Krise bruges som påskud for overgreb på kirker og moskéer

Nogle lande vil bruge coronapandemien til at lukke kirker for bestandig, advarer USA’s ambassadør for international religionsfrihed

USA’s ambassadør for international religionsfrihed er bekymret for, at et antal regeringer øjner en mulighed for at beholde lukkede religiøse institutioner lukkede også efter, at coronavirussen er overstået. Her ses en mand bede foran en kirke, der er lukket på grund af COVID-19 i Rio de Janeiro i Brasillien i april.
USA’s ambassadør for international religionsfrihed er bekymret for, at et antal regeringer øjner en mulighed for at beholde lukkede religiøse institutioner lukkede også efter, at coronavirussen er overstået. Her ses en mand bede foran en kirke, der er lukket på grund af COVID-19 i Rio de Janeiro i Brasillien i april. Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der er en reel fare for, at regeringer verden over vil udnytte de begrænsninger på forsamlingsfriheden, som corona-pandemien har bevirket mange steder i verden, til at forsøge at lukke kirker, moskéer, synagoger og andre religiøse institutioner for bestandig. Det advarer USA’s ambassadør for international religionsfrihed, Sam Brownback, om i forbindelse med udgivelsen af det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om religions-frihed kloden rundt.

”Vi er meget bekymrede for, at vi i fremtiden vil se et antal regeringer, der øjner en mulighed for at holde lukkede religiøse institutioner lukkede også efter, at coronavirussen er overstået,” sagde han under et pressemøde, da rapporten blev offentliggjort sent i onsdags amerikansk tid.

Den amerikanske advarsel følger i hælene på lignende meldinger fra trosfrihedsgrupper, der har slået alarm om voksende undertrykkelse af religiøse mindretal under pandemien. Også den uafhængige amerikanske kommission for religionsfrihed, USCIRF, har fordømt stigmatiseringen af visse religiøse mindretal i forbindelse med pandemien. Eksempelvis er muslimer i Indien samt shiamuslimer i Pakistan blevet beskyldt for at sprede coronavirussen lokalt.

Den amerikanske religionsfrihedsrapport omfatter 199 lande og territorier, og den betragtes som den mest vidtspændende globale redegørelse for krænkelser af trosfriheden. Den nye rapport dækker kalenderåret 2019, som altså var før coronakrisen, og den tegner et billede af en verden, hvor religionsfriheden har vanskelige kår.

Rapporten fremhæver blandt andet forfølgelsen af religiøse mindretal i Kina, hvor både muslimer, kristne, buddhister og Falun Gong-tilhængere oplever at blive overvågede og krænkede. Kapitlet om Kina indeholder eksempler på personer, der anholdes, indespærres på psykiatriske hospitaler og fysisk mishandles på grund af deres tro. Ifølge rapporten har den kinesiske regering indespærret over en million uighurmuslimer og medlemmer af andre muslimske grupper i interneringslejre, hvor de udsættes for politisk indoktrinering, tortur, fysisk og psykisk tortur, heriblandt påtvungne sterilisationer, seksuelt misbrug og tvangsarbejde.

”I Kina forværres statsstøttet undertrykkelse imod alle religioner fortsat,” sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo under pressemødet, hvor han også slog fast, at ”intet land kerer sig lige så meget om religionsfriheden som USA”.

Situationen for religiøse mindretal er ifølge rapporten også under forværring i lande som Nicaragua, hvor regeringen chikanerer og intimiderer religiøse ledere, og Nigeria, hvor de islamistiske militser Islamisk Stat og Boko Haram fortsat terroriserer kristne. Også Rusland, Indien og Saudi-Arabien, som er en nær amerikansk allieret, klandres i rapporten for krænke borgernes ret til trosfrihed.

Under pressemødet i onsdags blev udenrigsminister Mike Pompeo spurgt om, hvorvidt USA har moralsk autoritet til at kritisere andre lande for manglende religionsfrihed i betragtning af de seneste ugers voldsomme protester i USA mod politivold og raceulighed. Pompeo betegnede spørgsmålet som ”foruroligende” og afviste, at der kan drages en moralsk sammenligning mellem statslig undertrykkelse af religiøse mindretal og de amerikanske demonstrationer.

”Du kan se en debat finde sted i USA. Det samme sker ikke i alle andre nationer,” sagde han.

Danmark får sit eget kapitel i rapporten, der blandt andet fremhæver det islamfjendtlige parti Stram Kurs’ fejlslagne forsøg på at vinde mandater i Folketinget ved valget i fjor og muslimske folketingskandidaters meldinger om chikane begået af andre muslimer. Kapitlet om Danmark nævner også, at antallet af religiøst motiverede forbrydelser faldt fra 2017 til 2018, men at danske jøder politi-anmeldte 45 tilfælde af antisemitiske hændelser i 2018, hvilket er en fordobling i forhold til året inden.

Den amerikanske rapport betoner dog også, at flere lande gør fremskridt i form af større tolerance over for religiøse mindretal. Eksempelvis roser rapporten De Forenede Arabiske Emirater, som i februar var vært for det første pavebesøg på den arabiske halvø, og som er den første mellemøstlige nation til at tillade åbningen af en kirke tilknyttet mormonbevægelsen.

Religionsfrihedsrapporten er udarbejdet på baggrund af information indsamlet fra journalister, forskere, uafhængige menneskerettighedsorganisationer og religiøse grupper. Den blev påbudt i en lov, der i 1998 gjorde religionsfrihed til en grundsten i amerikansk udenrigspolitik, og den omdeles til alle medlemmer af Kongressen.