Det diplomatiske bånd mellem Danmark og Tyrkiet er blevet stadig mere tyndslidt, efter at den religiøse vejleder ved den tyrkiske ambassade i går i Kristeligt Dagblad indrømmede og forsvarede, at ambassaden har indsamlet oplysninger om herboende dansk-tyrkere og skoler. 4 personer og 14 skoler er på den tyrkiske liste.
Dansk Folkeparti vil have den pågældende religiøse vejleder, Adnan Bülent Baloğlu, udvist, og Socialdemokratiet vil have udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd.
”Vi er nødt til få udenrigsministerens overvejelser over det, der er sket, og høre, hvordan ministeren vil gribe ind over for denne meningskontrol og indrapportering, der har fundet sted. Vi skal simpelthen have afklaret Tyrkiets repræsentations ageren i sagen,” siger Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup.
Partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, kræver, at den tyrkiske ambassade står skoleret over for udenrigsministeren, som det også tidligere er sket, ligesom at Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget skal have en orientering hurtigst muligt.
Også Venstre og Enhedslisten vil have udenrigsministeren til at forholde sig til sagen.
Baggrunden er, at det med Adnan Bülent Baloğlus indrømmelser for første gang er blevet slået fast, at Tyrkiets delegation i Danmark har indsamlet oplysninger om danske tyrkere.
”Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det,” sagde Adnan Bülent Baloğlu i går til Kristeligt Dagblad og henviste her til indsamlingen af oplysninger om dansk-tyrkiske tilhængere af den tyrkiske imam Fethullah Gülen. Han mistænkes af Tyrkiet for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet sidste sommer.
I sin egenskab af religiøs rådgiver for den tyrkiske ambassade i Danmark er Adnan Bülent Baloğlu ansvarlig for de tyrkiske religiøse anliggender i Danmark og for 29 imamer, der er udsendt af den tyrkiske stat. Ifølge eksperter er der ingen tvivl om, at den tyrkiske ambassades registrering af danske tyrkere er i strid med dansk lovgivning. Det siger blandt andre professor Peter Blume, der blandt andet forsker i persondatalovgivning ved Københavns Universitet.
”Efter almindelige danske regler kræver sådan et register en tilladelse fra Datatilsynet, og det ville man ikke få tilladelse til i forhold til persondataloven. Selvom der her er tale om en udenlandsk ambassade, der har indsamlet oplysninger, vil man stadig kræve, at ambassaden overholder værtslandets ret,” siger Peter Blume.
Han påpeger dog, at udenlandske ambassader i Danmark har immunitet.
”Dermed er vi oppe på det politiske niveau. Så hvis vi nu synes, at dette er for galt, så ligger bolden hos udenrigsministeren, der kan henvende sig til den tyrkiske ambassade, den tyrkiske regering direkte eller som en alternativ mulighed via EU-Kommissionen,” siger Peter Blume.
Juraprofessor Jørn Vestergaard vurderer ligeledes, at det er ulovligt for en udenlandsk stat at indsamle oplysninger om danske tyrkere her i landet.
”Efter dansk ret er det strafbart at være med i efterretningsvirksomhed her i landet. Det fremgår af straffelovens paragraf 108 om ulovlig efterretningsvirksomhed,” udtaler Jørn Vestergaard, som derudover påpeger, at tiltale for ulovlig efterretningsvirksomhed forudsætter grønt lys fra justitsministeren som øverste chef for anklagemyndigheden.
”Overvejelser om tiltalerejsning kan få et politisk præg, da hensynet til fremmede magter kan spille ind. Regeringen har næppe noget stort behov for at skærpe det i forvejen anspændte forhold til en Nato-allieret og EU-samarbejdspartner som præsident Erdogan. Samtidig kan ingen regering acceptere, at en udenlandsk magt driver klapjagt på danskere eller herboende udlændinge, som man selvsagt har en forpligtelse til at beskytte. Og regeringen må selvsagt også værne om dansk suverænitet. Så regeringen står over for et dilemma, der måske bedst kan løses gennem diplomatiske skridt,” lyder det fra Jørn Vestergaard.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ønsker ikke at udtale sig, men Liberal Alliances udenrigsordfører, Henrik Dahl, understreger, at regeringen ikke ser mildt på sagen. Han bemærker dog også, at sagen i øjeblikket ligger hos politiet, som efterforsker, om der er fundet ulovligt angiveri af dansk-tyrkere sted.
”Det er klart, hvis straffelovens paragraf 108 er overtrådt, så må det udløse en eller anden form for konsekvens. Vi bryder os ikke om, at man bryder loven. Det har vi sådan helt grundlæggende en negativ holdning til. Det, der hele tiden har været regeringens politik, er, at enhver stat har lov til at beskytte sig selv, men vi har også løftet pegefingeren, for vi er ikke så glade for det, hvis det er disproportionalt. Og det har nok været temmelig disproportionalt, for det ser ud, som om der er berufsverbot til Gülen-tilhængere,” siger Henrik Dahl.
Også menneskeretligt er der med de tyrkiske lister over danske tyrkere og skoler tale om en overtrædelse. Det siger Christoffer Badse, monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder.
”Det er klart et brud på de menneskeretlige standarder om privatlivets fred at få registreret sin politiske overbevisning og måske risikere repressalier i Tyrkiet,” siger Christoffer Badse.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den tyrkiske ambassade i Danmark og den religiøse rådgiver Adnan Bülent Baloğlu.