Prøv avisen

Kraftig vækst i indvandrermenigheder

Selvom størstedelen af migrantmenighederne enten hører ind under den katolske kirke eller pinsekirken, er det samlede billede af de nye kristne meget broget. Men uanset deres officielle tilhørsforhold har de fleste nye kristne det tilfælles, at de medbringer en meget anderledes religionskultur. -

På mindre end fem år er antallet af indvandrermenigheder vokset med 40 procent i Danmark, viser ny rapport. Støjende nye gudstjenester er en udfordring for diskret dansk kirkekultur, mener teologiprofessor

Nydanskere og udlændinge udgør i stigende grad den aktive del af det danske kirkelandskab. Det viser en stor kortlægning af indvandrermenigheder i Danmark fra Det Mellemkirkelige Råd og Kirkernes Integrationstjeneste, der bliver præsenteret på en konference på Vartov i København i morgen.

Undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med folkekirken og en lang række kirkesamfund, viser, at der på blot fire et halvt år er kommet 58 nye såkaldte migrantmenigheder i Danmark. Det svarer til én ny menighed hver måned eller en stigning på 40 procent i forhold til de 145 menigheder, der var ved den seneste måling i 2004.

Ifølge cand.theol. og integrationskonsulent i Kirkernes Integrationstjeneste Elisabeth Krarup de Medeiros, der er projektkoordinator for undersøgelsen, skyldes væksten primært, at flere østeuropæere i de senere år er rejst hertil for at arbejde, ligesom et stigende antal af de kvoteflygtninge, Danmark modtager, er kristne.

Det betyder samlet set, at der er sket en massiv stigning af kristne i andelen af de personer, der er rejst ind i Danmark de senere år, siger hun.

Selvom størstedelen af migrantmenighederne enten hører ind under den katolske kirke eller pinsekirken, er det samlede billede af de nye kristne meget broget. Men uanset deres officielle tilhørsforhold har de fleste nye kristne det tilfælles, at de medbringer en meget anderledes religionskultur, end størstedelen af danske kristne er vant til. Og mødet med de ofte meget levende, støjende og meget følelsesladede gudstjenester, der ikke mindst kendetegner afrikanske menigheder, er en udfordring for den mere passive og diskrete danske kirkekultur, mener professor på Teologi ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen.

Mødet mellem eksempelvis folkekirken og migrantmenighederne er lige nu præget af en vis portion fordomme. I migrantmenighederne er der eksempelvis en opfattelse af, at danskerne først og fremmest er kristne af navn, mens nogle i folkekirken omvendt synes, at migranternes gudstjenester er lige lovlig karismatiske, siger Viggo Mortensen.

Han mener, at indvandrermenighederne lige nu befinder sig i en situation, hvor de risikerer at blive marginaliseret af folkekirken. Men samtidig ser han netop undersøgelsen og konferencen i morgen som en mulighed for at migrantmenighederne kan blive knyttet tættere til folkekirken.

Det antyder, at der er dele af folkekirken, der ønsker at gøre mere for at integrere disse grupper inden for folkekirken end i dag, siger han.

Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt er formand for det udvalg, der for knap et år siden besluttede at kortlægge indvandrermenighederne i Danmark. Han påpeger, at kortlægningen faktisk viser, at mere end 50 sogne allerede nu udlåner kirkerum eller sognegård til indvandrerkirker.

Det er ellers tit sådan i folkekirken, at det tager lidt lang tid at komme op af stolen. Men her kan vi glæde os over, at der allerede er mange, der er kommet i gang. Og jeg tror, at kortlægningen kan være med til at fremme udviklingen, siger han.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk