Kristendom betyder mindre i USA’s julefejring

Amerikanerne mener, at den religiøse side af julehøjtiden er på tilbagetog i det offentlige rum, viser undersøgelse. Mange reagerer på, at kristendom er del af en værdikrig med præsident Trump i spidsen, mener USA-kender

Mange amerikanere – ikke mindst Trumps modstandere – finder formentlig hans kamp for særligt kristne symboler latterlig og reagerer ved at nedtone eller støtte en nedtoning af kristendommens plads for eksempel i julemarkeringer, mener Mette Nøhr Claushøj, politisk analytiker og ekstern lektor med speciale i amerikansk politik og kultur ved Københavns Universitet.
Mange amerikanere – ikke mindst Trumps modstandere – finder formentlig hans kamp for særligt kristne symboler latterlig og reagerer ved at nedtone eller støtte en nedtoning af kristendommens plads for eksempel i julemarkeringer, mener Mette Nøhr Claushøj, politisk analytiker og ekstern lektor med speciale i amerikansk politik og kultur ved Københavns Universitet. Foto: Manuel Balce Ceneta/AP/ritzau.

Mens den amerikanske præsident, Donald Trump, lever op til sit valgløfte om at ”tilbagebringe” den kristne julehilsen ”Merry Christmas” (Glædelig jul) på officielle julekort, mener de fleste amerikanere, at den religiøse side af julefejringen fylder mindre end tidligere – og relativt få, en tredjedel, ser udviklingen som et problem.

Det viser en undersøgelse blandt 1503 repræsentativt udvalgte amerikanere fra det amerikanske forskningscenter Pew. Selvom et flertal af amerikanerne mener, at religiøse markeringer såsom et krybbespil skal tillades i det offentlige rum, er dette flertal svindende, og samtidig er andelen, som modsætter sig denne holdning, de seneste tre år vokset fra 20 til 26 procent. Andelen, som markerer julen som en religiøs højtid, er også svindende, fra 59 procent i 2013 til 55 procent i dag, konkluderer Pew, ligesom stadig flere er ligeglade med, om de modtager en kristen eller en neutral julehilsen.

Udviklingen er blandt andet udtryk for en sekularisering af det offentlige USA, som ikke nødvendigvis fremmes af ikke-troende, men også af troende, mener Mette Nøhr Claushøj, politisk analytiker og ekstern lektor med speciale i amerikansk politik og kultur ved Københavns Universitet.

”USA er stadig unikt i forhold til, hvor meget religion fylder i politik og det offentlige liv, og USA følger ikke de øvrige vestlige demokratier i forhold til sekulariseringen. Men der pågår en sekularisering, som ikke altid er til at få øje på i mediebilledet,” siger hun og tilføjer, at den yderste kristne højrefløj med folk som vicepræsident Mike Pence i spidsen råber højere end alle andre om kristendommens særstatus i USA.

”Men denne version af kristendom er under pres, og der er masser af mere moderate kristne, som taler imod religion i det offentlige rum med henvisning til, at adskillelsen af stat og kirke er en del af forfatningen,” siger hun.

En vigtig del af forklaringen er også, at religion og især kristendom er blevet del af en ekstremt polariseret værdikrig i USA, som handler lige så meget om identitetspolitik som om tro. Det er ikke nogen ny tendens – amerikanerne har i årevis diskuteret, om landet er kristent eller sekulært – men brudfladerne er de seneste år blevet langt tydeligere for mange amerikanere, mener Mette Nøhr Claushøj.

”Krybbespil i det offentlige rum er kommet i krydsild, den konservative tv-kanal Fox News har kørt meget på den såkaldte ’War on Christmas’ (krig mod julen), og senest har Donald Trump gjort et nummer ud af, at der står ’Merry Christmas’ og ikke det religionsneutrale ’Happy Holidays’ på hans julekort. Mange amerikanere – ikke mindst Trumps modstandere – finder formentlig denne kamp for særligt kristne symboler latterlig og reagerer ved at nedtone eller støtte en nedtoning af kristendommens plads for eksempel i julemarkeringer,” siger hun.

Selvom det store flertal af kristne amerikanere stadig tror på Det Nye Testamentes fortællinger om Jesu fødsel, er andelen, der tror på kernedele såsom jomfrufødslen og en engels bebudelse af Jesu fødsel, de senere år dalet, skriver Pew.