I august 2018 så Danmark fødslen af en ny, kristen tænketank. Tænketanken Eksistensen ville ”åbne for nye tolkninger hos både beslutningstagere og interesserede samfundsborgere med religiøst gehør”. Nu, kun tre år efter tænketankens tilblivelse, er arbejde indstillet:
”Vi har i Fonden Eksistensen indtil videre valgt ikke at bevilge flere penge til tænketanken. Vi fokuserer istedet vores økonomi på forlagsvirksomheden,” siger Morten Christiansen, generalsekretær for Fonden Eksistensen og medlem af styregruppen i tænketanken.
Tænketanken Eksistensen nåede at holde fem seminarer, som hvert resulterede i et nummer af tidsskriftet ”Omtanke” med kristne perspektiver på aktuelle debatter om omskæring, dødshjælp og håndteringen af coronapandemien.
”Vores tænkere har alle arbejdet gratis, så det er selve seminarerne, der har været den primære udgift. Men det skal siges, at mange af de involverede er indstillet på at fortsætte arbejdet i Tænketanken og med tidsskriftet under en ny, mindre udgiftstung form. Vi kunne for eksempel mødes digitalt i stedet for på et konferencehotel,” siger han.
Det er dog ikke kun et spørgsmål om udgifter, der har spillet ind, da fonden skulle vurdere, om tænketanken fortsat skulle bevilges penge. For selvom fonden ikke havde sat målbare succeskriterier op for tænketankens synlighed, havde man alligevel håbet på bedre gennemslagskraft i medierne og over for beslutningstagere:
”Det er klart. For ’Omtanke’ var aldrig tænkt som et teologisk tidsskrift, men som en platform, hvor vi leverede nuancer og perspektiver til aktuelle problemstillinger. Men vi måtte indse, at både politikere og medier har brug for enkle svar og færdige løsninger,” siger Morten Christiansen.
Hvis tænketanken skal genopstå, bør den sætte sig selv nogle klarere målsætninger, mener Jesper Dahl Kelstrup, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på RUC. Han har beskæftiget sig indgående med danske tænketanke.
”Det kan være svært at gennemskue, hvad tænketanken havde sat sig for. Normalt vil en tænketank altid søge politisk indflydelse enten ved aktivt at udbrede sin viden til aktører eller ved at komme med konkrete forslag. Hvis Tænketanken Eksistensen ikke ønsker at søge indflydelse på politik eller at komme med konkrete anbefalinger, bør de måske reflektere over, om betegnelsen tænketank er dækkende for det, de laver,” siger Jesper Dahl Kelstrup.
Han peger på Kraka, Concito og Tænketanken Europa som tænketanke, der har formået at få politisk indflydelse og markere sig i den offentlige debat:
”De har fundet hver deres niche og ved, hvilke aktører de forsøger at nå. De har også hver især fundet en forretningsmodel, der virker,” siger Jesper Dahl Kelstrup og understreger samtidig, at Tænketanken Eksistensen godt kan fortsætte med en begrænset økonomi:
”Der findes også mange små tænketanke, der klarer sig uden de store ressourcer. For selv en lille tænketank kan slå igennem ved at inddrage aktørerne, sætte sig præcise mål og formulere klare budskaber,” siger Jesper Dahl Kelstrup.
”Vi vil gerne blive bedre til at formidle kort og præcist, så vores arbejde bliver set af medier eller politikere. Men vores opgave vil stadig være at bidrage med større perspektiv og insistere på kompleksitet i de ofte unuancerede debatter,” siger Morten Christiansen.
I sidste nummer af ”Omtanke” skriver tænketanken, at den skal betragtes som ”hvilende”, indtil der er fundet en ny arbejdsform.