Prøv avisen

Krav om bedre hjælp til voldsramte kvinder

Voldsramte udenlandske kvinder skal sikres læge- og psykologhjælp, før de udvises, mener Kristeligt Folkeparti

Det skal være slut med at udvise voldsramte udenlandske kvinder med sår på både sjæl og krop, mener Kristeligt Folkeparti. Derfor opfordrer partiet nu integrationsminister Bertel Haarder (V) til at skærpe hjælpen til voldsramte kvinder med udenlandsk baggrund.

Kristeligt Dagblad beskrev i går, hvordan landets krisecentre i stigende grad bliver kontaktet af udenlandske kvinder, som har været udsat for vold fra deres mand.

Men i mange tilfælde ender sagen med, at kvinden udvises, fordi hun ikke har været i Danmark tilstrækkeligt længe til at opnå permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Den behandling er uværdig, mener Kristeligt Folkepartis formand og integrationsordfører, Jann Sjursen. Han skrev derfor i går til integrationsminister Bertel Haarder (V) med opfordringen om at styrke hjælpen til de udenlandske kvinder.

- Det er en dobbelt straf, at en kvinde først bankes sønder og sammen, hvorefter hun udvises uden at have fået den nødvendige læge- og psykologhjælp. Jeg mener, at vi også har et ansvar for at hjælpe kvinden, så hun ikke bare udvises med fysiske og psykiske problemer. Hun har været udsat for en forbrydelse her i Danmark, og vi skal sikre, at hun får den nødvendige hjælp, siger Jann Sjursen, som foreslår, at de voldsramte kvinder enten tilbydes hjælp i Danmark eller sikres hjælp i hjemlandet.

Lang ventetid

Udlændingeloven sikrer i dag, at udenlandske kvinder kan undgå udvisning af landet, hvis det kan være »særligt belastende«, som det hedder i lovens paragraf 26. Men alligevel sker det, at kvinder udvises uden at have modtaget den rette hjælp, har man erfaret hos Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOKK, som glæder sig over Kristeligt Folkepartis initiativ. For selv om alle kvinder allerede i dag har ret til både læge- og psykologhjælp, er der ofte lange ventetider og manglende vilje til at yde tilstrækkeligt hjælp, påpeger organisationens forkvinde, Jytte Mejnholt.

- Udenlandske kvinder har selvfølgelig samme ret og samme behov for hjælp som danske kvinder, der udsættes for vold. Men deres situation er ekstra tragisk, fordi de udover at være udsat for vold også står foran en udvisning til en meget usikker fremtid. Derfor er det vigtigt, at de får en hurtig hjælp. Men i dag ser vi jævnligt, at der er lange ventetider, eller at myndighederne ikke ønsker at betale for eksempelvis det antal psykologtimer, der er nødvendigt for at hjælpe kvinden tilstrækkeligt, siger Jytte Mejnholt, som understreger, at en del sager også involverer børn med behov for hjælp.

Hos landets krisecentre har man i de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af voldsramte udenlandske kvinder. Ifølge tal fra Landsorganisation af Kvindekrisecentre udgjorde de udenlandske kvinder 34 procent af alle beboere på krisecentrene i 1999. I hovedstadsområdet har krisecentre i perioder oplevet at have op til 80 procent udenlandske kvinder boende.

Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra integrationsminister Bertel Haarder (V).

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk