Økonom: Kviklån er ukristelige

Økonomisk vækst er forudsætningen for en god og retfærdig økonomi, mener den bogaktuelle Andrew Hartropp, der både er økonom og teolog. Derfor er forslag om at stoppe væksten af hensyn til klimaet ikke i takt med kristen etik, mener han

Den britiske økonom og teolog Andrew Hartropp arbejder med økonomisk retfærdighed. Han har skrevet bogen ”God’s Good Economy” (Guds gode økonomi) om kristen etik og økonomi. – Foto: Lars Aarø, Fokus.
Den britiske økonom og teolog Andrew Hartropp arbejder med økonomisk retfærdighed. Han har skrevet bogen ”God’s Good Economy” (Guds gode økonomi) om kristen etik og økonomi. – Foto: Lars Aarø, Fokus.

Havde kviklån eksisteret på Jesu tid, ville han have talt dunder imod dem. De omdiskuterede private lån, der er lettilgængelige, men har en usædvanlig høj rente, er nemlig direkte ukristelige, hvis man spørger den britiske teolog og økonom Andrew Hartropp. Han er aktuel med bogen ”God’s Good Economy” (Guds gode økonomi) om at skabe økonomisk retfærdighed i en moderne verden. Her forsøger han at beskrive en kristen økonomisk etik.

”Bibelen siger i sagens natur ikke noget specifikt om, hvordan vi skal indrette en moderne økonomi. Men i Det Gamle Testamente er der mange regler om, hvordan ressourcer skal omfordeles, og hvis man tager principperne fra de bud, vil man have en god fornemmelse af, hvordan en kristelig økonomisk etik vil se ud,” siger han.

Her tænker han blandt andet på bud fra Moseloven om, at arbejdere skal have udbetalt løn til tiden. Om omfordeling af høsten til mennesker, der ikke ejer jord, og om behandlingen af fattige, enker og andre trængte. Ud fra disse bud og regler kan man udlede en særlig kristen økonomisk etik, mener Andrew Hartropp, der har en ph.d. i økonomi samt en tilsvarende grad i kristen etik og desuden er ordineret præst i Church of England.

Bibelen er fuld af fortællinger, der omhandler omgangen med penge. Her er det enken, der giver af det, hun ikke har, i franske Gustave Dorés gengivelse. – Foto: Ritzau Scanpix.
Bibelen er fuld af fortællinger, der omhandler omgangen med penge. Her er det enken, der giver af det, hun ikke har, i franske Gustave Dorés gengivelse. – Foto: Ritzau Scanpix.

”Ser man bredt på Bibelens forståelse af retfærdighed og omfordeling af goder, vil jeg mene, at Gud også har noget at sige om, hvordan vi tænker økonomi. Gud er optaget af retfærdighed, og det gælder naturligvis også i økonomiske forhold,” siger han og nævner høje renter som et eksempel på noget, der er uforeneligt med kristen etik:

”I Storbritannien har mange mennesker stor gæld, og de har svært ved at komme af med den. Her ville det for banker og private udlåningsfirmaer være profitabelt at udnytte dette ved at tilbyde lån med høj rente. Men det går stik imod, hvad Bibelen siger, vi skal gøre for de mennesker, der er fattige og trængte. I stedet burde man tilbyde dem lån med en lavere rente, hvilket forhåbentlig vil myndiggøre dem, hjælpe dem på fode igen og gøre dem i stand til at bidrage til økonomien,” siger han.

Man bevæger sig i farligt terræn, når man hævder, at der kan udledes en bestemt politik ud fra den kristne tro. Det er Andrew Hartropp også opmærksom på, og derfor udtaler han sig varsomt, når det handler om økonomi på det politiske niveau. Man kan kun i ekstreme tilfælde gå så langt som til at sige, at én økonomisk model skulle være mere i takt med kristen etik end andre, mener han. Og her tænker han blandt andet på kommunisme.

Det er økonomiske transaktioner på Tempelpladsen i Jerusalem, der får Jesus til at jage de sælgende ud på voldsom vis. Handelsfolkene beskyldes for at have gjort Guds hus til en røverkule. – Foto: Ritzau Scanpix.
Det er økonomiske transaktioner på Tempelpladsen i Jerusalem, der får Jesus til at jage de sælgende ud på voldsom vis. Handelsfolkene beskyldes for at have gjort Guds hus til en røverkule. – Foto: Ritzau Scanpix.

”Hvis man tager yderpunkterne på det økonomiske spektrum, vil det i mine øjne gå galt. Et samfund, hvor der ikke er en stat til at regulere, giver mulighed for, at de stærkeste udnytter de svageste. Der er behov for en stat til at passe på de trængte. I den anden ende af spektret er marxistisk økonomi, der også går imod kristen tænkning. Et samfund, hvor staten styrer det hele, som i socialistiske regimer, er ikke foreneligt med kristen etik. Kristendommen handler om det enkelte menneskes frihed og om at sætte mennesket frit til at handle moralsk ansvarligt.”

Et aktuelt eksempel kan man finde i klimakampen. Her tordner røster som svenske Greta Thunberg og aktivistgruppen Extinction Rebellion imod en økonomisk vækstpolitik, der i deres øjne er i færd med at tilintetgøre planeten. Denne ekstreme klimaaktivisme er på samme måde problematisk, hvis man anskuer den med kristne briller, mener Andrew Hartropp.

”Økonomisk vækst er en forudsætning for en god og retfærdig økonomi. I vores verdensdel og mange andre steder har den økonomiske vækst gennem industrialiseringen skabt velstand og hevet millioner af mennesker ud af fattigdom. Jeg mener, at det kan være problematisk, at vestlige mennesker, der nyder frugterne af industrialiseringen og økonomisk vækst, nu kræver et vækststop. For det vil ramme udviklingslande i for eksempel Afrika og Sydamerika hårdere end os, der godt kan tåle, at væksten stagnerer.”

I stedet bør økonomer bruge deres ekspertviden til at skabe markedsbaserede incitamenter til at udlede mindre CO2, udvikle andre former for energi. Og så skal der appelleres til multinationale selskabers moral.

”Lige nu presser EU et selskab til at fjerne boreplatforme i Nordsøen, der er blevet forladt. Her nyder Europa goderne ved at have et etableret politisk system til at lægge pres på virksomheder, der optræder umoralsk. Samme virksomhed ville kunne slippe afsted med ikke at fjerne platforme i udviklingslande, der ikke har den fornødne politiske magt til at gøre noget ved det. Derfor handler kristen økonomisk politik også om at appellere til selskabers moral. For så længe de bliver ved med at profitere på trængte lande, vil der være økonomisk uretfærdighed.”