Kristen kunst er et tilløbsstykke

Den kristne kunst engagerer nutiden i både London og i Madrid

Carravaggio, 'The Taking of Christ' (1602).
Carravaggio, 'The Taking of Christ' (1602). Foto: .

Religionen har i denne sommer sat sit præg på den internationale museumsverden. Det skyldes blandt andet den britiske kunsthistoriker Neil MacGregor, der de seneste mange år har vist, at han ikke er bange for at lade den kristne kunst udfolde sig på egne præmisser.

LÆS OGSÅ: En maler fortæller bibel-historie

I 2000 vakte National Gallery i London, hvor MacGregor på det tidspunkt var direktør, opsigt med udstillingen Seeing Salvation (At skue frelsen) med Jesu liv skildret i europæisk malerkunst. I 2009 kom Sacred Made Real (Det hellige gjort virkeligt) om spansk religiøs malerkunst og skulptur i det 17. århundrede. Og denne sommer åbnede British Museums store udstilling om relikvier, Treasures of Hea-ven (Himmelske skatte), med relikviegemmer fra hele den kristne verden. Igen er det MacGregor, der, nu som direktør for British Museum, står i spidsen, og igen handler det om at tillade den moderne museumsgæst at træde ind i den religiøse forestillingsverden, som kunsten udsprang af.

Det er virkelig nytænkning. MacGregor er selv engageret kristen, men bortset fra personlige sympatier har det også vist sig at være en publikumsmagnet at give den religiøse kunst mund og mæle ud over den vanlige æstetiske analyse og nøgterne historiske betragtning. Publikum vil gerne engageres, og det bliver de, når man også åbner for skattenes ideologiske budskab i et forsøg på at forstå, hvorfor de blev skabt, og hvilke håb der knyttede sig til dem. En udstilling som Treasures of Heaven bliver derfor ikke bare en fremvisning af kostbare og kuriøse kultiske genstande fra tusind års europæisk historie, men fortæller tillige om det storslåede i kristendommen selv.

Den slags er der ikke bare publikum til det tiltrækker også private penge. Udstillingens hovedsponsor er den amerikanske rigmand og katolske filantrop John Studzinski, og i anmeldelser og omtaler af udstillingen er den oplysning indgået som en vigtig del af udstillingens tilblivelseshistorie. Måske har det også hjulpet med til at sikre de mange udlån fra kirker, klostre og Vatikanet.

Både MacGregor og Studzinski har forholdt sig til udstillingens genstande gennem deres egen kristendom. Blandt de over 150 numre er et bøhmisk sølvsmedearbejde fra det 14. århundrede i form af en cirka 30 centimeter høj statue af Kristus omgivet af alle marterredskaber fra hans lidelseshistorie: korset, hammer, nagler og pisk. Det fornemme arbejde i forgyldt sølv er skabt til at rumme en af tornene fra Jesu tornekrone, og i en artikel forleden i det engelske katolske tidsskrift The Tablet søgte Studzinski at pege på det kostbare klenodies fremmeste opgave, nemlig at fremmane lidelseshistorien både som personlig erfaring og som en åndelig begivenhed af største betydning. I en tilsvarende artikel bruger MacGregor vendingen, at vi genser den oprindelige, hellige identitet, om en anden af udstillingens genstande.

Andre har været mere reserverede i deres kommentarer. For selvom den britiske presse under et har modtaget udstillingen med begejstring, er det svært at komme uden om, at mange af relikviegemmerne er beregnet til at indeholde jordiske rester af hellige mænd og kvinder, og Daily Telegraph advarede sine læsere om, at udstillingens genstande kunne forekomme makabre. Men flere har også været villige til at følge MacGregor ind i den religiøse forestillingsverden hos dem, som relikvieskrinene blev skabt til. Den virkelighed er heller ikke fjern, for så sent som i 2009 besøgte relikvier af Therese fra Li-sieux (1873-1897) England, hvor tusinder kom for at bede og søge inspiration ved den franske helgens jordiske rester.

Et andet berømt kunstmuseum, Prado Museet i Madrid, er denne sommer gået endnu videre end British Museum i retning af at give den religiøse kunst ny relevans. Her har man benyttet de katolske verdensungdomsdage fra den 16. til den 21. august, hvor hundred-tusinder fra hele kloden mødes i den spanske hovedstad, til at arrangere en særlig temaudstilling, Ordet blev billede, med malerier af Kristus fra museets egne samlinger og en enkelt Caravaggio udlånt fra Vatikanmuseerne.

Verdensungdomsdagene er en religiøs manifestation, som ikke alle er lige begejstret for i et land, hvor den socialistiske regering ofte krydser klinger med kirken. Men det har ikke forhindret Spaniens kendteste museum i at bidrage med et kulturelt tiltag til støtte for begivenheden, og herfor er det også blevet takket varmt af Madrids ærkebiskop.

kirke@k.dk

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab