Prøv avisen

Kristeligt Dagblads Pris gik til en stridsmand for medmenneskelighed

I går fik tidligere overrabbiner Bent Melchior Kristeligt Dagblads Pris 2013. Som 84-årig holder han stadig foredrag og forelæsninger, som er præget af indsigt og underspillet humor. – Foto: Leif Tuxen.

Den 84-årige tidligere overrabbiner Bent Melchior fik i går Kristeligt Dagblads Pris 2013. Han modtog den for et livslangt engagement i medmennesket og for at være en oplyst, vidende samfundsdebattør og religionsdialogens mand

Flugten fra det besatte Danmark til Sverige blev en skelsættende del af dit eget liv og har været bestemmende for de holdninger og det livslange engagement, som vi vil hylde i dag.

Sådan sagde chefredaktør Erik Bjerager om en del af begrundelsen for, at tidligere overrabbiner, 84-årige Bent Melchior i aftes fik overrakt Kristeligt Dagblads Pris 2013.

LÆS OGSÅ: En solstrålehistorie fra en mørk tid

Han talte også om Mel-chiors ildhu i dialogen mellem jøder, kristne og muslimer, hans store engagement og solidaritet med flygtninge og minoriteter, og om, at han har åbnet jødedommen for den danske befolkning.

Og Bent Melchior er smigret over at få Kristeligt Dagblads Pris.

Jeg har altid haft stor respekt for Kristeligt Dagblad. Der er aldrig en sladderrubrik eller halve historier. Og det synes jeg er vigtigt ved en avis.

Bent Melchior er ikke bare kendt for at være overrabbiner, men også for at være en kulturpersonlighed, der har stillet op til tusinder af foredrag i kirker, på højskoler og i forsamlingshuse for enten at tale om jødedommen, flygtninge eller andre emner, der har stået hans hjerte nær.

En stridsmand for medmenneskelighed, er han også blevet kaldt. Når Melchior er gået ind i bestyrelsesarbejde, har det handlet om det humanitære og/eller næstekærlige: Han sad i Udenrigsministeriets rådgivende udvalg for menneskerettigheder 1977-1990, han var stiftende medlem af Den Danske Helsinki-Komite 1985, medlem af bestyrelsen for Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 1999-2002 og medlem af forretningsudvalget for Dansk Flygtningehjælp 1996-2007 herfra har han også fået en ærespris for sit engagement.

Den gamle overrabbiner er normalt en munter og venlig mand, men han kan også blive vred.

Det gælder blandt andet i forhold til Dansk Folkepartis Søren Espersen, som Mel-chior mener vil fremme det synspunkt, at islam er verdens største trussel. Her er den tidligere overrabbiner ikke enig.

For at holde sandheden i ære så er der ingen alvorlig bølge af antisemitisme i Danmark. Men flertallet af de tilfælde, der påberåbes, viser sig at være udført af muslimer, og jeg opfatter det, som om de overfører en strid fra Mellemøsten. Når jeg møder muslimer, møder jeg dog normalt intet andet end respekt, siger han og frabeder sig, at jøder skal være den stok, man slår muslimer med.

Kristeligt Dagblad har besøgt Bent Melchior hjemme i det indre København, hvor han sidder roligt og velovervejet, mens han mindes sit lange liv i sin slidte røde armstol, der står foran stamtræet med de børn, svigerbørn, børnebørn og 16 oldebørn, som fire sønner kan mangfoldiggøre slægten med.

Han er ældet og foroverbøjet, men i sidste uge klarede han inden for et døgn at forestå en begravelse, åbne en udstilling, holde en Talmud-forelæsning og et foredrag for københavnske præster. Og modet til at trodse både venner og fjender med humoristiske, ironiske og intelligente overvejelser er ganske intakt.

Han er også et levende vidne til det meste af det 20. århundredes historie. Blandt andet 1930ernes krise, Anden Verdenskrig, holocaust og jødernes flugt til Sverige. Faderen, Marcus Melchior, er stadig den eneste danske rabbiner, der har fået sin løn betalt af den danske stat i det svenske eksil.

Efter Anden Verdenskrig oplevede Bent Melchior staten Israels oprettelse. Han siger selv, at han var en ringe soldat i den overlevelseskrig, staten blev kastet ud i, da landet blev angrebet af fem arabiske lande.

Heldigvis kom de aldrig under samme kommando, så var det gået galt, siger Bent Melchior, i hvis soldaterbog der står, at han har aftjent sin danske værnepligt i den israelske hær.

Krigstjenesten har også haft konsekvenser for de fire sønner: De har aldrig fået lov at eje så meget som en tinsoldat, og alt krigslegetøj, de fik foræret, blev brændt.

