Prøv avisen

”Krisen i den katolske kirke er kun lige begyndt”

”Biskop, det er en forbrydelse at skjule pædofili,” står der på banneret under denne demonstration i Warszawa, Polen, imod den katolske kirkes håndtering af misbrugsafsløringer. Emnet er først lige begyndt at optage offentligheden i det østeuropæiske land, fortalte John-Erik Stig Hansen under et debatmøde i tirsdags. – Foto: Alik Keplicz/Ritzau Scanpix

I lande som Polen vil afsløringer af kirkeligt misbrug vokse, sagde foredragsholder, da katolsk forening havde indbudt til debat om emnet tirsdag aften

Et billede af pave Frans på besøg i Irland i år var det første, der blev kastet op på den tomme væg af en projektor i Englesalen på Niels Steensens Gymnasium i København i tirsdags. På billedet fra august så paven lettere bestyrtet ud, da han på vej gennem gaderne i Dublin blev mødt med et banner, hvor der stod, at han var leder af den største ring af pædofile i menneskehedens historie. Billedet var valgt af aftenens centrale foredragsholder John-Erik Stig Hansen.

John-Erik Stig Hansen er læge og formand for Klida (Katolske Læger i Danmark), der sammen med den dansk-katolske forening Academicum Catholicum (AC) havde inviteret til møde tirsdag aften for at drøfte den katolske kirkes aktuelle situation. John-Erik Stig Hansen er også formand for den katolske biskops rådgivergruppe vedrørende sager om seksuelle krænkelser, og så har han brugt mange år på at undersøge overgrebs- og pædofilisager i den katolske kirke og er en af dem, der ved mest om emnet herhjemme.

Den katolske taler kaldte billedet af paven sigende for den alvorlige situation, den katolske kirke står i, efter afsløringer af omfattende misbrug og talrige overgreb på børn og unge i kirken. Hans gennemgang af de rapporter og sager, der har set dagens lys inden for det seneste år, gjorde synligt indtryk på de omkring 50 fremmødte, der talte kirkens danske biskop, en håndfuld præster og en del lægfolk.

Mens John-Erik Stig Hansen fortalte om en tysk rapport, der udkom for nylig, og en hollandsk rapport, der blandt andet viste, at 20 ud 39 biskopper var involveret i hemmeligholdelsen af overgreb begået mod børn og unge, rystede flere opgivende på hovedet. Da han kom ind på den omfattende australske rapport fra 2017 og efterfølgende erklærede sig overbevist om, at de tilfælde af overgreb, der er blevet afdækket, kun er begyndelsen, lød der et højlydt suk. Og da han fortalte, hvordan ekstra udsatte og sårbare børn angiveligt blev udstyret med en særlig medaljon, der var ment som en hemmelig besked om, at ”de var til at forgribe sig på”, og udleverede dem til endnu flere mulige overgrebsmænd, så flere ud til ikke at kunne tro deres egne ører.

”Jeg føler det som en fysisk udmattelse at høre om alt dette”, sagde formanden for Academicum Catholicum, Niels Henrik Assing, undervejs, men han understregede samtidig nødvendigheden af at tage det op på et sådant møde.

Med talrige tal og eksempler gennemgik John-Erik Stig Hansen også den historiske behandling af overgreb i kirken, der kan spores helt tilbage til et koncil i år 305. Han fremlagde antal overgreb i de enkelte lande i bestemte perioder, de overordnede fællestræk i sagerne, forskellige typer af krænkere, foreslåede årsager til overgrebene og konsekvenser for både ofrene og kirken. Som afrunding på sit oplæg stillede han spørgsmålet: ”Kan den katolske kirke genvinde sin legitimitet som Kristi kirke?”, og de omkring 50 fremmødte gik stille og eftertænksomme til pause, hvor der blandt andet blev diskuteret, hvor længe der mon skal gå, før alle sager er kommet frem i lyset. Længe, mente mange.

Krisen i den katolske kirke er kun lige begyndt, lød det fra John-Erik Stig Hansen efter pausen, da han lagde op til debat. Og der er behov for store ændringer i hele systemet, hvis tilliden til kirken skal genvindes, tilføjede han.

”Jeg tror, vi kan forvente flere afsløringer, når flere lande og missionsområder begynder at undersøge omfanget. Polen er først lige begyndt. Spanien og Italien mangler meget. Der er 49 delstater i USA, hvor flere er i gang med undersøgelser. Vi kommer til at leve med det her de næste mange år, så to vigtige spørgsmål er nu, hvad betyder krisen for os? Og hvad kan der gøres i fremtiden?”, sagde han og gav ordet videre.

En ung kvinde var en af de første blandt mange, der markerede for at fortælle, hvordan krisen påvirker dem. Hun var en af de få yngre mennesker til stede og var blevet katolik i 2011, selvom beslutningen havde været svær efter de mange skandaler.

”Disse sager har påvirket

mig rigtig meget og gjorde det også, da jeg skulle konvertere. Jeg synes, det er svært at stole på kirken og den store overordnede autoritet. Jeg tror, jeg havde forventet en stærk vilje fra kirkens side til at gå problemet i møde, men jeg har flere gange mødt det modsatte. Nærmest en indignation over for samfundet på grund af det, man siger om os,” sagde hun.

Da en kvinde fra salen udtrykte sig indigneret over pressens fokus på sagerne i den katolske kirke, når nu samme problem fandtes alle mulige andre steder i samfundet, svarede konvertitten:

”Jeg er ligeglad med, om det foregår andre steder i samfundet. Det foregår i kirken, og det skal det ikke.”

Udsagnet mødte ivrige nik fra flere i salen, men alligevel gik mange spørgsmål på, om der virkelig var tale om et særligt problem i forhold til andre kirker. Til det svarede John-Erik Stig Hansen, at der efter hans mening var ”tale om et problem, der er særligt udtalt i den katolske kirke”.

Spørgsmål blandede sig efterhånden med forslag til at se på, hvad det er ved præstegerningen, der tiltrækker folk, der er i stand til at begå overgreb mod børn. Nogle ville afskaffe cølibatet. Andre benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på de gode kræfter i kirken.

Til sidst sagde aftenens hovedoplægsholder i en spøgefuld tone, at der altså var nogle, der skulle op på arbejde i morgen, så diskussionen måtte slutte her.

Formanden for Academicum Catholicum Niels Henrik Assing afbrød modvilligt rækken af tilhørere, der stadig havde kommentarer til emnet.

”Det er brændende vigtigt for os som katolikker og kirke som helhed at diskutere det her. Vi plejer at diskutere mere neutrale emner, men det her kan vi ikke komme udenom, og jeg er glad for, at vi har taget det op. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var flere unge til stede. Og så kunne jeg godt tænke mig, at vi var kommet mere i dybden med, hvad vi kan gøre i fremtiden. Vi skulle gerne have givet biskoppen nogle kontante anbefalinger med, som vi kan, fordi vi er en uafhængig forening. Men tiden løb fra os,” sagde han, mens folk blev gennet ud af en bestemt rektor for Niels Steensens Gymnasium.