Kristen spiritualitet får en renæssance

At den åndelige leder af Verdenssamfundet for Kristen Meditation, Laurence Freeman, snart - og for første gang nogensinde - kommer til Danmark for at holde kristen retræte, er blot et eksempel på, at den kristne spiritualitet for alvor er på vej tilbage i folkekirken

Snart står landsbyen Øster Skerninge på Sydfyn på den anden ende. Om få uger får områdets kirker, Egense og Øster Skerninge, nemlig besøg af Laurence Freeman, den åndelige leder af Verdenssamfundet for Kristen Meditation, WCCM. -
Snart står landsbyen Øster Skerninge på Sydfyn på den anden ende. Om få uger får områdets kirker, Egense og Øster Skerninge, nemlig besøg af Laurence Freeman, den åndelige leder af Verdenssamfundet for Kristen Meditation, WCCM. -. Foto: colourbox.com.

Snart står landsbyen Øster Skerninge på Sydfyn på den anden ende. Om få uger får områdets kirker, Egense og Øster Skerninge, nemlig besøg af Laurence Freeman, den åndelige leder af Verdenssamfundet for Kristen Meditation, WCCM. Canadieren Freeman er benediktinermunk, præst og ven med Dalai Lama. Han kommer til landsbyen på Fyn og holder en to-dages retræte og en meditationsandagt. Retræten vil handle om længslen efter helhed. Forinden forelæser det åndelige overhoved i Sankt Ansgars menighedssal i København.

- Hele retræten og den kristne meditation er en inderliggørelse af gudsforholdet. Det er ikke nogen erstatning for ritualer fra kirkerummet, men det er en udvidelse, så det bliver personligt. I religiøse tørkeperioder er meditationen en indgang til at få det ind i hjertet. Og så er der også plads til folk, der er nysgerrige eller søgende, fortæller Tilde Louise Carlsen, der er Landskontakt i Danmark for WCCM.

Eksemplet fra Øster Skerninge er ikke enestående. Den kristne spiritualitet i Danmark spirer langsomt op gennem kirkegulvet. I Jystrup ved Roskilde og i Svendborg er der etableret lignende kristne meditationsgrupper. Der bliver udgivet både cd'er og litteratur om emnet, og i løbet af den seneste tid er Danmark blevet beriget med hele to pilgrimspræster. Dertil kommer, at Folkekirke og Religionsmøde i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center arbejder på et nyt materiale, der skal ruste folke- kirkens præster til mødet med åndeligt søgende mennesker.

- Der er grøde i det. Man må sige, at der generelt i kirkelige kredse er en forståelse for, at vores kristne tro må blive dybere, hvis vi skal aflægge troværdigt vidnesbyrd over for folk udefra, der søger fordybelse, siger missionspræst i Areopagos Ole Skjerbæk Madsen.

Samme holdning har Kåre Schelde Christensen, som er generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde.

- Bare for fem år siden eksisterede pilgrimsvandring stort set ikke, mens man i dag nærmest ikke kan åbne et kirkeblad, uden at det bliver omtalt. Jeg synes, det er en stor gave for folkekirken, at vi ser en opblomstring af den kristne spiritualitet. Men det betyder ikke, at al spiritualitet bliver kristen spiritualitet af at blive lukket ind i kirken. Jeg tror, det er vigtigt, at vi som kirke ærligt vover at møde tidens åndelige strømninger, så vi er klar over, hvad der rører sig i samfundet, og hvad mennesker længes efter. Samtidig er det vigtigt at reflektere over, hvad de kristne svar er på det, folk efterspørger. Begge dele arbejder vi med i et materiale, der sætter fokus på det særlige ved indføring i kristendom i et samfund, der er præget af flere religioner og livstydninger, fortæller Kåre Schelde Christensen.

Den stigende interesse for den spirituelle kristendom kan til dels forklares med, at Danmark lige nu er præget af en art åndelig revolution. Mange sysler med meditation og andre religiøse ritualer.

Folk dyrker yoga, massage og coaching som aldrig før. Alligevel kan man ikke sige, at den kristne spiritualitet er en døgnflue eller en flygtig, fiks idé, tværtimod. Den kristne meditation, for eksempel, har rødder helt tilbage i oldkirken, hvor stilhed og bøn var en velkendt metode til at komme tættere på Gud og få rodfæstet sin tro. Allerede i de første århundreder af den kristne kirkes historie er der eksempler på, at både mænd og kvinder levede klosterlivet, der blandt andet var karakteriseret af tidebøn og kontemplation. Så selvom kristen åndelighed måske er lidt anderledes i dag, så findes der spirituel praksis, som er genuin kristen.

- Spiritualiteten har altid eksisteret, så derfor er det forhåbentlig ikke noget modefænomen. Men i takt med sekulariseringen forsvandt Gud mange steder, og for kirken handlede det mest om at overleve. Derfor koncentrerede man sig særligt om de ting, der skulle gøres. Derfor tror jeg også, at den nye interesse for det åndelige liv kan være en måde, hvorpå Gud med sin Helligånd kan forny kirken, siger Ole Skjerbæk Madsen.

"Det er ikke nødvendigt at gå over åen efter vand" er en vending, som ofte bruges af spirituelle kristne danskere. Flere har tidligere flirtet med østlige religioner som buddhisme eller hinduisme, men opdager så, at der i kristendommens gemmer faktisk findes mulighed for spirituel udfoldelse. Forbønsgudstjenester, kristen meditation, pilgrimsvandringer og retræte er nogle af mulighederne.

- Den nye form for kristen spiritualitet er et godt svar på det moderne menneskes søgen efter fred og ro. Jeg ser rigtig mange mennesker, som har været søgende i mange år, og som i forvejen har en åndelig praksis, kommer og er rigtig glade for, at vi har noget at knytte an på. For, som også Dalai Lama siger, så det er nemmere at gå vejen til større åndelighed gennem egen kultur, siger Tilde Louise Carlsen fra WCCM.

Inden for folkekirken er det dog stadig en forholdsvis lille dedikeret gruppe, som arbejder på at udbrede den kristne spiritualitet. Og uden for kirken er det stadig et fåtal af danskerne, som går på pilgrims-vandringer og til forbøn, men der er ændringer på vej. For både præster og lægfolk er i gang med at blive pionerer inden for et endnu ikke udforsket område. De ønsker i højere grad at bygge bro til de mange åndeligt søgende, der måske nok er medlem af folkekirken, men som alligevel befinder sig uden for kirkens mure. I sidste ende kan denne brobygning vise sig meget vigtig for folkekirkens fremtid. Det vurderer teolog og redaktør af bladet IKON Lars Buch Viftrup.

- Det er åbenlyst, at kirken i sin nuværende form giver forrang for bestemte typer mennesker, som har fokus på det teologisk intellektuelle. Men for langt de fleste kommer teologien efter erfaringen, og hvis man ikke får adgang til Gud, ved man heller ikke, hvad man skal reflektere over. Hvis kirken lukker af for spiritualiteten, lukker den også for folks mulig-hed for at erfare Gud. Vores teologi bliver udfordret, når der kommer nye erfaringer ind, og det tror jeg ikke, vi skal være så bange for, siger han.

Dog kan den enkelte kirke ikke bare indføre meditation og taize som et forsøg på at lokke flere kunder i butikken. Det skal komme fra hjertet:

- Hvis ikke kirken selv ønsker det, kan den ikke give det videre. Det er ikke noget trick, man lige kan hive ud af ærmet. De kommer kun, hvis kirken selv accepterer og tager initiativ til at arbejde med de forskellige nye spirituelle praksisser. Og hvis kirken oparbejder de kompetencer, der skal bruges til at håndtere spiritualiteten på, tilføjer Lars Buch Viftrup.

schelde@kristeligt-dagblad.dk