Der er mange Melchior-rabbinere i slægten. Bent Melchiors far, morfar, oldefar og tiptiptipoldefar var rabbinere i Danmark, og i dag er det barnebarnet Jair Melchior, der er rabbiner. Bent Melchiors søn var rabbiner i Norge.

Bent Melchior har været vidne til mordet på to Kennedyer, udvisning af jøder fra Polen, Vietnamkrigen, terror som i 1985 også ramte synagogen i København den kolde krig, jødernes udvandring fra det tidligere Sovjetunionen, Berlinmurens fald og nye krige i Mellemøsten.

Han har sat sit aktive præg på nogle af disse begiven-heder, blandt andet kampen for de mange tusinde sovjet-jøder, som Stalin myrdede på livet løs på, da Hitler slap. De blev ifølge Bent Melchior myrdet, banket, fængslet og nægtet ret til skolegang og til jiddisch, som var det sprog, jøder fra Østeuropa talte.

Med overrabbineren som frontfigur nedsattes en ak-tionsgruppe, der indsamlede over 25.000 underskrifter. Så gik komitéen til den sovjetiske ambassade. Her blev de bedt om at samle deres skidt underskrifterne og forlade ambassaden.

Da den sovjetiske premierminister Aleksej Kosygin kom på officielt besøg i Danmark i 1971, stjal endnu en demonstration billedet, da politiet nægtede at forhindre demonstranterne i at stå med skilte med teksten: Let my people go! (Lad mit folk gå reference til jødernes flugt fra Egypten). De sovjetiske ambassadefolk var rasende.

Melchior og øvrige fra aktionsgruppen inspirerede også danske politikere og gejstlige rejsende til at tale de sovjetiske jøders sag. Blandt andre den tidligere biskop over Københavns Stift Ole Bertelsen, der spurgte, om der var antisemitisme i Sovjetunionen, da han i 1980erne var i landet i anledning af 1000-året for den russisk-ortodokse kirke. Svaret var nej. Men også, at jøderne forsøgte at skade Sovjet. Det var ikke aktionsgruppen, men Sovjetunionens opløsning i begyndelsen af 1990erne, der gav de sovjetiske jøder fri udrejse. I løbet af de første tre år emigrerede 400.000 jøder, og i årene derefter 60.000 årligt. Med de ændrede leveforhold efter Stalin-tiden er der cirka en million jøder i Rusland og 400.000 i Ukraine.

En anden verdensbegivenhed var De Olympiske Lege i München i 1972. Her blev ni israelske sportsfolk og tre palæstinensiske terrorister fra gruppen Sorte September dræbt. OL blev afbrudt i et døgn, og der blev holdt en mindehøjtidelighed.

Det mente Bent Melchior også, at synagogen i København burde gøre. Men det mente formanden, dengang Isi Foighel (1927-2007), ikke. Det var meget tæt på det jødiske nytår, og Foighel mente, at de to begivenheder kunne slås sammen. Så tog overrabbineren sit gode tøj og sagde op. I dag erkender han, at det var den traditionelle kamp om, hvorvidt den religiøse myndighed har lov at udtale sig om områder, der ikke er religiøse.

Jeg var nødt til at sige til Foighel, som jeg skattede højt, at hvis de ville have en overrabbiner, der holdt mund med andet end det rent religiøse, så måtte de finde en anden.

Et større drama fulgte i 1981. Her, fortæller Bent Melchior, fik Finn Rudaizky, formanden for Mosaisk Troessamfund, organisationens repræsentantskab til at fyre overrabbineren, fordi han havde bragt trossamfundets medlemmer i fare ved at vise dem og deres institutioner på tv.

Der er folk i den jødiske menighed, som nærmest er modstandere af, at en Melchior har noget at skulle have sagt. Og det, der skete i 1981, var en snedig politisk manøvre, udtænkt af en lille kreds med formand Finn Rudaizky i spidsen.

Overrabbineren skulle fyres, fordi han havde sagt ja til, at Danmarks Radio filmede en jødisk familie, der fejrede den jødiske påske, pesach.

Det skulle selvfølgelig ikke ske på selve dagen. Og da det var DRs provinsafdeling, der ville betale, gik vi først rundt på den jødiske begravelsesplads i Fredericia og tog derefter til København. Her filmede vi synagogen, børnehaven og den jødiske skole samt et påskemåltid i et privat hjem.

Udsendelsen blev en stor succes, der åbnede jødedommen for den danske offentlighed. Men fire personer fra repræsentantskabet ville have overrabbineren væk.

Jeg havde sammen med familie og venner forsøgt at nedbryde fordomme. Men i ni måneder blev Jødisk Orientering forvandlet til et smædeskrift; blandt andet kontaktede man Israels overrabbiner, der erklærede mine konverteringer og andre religiøse handlinger ugyldige.

