Prøv avisen

Krænkelse af religioner er endt i juridisk gråzone

Både regerings- og oppositionspartierne stemte for at få afskaffet blasfemiparagraffen. Kun Socialdemokratiet stemte imod. Foto: Jens Dresling/Ritzau Foto

I dag vedtog Folketinget at afskaffe straffelovens blasfemiparagraf, hvilket satte punktum for en årelang politisk debat. Men det er uvist, om det dermed er blevet lovligt at brænde en koran eller bibel

Det var en synligt tilfreds retsordfører fra Enhedslisten, der i dag gik på Folketingets talerstol og takkede for den brede opbakning til partiets lovforslag om at afskaffe straffelovens blasfemiparagraf.

”Det er glædeligt, at et stort flertal ønsker at afskaffe paragraffen. Det bør ikke være strafbart at ytre sig kritisk om guder og trosretninger,” lød det fra ordføreren Bruno Jerup, hvorefter både regerings- og oppositionspartierne stemte for at få afskaffet blasfemiparagraffen. Kun Socialdemokratiet stemte imod.

Dermed er der blevet sat punktum for en årelang og ofte ganske ophedet politisk diskussion om loven imod blasfemi. Men tilbage står spørgsmålet om, hvad det konkret er for handlinger, parlamentarikerne nu har gjort lovlige ved at ophæve paragraffen.

På trods af lovforslagets store opmærksomhed er det et spørgsmål, der er ganske svært at svare på. For nogle religionskrænkende handlinger vil lægge sig i en juridisk gråzone, siger Bent Carlsen, landsretspræsident og formand for Straffelovrådet, der rådgiver regering og Folketing i strafferetlige spørgsmål og i 2015 udgav en rapport om konsekvenserne ved at ophæve loven.

”Blasfemiparagraffen er en meget gammel lovbestemmelse, der kun har været anvendt i ganske få sager. Derfor er det vanskeligt at forudsige, hvordan domstolene ville dømme i forhold til den. Og af samme grund kan man ikke sige krystalklart, hvad der nu vil være straffrit,” siger han.

I Straffelovrådets rapport lød en af vurderingerne, at blasfemiparagraffen primært vil kunne anvendes i forhold til afbrænding af for eksempel bibeler og koraner.

I næste uge var der planlagt møder i en retssag imod en nordjysk mand, der var tiltalt ud fra blasfemiparagraffen netop for at have brændt Koranen af i sin have og lagt en video af episoden på Facebook. Men anklagemyndigheden oplyste i går, at den nu har droppet retssagen, efter blasfemiparaffen er blevet ophævet.

Selv uden blasfemiparagraffen er det dog stadig ikke sikkert, at det uden videre vil være tilladt at brænde en bibel, koran eller tora-rulle. Det siger Hanne Hartoft, strafferetsekspert ved Aalborg Universitet.

”Der er ikke blevet frit slag for hvad som helst. Ordensbekendtgørelsen gør, at politiet stadig kan skride ind, hvis nogen brænder en bibel eller koran af offentligt. Forskellen er, at det så er selve ildspåsættelsen og ikke den krænkede, religiøse følelse, der bliver slået ned på.”

Derimod vurderer Hanne Hartoft, at der nu ikke længere vil være noget i straffe- loven, der forhindrer en i at brænde hellige bøger af på privat grund og efterfølgende lægge en video ud af det på sociale medier.

Men spørgsmålet om, i hvilken sammenhæng det nu bliver lovligt at brænde hellige bøger af, er stadig til en vis grad uafklaret, mener Bent Carlsen fra Straffelovrådet. Det skyldes, at straffelovens racismeparagraf også kan ses som et forbud mod visse af den slags handlinger, da den blandt andet forbyder hån og nedværdigelse af personer eller gruppers tro.

På samme måde understreger statsadvokaten i en pressemeddelelse i forbindelse med den aflyste blasfemiretssag, at det også i fremtiden vil være strafbart, hvis en gerningsmand under sin forhånelse af en religion samtidig forhåner eller nedværdiger de mennesker, der bekender sig til en bestemt religion.

Hvad det konkret kommer til at betyde, vil bero på domstolenes vurdering, siger Bent Carlsen.

”Der går en uklar grænse mellem, hvad der er strafbart ud fra blasfemiparagraffen og racismeparagraffen. Ingen af paragrafferne har været brugt særlig meget. Så det bliver de konkrete afgørelser ved domstolene, der i sidste ende vil bestemme det strafbares område,” siger han.

For Enhedslistens Bruno Jerup har formålet med at afskaffe blasfemiparagraffen dog aldrig været at give tilladelse til bestemte handlinger.

”Afskaffelsen af paragraffen er ikke en tilladelse, men i stedet en afskaffelse af et forbud. Det er efter min opfattelse to forskellige niveauer. At brænde koraner er en tåbelig handling, men jeg mener ikke, at det skal være forbudt. Og det er nu afskaffet.”

Betyder det så, at I herefter vil forsøge at få afskaffet eller ændret racismeparagraffen, der formentlig også vil kunne bruges imod religionskrænkelser?

”Det har vi ikke planer om. Selvom der er visse gråzoner, så mener vi, at racismeparagraffen beskytter personer, mens blasfemiparagraffen beskyttede guder og trossamfund.”