Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Krav om ligestilling af andre trossamfund

Det største svigt i integrationen er, at Danmark ikke anerkender indvandrere og flygtninges religion, mener lektor Hans Raun Iversen

Vi har religionsfrihed i Danmark, ikke religionslighed. Den sætning høres ofte, når forholdet mellem flertallets folkekirke og andre trossamfund diskuteres. Lektor Hans Raun Iversen fra Teologisk Fakultet i København mener, det er på tide at skabe mere lighed mellem trossamfundene.

– Religionernes rettigheder roder på en række områder. Men det største svigt i dansk integrationspolitik er, at indvandrere og flygtninge oplever, at deres religioner ikke anerkendes.

Indtil 1969 fik trossamfund i Danmark en kongelig anerkendelse. En række kristne frikirker, den katolske kirke og Mosaisk Troessamfund hører til de anerkendte trossamfund. Efter en ændring af loven i 1969 bliver trossamfund ikke længere anerkendt, men godkendt. Det betyder i praksis en vielsesbemyndigelse til et trossamfunds overhovede og skattefritagelse for medlemsbidrag. Ofte betragtes anerkendelsen som finere end godkendelsen, og der er også knyttet flere rettigheder til førstnævnte.

– Det betyder faktisk, at staten ikke anerkender islam, men kun godkender en imam til at udføre vielser, siger Raun Iversen.

Hans Raun Iversen kom med sit bud på "Hvilke rettigheder bør mennesker og religionssamfund have i egenskab af at være religiøse?" på et forskerseminar om "Religionernes Ret" tidligere på ugen. Og mens Hans Raun Iversen – og andre – venter på den lovgivning om trossamfund uden for folkekirken, som er forudsat i Grundloven, så pegede han på en række områder, hvor der er behov for handling nu.

– Præster i folkekirken får deres uddannelse betalt af det offentlige. Men økono-misk støtte til andre trossamfunds præsteuddannelser er noget tilfældigt rod. For eksempel har baptisterne ikke ret til at få Statens Uddannelsesstøtte til deres præsteuddannelser, mens der i andre tilfælde er givet støtte til præsteuddannelse i udlandet.

Det er Hans Raun Iversens egen arbejdsplads, det teologiske fakultet, der vurderer ansøgninger om godkendelse støtte til andre trossamfunds præsteuddannelser. Raun Iversen mener, at det bør være en ret, trossamfundene har på lige fod med den uddannelsesstøtte, der gives til andre uddannelser i samfundet.

Religionshistoriker Tim Jensen, Syddansk Universitet, var enig med Hans Raun Iversen i, at trossamfundene bør ligestilles.

– For eksempel i uddannelsesstøtte til erhverv. Lad os få neutraliseret forskellene.

Men Tim Jensen mener også, at det er forkert at fremhæve trossamfund som noget særligt. Han mener ikke, at trossamfund, og herunder regner han også folkekirken, skal have særbehandling, fordi de er trossamfund. Til gengæld mener han heller ikke, at de skal stilles ringere end andre kulturelle foreninger.

Tim Jensen mener også, at man efter amerikansk mønster bør droppe alle helligdage, hvis oprindelse er kristen, fremfor at gå den anden vej og introducere muslimske og jødiske helligdage i Danmark.

– Lad dog arbejdsgiverne fordele et bestemt antal fridage for alle i stedet.

Forskerseminaret om "Religioners Ret" var arrangeret af Københavns Universitets satsningsområde: Religion i det 21. århundrede.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk