Prøv avisen

Krav til præsters tro splitter kirken

Menighedsrådet i Mejdal Kirke søger "en præst, der er troende", hvilket allerede er blevet kritiseret af blandt andre kirkeminister Manu Sareen (R). Foto: .

Udtalte krav til præsters tro bliver fremover normen, forudser eksperter

En detalje i et jobopslag har sat gang i en voldsom og principiel strid om præsters tro i folkekirken.

Uenigheden omkring et menighedsråd, der har gjort troen til et krav i et stillingsopslag for præster, afslører en folkekirke med stærkt optrukne fronter. En tendens, der kun forstærkes af, at kirkelige forskere og iagttagere forudser, at den kontroversielle formulering vil få menighedsråd landet over til at tydeliggøre deres krav til præsters tro. Menighedsrådet i Mejdal Kirke søger en præst, der er troende, hvilket allerede er blevet kritiseret af blandt andre kirkeminister Manu Sareen (R).

LÆS OGSÅ:
Ingen opbakning til sogn, der efterlyser en troende præst

Men sognepræst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti Christian Langballe er begejstret for Mejdal Kirkes krav til deres kommende præst:

Det er det allermest relevante spørgsmål, et menighedsråd overhovedet kan stille, når de søger præst. Endelig begynder kirkens liv igen at handle om selve sagen, nemlig om troen på Gud. Det kan betyde, at andre begynder at gøre det samme, og det vil jeg faktisk gerne takke det menighedsråd for.

Christian Langballe ryster på hovedet af den kritik, der er blevet rettet mod menighedsrådet:

LÆS OGSÅ: Midtersøgende menighedsrådsformand

Det overrasker mig, at der opstår så stor ståhej over så indlysende et spørgsmål. Kirkeministeren er et pjathoved med sin kritik. Mine konfirmander spørger mig jo om præcis det samme af den ene grund, at de vil vide, om jeg mener noget med det, jeg står og siger.

Samme opbakning til menighedsrådet i Mejdal lyder fra teolog og kirkekonsulent Poul Langagergaard, der selv sidder i menighedsråd og provstiudvalg:

Alle, der kerer sig om kirkens liv, burde støtte udsagnet fra det menighedsråd. Det er udtryk for et vågent og myndigt lægfolk, og jeg synes, det er et sundhedstegn, hvis der er tale om, at man vil sætte troen på dagsordenen. Jeg tror, det vil smitte af på andre menighedsråd.

LÆS OGSÅ:
Grosbøll-sagen har fået kirke til at søge "troende" præst

Det er især sagen om Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll, der i 2005 blev landskendt for ikke at tro på en skabende og opretholdende gud, der har fået menighedsrådet i Mejdal til at formulere sit krav.

Menighedsrådsformand i Taarbæk Sogn Lars Heilesen, som også var formand under Grosbøll, kan sagtens se det fornuftige i kravet til præstens tro:

Jeg forstår godt, at et sogn melder klart ud om, hvilken profil de gerne ser som præst i deres sogn. Så slipper de også for, at menighedsrådet ender med at interviewe religionsfilosoffer, siger han med henvisning til menighedsrådenes samtaler med præsteansøgere.

Det bliver ligefrem normen fremover, at menighedsråd formulerer klare krav til præster i stillingsopslag. Det vurderer retsteolog og tidligere sognepræst Kristine Garde, som kalder det for en god udvikling:

Når et menighedsråd skriver, at det gerne vil have en troende præst, sikrer det sig mod et forkert match af præst og menighed, som måske kan forhindre konflikter.

Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard har siden sin bispeansættelse udspurgt nye præster om deres tro, men alligevel er han imod Mejdal menighedsråds skriftlige krav.

Jeg kan godt forstå, at de vil sikre sig en præst, der tror. Men jeg er ikke sikker på, at det er så god en idé på den måde. Det kommer til at virke meget bombastisk. Jeg kunne ikke selv drømme om at stille spørgsmålet tror du på Gud?, men jeg udfordrer gerne præsteansøgere til at fortælle, hvad det centrale er i den kristne tro. Så jeg synes, det er mere naturligt, at menighedsrådet i en samtale spørger åbent til præstens tro, siger han.

Teolog og kirkeordfører (SF) Pernille Vigsø Bagge skærper kritikken:

Når man sender sådan et signal, siger man lidt, at andre sogne er ligeglade med, om præsten er troende eller ej. Det er nærmest i karam-bolage med vores evangelisk-lutherske tradition, hvor man hverken går og skilter med sin tro eller udspørger folk på den måde.

Kritikken kommer også fra andre menighedsråd. Formand for menighedsrådet i Københavns Valgmenighed Jens Hestbech kan ikke forestille sig, at en præst vil søge embede, hvis præsten ikke kan stå inde for trosbekendelsen: Vi kunne ikke drømme om at stille spørgsmålet i et stillingsopslag.