er vores produkt og det vigtigste for os,” siger han.

Hvordan mener du, at I fastholder et fokus på højmessen, når den nu byder på alt fra Donald Trump til Bob Dylan?

”Det er ikke, fordi der aldrig bliver spillet på orgel, men vi prioriterer, som vi gør, fordi vores gudstjenester skal vække en vis resonans hos kirkegængerne, der skal være interesseret i at komme igen. Præsten relaterer også fortsat i høj grad til evangeliet.”

Han henviser til en undersøgelse af Center for Kirkeforskning, der viser, at hvis alle folkekirkens medlemmer blev meldt ud, ville kun halvdelen melde sig ind igen.

”Folkekirken skal blive bevidst om, at den har et stort kommunikationsproblem, og at mange reelt set ikke føler sig lyttet til. Helt banalt handler det om at forstå, at folkekirken gerne må forny sig,” siger han.

Peter Gerlach-Hansen er 57 år og formand for Høsterkøb menighedsråd. – Privatfoto.