Det er et spørgsmål om dage, før Matin Nasery bliver hentet og kørt til Kastrup Lufthavn, hvor et fly skal transportere ham til Kabul, hovedstaden i Afghanistan.
Myndighederne mener ikke, at hans konversion fra islam til kristendommen er reel, og han har derfor fået afslag på asyl i Danmark og skal sendes tilbage til Afghanistan. Matin Nasery er bange. For i hans hjemland bliver han efter eget udsagn betragtet som ”mortad” – betegnelsen for en frafalden. Kristeligt Dagblad har været i telefonisk kontakt med Matin Nasery, der sidder i Udlændingecenter Ellebæk på Sjælland, hvor han er frihedsberøvet indtil hjemsendelsen.
”Jeg vil være i livsfare i Afghanistan,” siger han.
At frafalde sin religion bliver i Afghanistan betragtet som en alvorlig synd. Det oplevede Matin Nasery, da han stadig boede i landet. Selvom han dengang ikke var konverteret til kristendommen, fandt man i hans hus to bibeler.
”Mit hus blev brændt ned, og der blev kastet sten på min hustru, så hun aborterede,” siger han.
Kristeligt Dagblad har fået indsigt i sagsakterne omkring Matin Naserys asylforløb. Ved ankomsten til Danmark blev han idømt 40 dages fængsel for indrejse med falsk pas. I fængslet læste han i Bibelen, og efterfølgende søgte han opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen, som gav ham afslag. Derpå ankede han afgørelsen til Flygtningenævnet. Begge steder fortalte han om sin kristne tro. Begge steder fik han afslag.
Under hele forløbet havde han været i gang med dåbsforberedelse, og i august 2014 blev han døbt. Siden juni har han boet på Center Sandholm, hvor han er kommet i Allerød Menighedshus og blandt andet har oversat bibelundervisning fra dansk til farsi.
”Jeg har bedt med ham, læst Bibelen med ham og oplevet hans tro som oprigtig på nærmeste hold,” siger tværkulturel konsulent i Internationalt Kristent Center Stella Skov Meldgaard, der de seneste to år hovedsageligt har arbejdet i Allerød Menighedshus.
I denne uge kunne Kristeligt Dagblad berette, at der var kritik af Flygtningenævnets konvertitvurderinger på baggrund af en ny rapport fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Rapporten anbefaler blandt andet at tage sager op igen, hvis asylansøgeren er blevet døbt, og ikke at lade tidligere vurderinger af asylansøgerens troværdighed afgøre, om en konversion er reel.
Det er ikke første gang, at konvertitter skaber røre. I 2015 protesterede to konverterede afghanske brødre, der havde fået asylafslag, så meget ved lufthavnen, at de blev ført tilbage til asylcentret. Sagen blev genoptaget, og de fik asyl. Stella Skov Meld- gaard håber på noget lignende her.
”Vi stoler på myndighederne og ved, at der er en masse overvejelser, men her har de ikke engang overvejet at tage hans sag op. De henviser til, at han fik afslag i 2014, og det holder de fast i. Vi håber, der åbner sig en vej for ham,” siger hun.
Stella Skov Meldgaard har derfor startet en underskriftsindsamling imod udvisningen af Matin Nasery. Indtil videre har 1310 mennesker skrevet under. Flere knytter en kommentar om ægtheden af Matins tro til underskriften.
”Mængden af vidneudsagn om Matin Naserys kristne tro er meget stor. Det er derfor, vi har et særligt fokus på denne sag,” siger Stella Skov Meldgaard.
Hos Matin Nasery selv er der ingen tvivl om hans tro.
”Man kan jo ikke åbne mit hjerte og kigge ind, men man kan spørge andre, der kan bekræfte det. Jeg er en kristen mand,” siger han.
Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Flygtningenævnet før redaktionens slutning.