Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kristen forbrødring om Sankt Knuds Kirke

Små ministrant-piger betragter de papirsfly, der pludselig fyldte kirkerummet, da Danmarks Katolske Ungdom holdt messe i Odense Domkirke i søndags. -- Foto: Foto: Kjeld Lundorf

Selvom de to biskopper, folkekirkens Kresten Drejergaard og den katolske Czeslaw Kozon, for nylig var på kollisionskurs, var der søndag tegn på forsoning

Landets to største kirkesamfund har tilsyneladende fundet melodien igen, efter at Fyens biskop, Kresten Drejergaard, for få måneder siden ikke ville udlevere to af Den Hellige Knuds knogler til den katolske biskop Czeslaw Kozon. For i søndags var Odense Domkirke, hvor Sankt Knud ligger, proppet til bristepunktet med 900 unge katolikker, som var til gudstjeneste og altergang med deres biskop. Det hører til sjældenhederne, at man herhjemme låner hinandens kirker, så iagttagere vejrer kirkelig forsoning og sammenhold i forhold til andre religioner.

De unge danske katolikker var samlet i Odense til et stort weekend-træf, og kulminationen var gudstjenesten i Sankt Knuds Kirke, som katolikkerne havde fået lov til at låne af kirkens menighedsråd.

Dr. theol. Carsten Breengaard har skrevet afhandling om Knud Den Hellige og fulgt helgenfejringerne i Danmark i mange år.

– Polariseringen i forhold til det katolske må også have sin grænse. De sidste års muslimske indvandring viser, at man måske skulle nedtone stridigheder inden for kristenheden og i stedet bruge kræfterne udadtil. Det er fint, at katolikkerne kunne fejre gudstjeneste i en kirke, opkaldt efter en katolsk helgen, siger Carsten Breengaard, som også er medlem af Islamkritisk Netværk.

Tidligere lektor på Københavns Universitet, teolog og ekspert i den katolske kirke Peder Nørgaard-Højen hæfter sig ved, at kirkesamfundene herhjemme ikke låner hinandens kirker særlig ofte.

– Derfor er søndagens gudstjeneste en gestus både fra folkekirken og den katolske kirke. Det er da kun en flot ting, at man kan bruge samme kirkerum, for det er ikke er særlig forekommende, siger Peder Nørgaard-Højen.

Biskop Kresten Drejergaard siger, at han har givet en stående tilladelse til, at katolikkerne lejlighedsvis bruger domkirken.

– Sankt Knud tilhører først og fremmest Danmarkshistorien og ikke den katolske eller den lutherske kirke. Men jeg har intet imod, at katolikkerne ind imellem holder en gudstjeneste her, siger Kresten Drejergaard.

Fra Sankt Knuds kirkes prædikestol takkede den danske katolske biskop, Czeslaw Kozon, for lånet af domkirken.

– Vi synes, at det er en smuk gestus fra folkekirkens side at låne os kirken, sagde Czeslaw Kozon.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

vincents@kristeligt-dagblad.dk