Der arbejder omkring 950 kvinder i Vatikanet, og for første gang er en af dem netop blevet udnævnt til en toppost. Francesca Di Giovanni, der i 27 år har beskæftiget sig med pavestatens politik for migranter og internationale menneskerettigheder, blev i denne uge forfremmet til viceminister i Vatikanets statssekretariat.
Hun får blandt andet ansvaret for relationer med FN og andre internationale organer, og udnævnelsen kommer, efter at flere andre kvinder det seneste år også har fundet vej mod mere magtfulde stillinger. Blandt andet er flere kvinder nu ansat som konsulenter i arbejdet med bispesynoder.
”Paven har bestemt taget en beslutning uden fortilfælde, som er med til at vise en generel opmærksomhed om kvinder,” siger Francesca Di Giovanni til Vatikanets nyheder, Vatican News.
Udnævnelsen har givet genlyd og bliver set som et bevis på, at pave Frans mener det, når han taler for en større indflydelse til kvinder, som han for eksempel gjorde i sin nytårstale.
Udnævnelsen af Di Giovanni kommer, efter at der i det seneste år har været mere debat om kvinders rolle i den katolske kirke. Under bispesynoden om Amazonas i oktober sidste år handlede en stor del af diskussionen om, hvordan kvinder kan komme til at spille en større rolle, også i beslutningslag.
Det seneste nummer af tidsskriftet Donne Chiesa Mondo (kvinder, kirken, verden), der kommer som et månedligt tillæg til Vatikanets avis L’Osservatore Romano, har overskriften ”Kvinderne og Frans” og handler udelukkende om, hvad en lang række kvinder mener om pavens indsats for katolske kvinder og for deres indflydelse i kirken.
Lederskribenten Stefania Falasca, der er en af pavens gamle venner og en af de første, han ringede til, efter at han var blevet valgt, skriver for eksempel, at paven opfatter mandsdominansen som ”en defekt, en ubalance, og en formindskelse af kirken”.
Flere af artiklerne handler om spørgsmålet om kvindelige katolske diakoner, som også blev diskuteret på Amazonas-synoden, hvor det havde mange tilhængere. I en anden artikel af Serena Noceti, italiensk teologi-professor, tales der for de kvindelige diakoner. Noceti siger, at der er ”teologiske grunde” til at gøre det.
”De kunne bidrage til en ny fase i opbygningen af den kristne menighed,” skriver professoren, som også understreger, at en diakon ikke er en præst, men at kravet om at få kvindelige diakoner, som i første omgang kommer fra Amazonas, nu ”når hele verden og opfordrer til teologisk nytænkning”.
”Paven går forrest i kampen for at give kvinder en større plads,” siger søster Jolanta Kafka, præsident for UISG, en verdensomspændende organisation for katolske kvinder.
Organisationen Kvinder i Vatikanet skriver i en anden artikel, at det er nødvendigt at tale om, hvordan ”det haster med at nedbryde muren af ulighed mellem kvinder og mænd i kirken”.
Tidsskriftet Donne Chiesa Mondo mistede i april sin legendariske redaktør, den ofte kritiske kvindeforkæmper Lucetta Scaraffia, der gik og smækkede med døren på grund af samarbejdsvanskeligheder med den nye redaktør for L’Osservatorio Romano.
Det fik mange fremtrædende katolske kvinder til at udtrykke frygt for, at kvindetidsskriftet nu ville få en mindre markant stemme, men det seneste nummer viser, at det ”ikke har tabt sin kritiske kant”, skriver det amerikanske netmagasin Crux.
Og med udnævnelsen af den nye viceudenrigsminister, Francesca Di Giovanni, er der samtidig taget endnu et vigtigt skridt mod at sætte handling bag pavens ord, mener mange kommentatorer. Mary Ann Hinsdale, professor i teologi ved Boston College, er blandt dem, der glæder sig.
”Mit håb er, at det skridt, han nu har taget, vil signalere andre udnævnelser i fremtiden af talentfulde, egnede kvinder til andre departementer i Vatikanet,” siger professoren til National Catholic Reporter.
”Det er på tide.”