Kraften var med de dømte i fængselskirken

To indsatte blev konfirmeret og én døbt i Vestre Fængsels Kirke til tonerne fra ”Star Wars”

 ”Jeg var lidt nervøs i starten, for man skal jo sige ja til noget stort,” sagde William, som her bliver døbt i Vestre Fængsel af Susanne Møller Olsen, sognepræst i Vor Frelsers Kirke i København. -
”Jeg var lidt nervøs i starten, for man skal jo sige ja til noget stort,” sagde William, som her bliver døbt i Vestre Fængsel af Susanne Møller Olsen, sognepræst i Vor Frelsers Kirke i København. - . Foto: Paw Gissel.

Den 13. marts 2014 gennemførte Københavns Politi det, de betegnede som den hidtil største aktion mod den organiserede kriminalitet i Pusher Street på Christiania, da 80 personer blev anholdt. Forleden sad så tre af de anholdte forrest på en af de farvede kirkebænke i Vestre Fængsels Kirke.

Bag dem sad venner og andre indsatte fra Vestre Fængsel. De var kommet for at fejre de tre unge fyre, for denne lørdag skulle to af dem konfirmeres, mens én skulle døbes.

Med det storladne tema fra science fiction-filmen ”Star Wars” som baggrundsmusik havde de entreret kirken til stor jubel fra kirkegængerne.

Temaet fulgte hele vejen igennem gudstjenesten de tre: Casper, William og Andreas.

Inden første salme skulle synges, ”Du som gir os liv og gør os glade”, henviste fængselspræst Erik Adrian til fjerde vers i teksten.

”Det handler netop om kampen mellem det gode og det onde som i 'Star Wars'. Nu har I valgt Den Gode, og det er, hvad vi fejrer i dag,” sagde Erik Adrian til dagens tre hovedpersoner, mens fangekoret trissede op til klaveret.

I den efterfølgende konfirmationstale fortsatte Erik Adrian i Star Wars-analogien.

”May the force be with you! (Må kraften være med dig, red.). Sådan lyder det gang på gang i Star Wars. Selv de gode Jedi-riddere er klar over, at de ikke klarer sig uden hjælp udefra.”

Alle fremmødte i det lyse, imødekommende kirkerum lod til at være stolte af deres kammerater, som denne lørdag sagde ”ja”, ”ja” og ”ja” til Jesus, Gud og Helligånden. Klapsalverne skyllede ned over William, Casper og Andreas efter ritualerne, og da de gik tilbage i kirkerummet efter gudstjenesten, blev William, Casper og Andreas alle ønsket tillykke med kram og klap på skuldrene fra de øvrige indsatte, venner og præster.

Casper og William var da også stolte efter at være blevet henholdsvis konfirmeret og døbt.

”Det har været en stor dag, for nu har vi gået i lang tid og øvet os på denne dag, og så er der samlet mange, man godt kan lide, plus at man har sagt ja til Gud,” sagde 33-årige Casper, mens 29-årige William supplerede.

”Jeg var lidt nervøs i starten, for man skal jo sige ja til noget stort.”

De har sammen med Andreas, der blev konfirmeret, og fire andre medfanger i et halvt år været en del af en studiekreds med præster fra Vestre Fængsel, hvor de har talt om temaer fra Bibelen, bedt og øvet sig på trosbekendelsen og Fadervor.

Og så har de opdyrket et fællesskab, som Erik Adrian ikke har oplevet tidligere.

Fællesskabet om kristendommen er ikke kun vigtigt i fængslet, men i særdeleshed, når Casper, William og Andreas kommer ud i friheden igen, siger Erik Adrian. Derfor havde han inviteret Susanne Møller Olsen, sognepræst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, med i Vestre Fængsel denne lørdag for at døbe William ind i Vor Frelsers Sogn.

”Rent teologisk giver det ikke nogen mening at indlemme dem i menigheden her, for de ønsker ikke at være her i fængslet. Det er i stedet oplagt med Vor Frelsers Sogn, fordi det ligger tæt på Christiania. Det betyder noget særligt for vores målgruppe, for langt de fleste har brug for at blive tilbudt et andet netværk end det pilrådne, de fleste kommer ud til,” siger Erik Adrian, der erkender, at der ud over det religiøse element i dåb og konfirmation også kan være en søgen efter noget normalt midt i de indsattes nye liv i fængslet, som er alt andet end normalt.

”Men det udelukker ikke, at de opdager, at kristendommen er noget mere og bedre, end hvad de havde regnet med. Der kan være nogle, der ser det som et afbræk, og det må det også gerne være, men der er en grænse. Hvis det virker, som om jeg bare er en pauseklovn, står jeg af,” siger Erik Adrian, der tidligere har følt sig nødsaget til at lukke en studiekreds, fordi interessen for kristendommen ikke virkede oprigtig.

Uanset hvad de indsattes involvering i kristendommen skyldes, håber William, at han kan bruge den i forsøget på at bremse dem på den kriminelle løbebane.

”Der er nogle traditioner, man kan tage med, og som måske kan hjælpe en med at holde den dårlige side på afstand. Det kan måske hjælpe mig med at holde benene på jorden, for før var det meget med 400 i timen fremad.”