Ved valget til repræsentantskabet i 1982 skiftede flertallet. Bent Melchior blev genansat, selvom han havde virket som overrabbiner hele tiden på grund af opsigelsesvarslet. Når det gælder hans konverteringer, endte sagen med, at overrabbineren i Israel fik et brev fra synagogeforstanderskabet om, at den israelske overrabbiner ingen autorisation havde over den danske synagoge.

Bent Melchior fik ved et arrangement for år tilbage den opgave at udlægge lignelsen om de betroede talenter ved et foredrag, hvor andre havde fået andre opgaver med lignelser. Han er glad for, at den tekst ikke står i Det Gamle Testamente:

Tænk, hvad jøder ville have været udsat for af forfølgelser, hvis der i deres hellige bog havde stået For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Jeg ved ikke, hvordan kirken er sluppet godt fra at have sådan en morale stående.

Melchior har også stiftet et kristent-muslimsk-jødisk forum med henblik på samtaler om religion og nedbrydelse af fordomme.

Og det, siger Bent Melchior og gnægger fornøjet, resulterede i, at de skændtes, så det bragede, internt i hver religion, men aldrig om hinandens.

Han har også med stor fornøjelse gennem 10 år oversat de fem mosebøger til dansk. Og det har givet ham en ny indsigt i blandt andet passagen om, at forældres synder skal straffes i indtil fjerde led.

At arbejde med bibelske tekster er en form for fortolkning, og lige netop den tekst er svær at forsone sig med, for hvilken Gud straffer børn ud i fjerde led? Jeg fandt ud af, at det hebræiske ord, som nogle oversætter som straffer, i virkeligheden betyder erindrer. Så Gud erindrer fædrenes synder, ikke mod, men af hensyn til børnene. Og det er jo en helt anden historie, siger han.

14 år var Bent Melchior, da han sammen med familien måtte flygte til Sverige i 1943. De blev gemt i en præstegård på Sydsjælland, og den sidste dag inden flugten tilbragte de i bispegården i Nykøbing Falster. Fiskeskipperen var kun kendt med kysten ud for Falster og sejlede dem fejlagtigt til Gedser. Så måtte fiskeren vende om og sejle til den sydsvenske kyst. Og ud over at blive gift med Lilian i 1951 er det bedste i hans liv sætningen: Välkomna til Sverige, som det lød, da familien blev modtaget af fisker Per Persson.

Jeg begriber ikke, hvorfor Mosaisk Troessamfund slet ikke tog forholdsregler, da behandlingen af tyske jøder jo var kendt i Danmark. Men der var nogle fantastiske mennesker, der hjalp os.

For nogen tid siden foreslog jeg, at vi skulle markere 70-året for flugten til Sverige ved at invitere den tyske kansler, Angela Merkel, til fejringen. På det tidspunkt var der valg i Tyskland, så det kunne ikke lade sig gøre. Men hvis det var blevet gennemført, havde det rejst en forfærdelig storm, hvor nogle måske ville udvandre eller højlydt boykotte arrangementet. Jeg skelner mellem tilgivelse og forsoning i forhold til Tyskland, og jeg har forsonet mig med Tyskland.

Men jeg har fortrudt, at jeg har talt så skarpt om blandede jødiske ægteskaber, fordi det udvandede jødedommen og oftest resulterede i, at ingen af parterne praktiserede deres tro. I dag ved jeg, at de ikke-jødiske ægtefæller bidrager med meget og det gør de konverterede også.

Til gengæld synes jeg ikke om, at holocaust i dag fejres som en helligdag, som delvis skubber de religiøse helligdage ud og dermed tilknytningen til jødedommen. Seks millioner jøder døde i holocaust. Men det var også seks millioner fra andre mindretal, så det er ikke alene en jødisk begivenhed. Det var menneskehedens katastrofe. Og den kan ikke sammenlignes med noget andet. Det gør den dog ikke til en helligdag.

Det var aldrig meningen, at Bent Melchior skulle være rabbiner. Men den unge Bent Melchior, uuddannet lærer på den jødiske skole, skulle alligevel gå den vej. Det havde menigheden besluttet, og den betalte de fem års uddannelse i England.

Bent Melchior er en stor beundrer af faderen, som døde pludseligt på Hamborg Banegård i 1969. De år, hvor Bent Melchior var rabbiner sammen med faderen, beskriver han som nogle af de bedste og mest lærerige i sin karriere.

I dag er det Bent Melchiors barnebarn, der er rabbiner i København. Nøjagtig 50 år efter, at Bent Melchior fik sin autorisation som rabbiner.