Prøv avisen

Kristendom er blevet et samtaleemne

Tegning: Morten Voigt

Det er blevet i orden for konfirmander i dag at sige åbent, at de går i kirke og forholder sig til religion. Forældrene er blevet mere interesserede i, hvad de unge oplever i tiden op til konfirmationen. Og så beskrives Gud som en samtalepartner

Det med tro og Gud er ikke længere noget, konfirmanderne skjuler. Det er ikke farligt at tale om.

Sådan siger Ole Pihl, sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding. Han har de seneste 11 år undervist konfirmander, ligesom han har været ungdomspræst i en periode, og han har bemærket, at konfirmanderne har ændret adfærd med årene:

Der er en øget bevidsthed om, at der er noget, der er større end os, og at det er tilladt at søge efter det. Der er kommet et kæmpestort informationspres sammenlignet med for 20 år siden, og på internettet er vi blevet så små, at vi må søge efter noget ud over os selv, siger han.

Det er noget, som også konfirmandernes forældre oplever, og Ole Pihl får i dag ofte henvendelser fra forældre som en reaktion på konfirmationsforberedelsen eller selve konfirmationen.

Jeg oplever, at forældrene lever med på en stærkere måde, end de har gjort tidligere. Det gør, at de unge får nogen at spille bold op ad. Og det er vigtigt, når man er ung, siger Ole Pihl.

Han sendte dette års konfirmander ud med juledekorationer til ældre i sognet. Der skulle de tale om de ældres konfirmation, og mange samtaler endte i en snak om Gud. Nogle blev der så længe, at de kom for sent til de efterfølgende timer i skolen. Det var en af de oplevelser, forældrene takkede for, og som havde gjort et stort indtryk på konfirmanderne, og som de derfor havde fortalte om over aftensmaden.

Den større åbenhed, han mærker, har også Pernille Nærvig Petersen noteret sig. Hun er præst ved Brøndbyøster Kirke og religionspædagogisk konsulent i Helsingør Stift.

Andre religioner og især islam fylder mere i mediebilledet. Det gør, at konfirmanderne vil undersøge, hvad kristendommen er. Jeg oplever, at de er blevet mere åbne, og det multikulturelle gør, at de stiller spørgsmål som Hvem er jeg?.

LÆS OGSÅ: Se her, hvad der bruges på konfirmationer

Et år spurgte hun konfirmanderne, hvorfor det kan betale sig at være kristen. Stort set hele holdet svarede, at så føler man sig aldrig alene.

De tror på, at der er noget større end os, og de beskriver Gud som en samtalepartner. Det er et fristed, hvor de ikke føler sig til grin, og de føler sig ikke bedømt og vejet. Det er i den form, de mest bruger Gud. Jeg synes, jeg har oplevet en udvikling i retning af, at de ikke bare vil undersøge kristendommen som regler, men også som trosmæssig størrelse. Samtidig med at de også går op i de etiske aspekter, siger Pernille Nærvig Petersen.

Også i Nordjylland, hvor Jens Christian Meldgaard har været sognepræst i Vadum i seks år med flere konfirmandhold om året, mærkes det, at mødet med andre religioner i medierne spiller en rolle.

Konfirmanderne spørger tit, hvad det specielle ved kristendommen er, og hvorfor de ikke lige så godt kunne være muslimer, siger han.

Jens Christian Meldgaard forklarer, at konfirmanderne ofte har svært ved at give udtryk for, hvad de tror på.

De forholder sig ikke til kristendommen som noget almengyldigt og abstrakt. De forholder sig til, hvad den siger dem i deres konkrete verden. Min tolkning af dem er, at de ser på Gud som en, der kan rumme alle, lige meget hvem vi er. På sin vis kan man sige, at konfirmander i dag er meget afvisende over for Gud, for det kan ikke passe, at Gud er kærlig, når der sker sådan og sådan, også i deres eget liv. Samtidig viser de stor interesse, når jeg bruger nogle af deres egne ord i morgenbønnen. Det kunne være formuleringen Gud bær os, også når vi bakser med livet og har svært ved at forstå dig, siger han.

Ifølge Ole Pihl er konfirmandernes kristendomsforståelse også knyttet tæt sammen med vigtigheden af at behandle andre godt.

For dem handler kristendommen også om at hjælpe andre, og derfor vælger nogle af dem at være indsamlere ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling, og gennem deres besøg hos de ældre i sognet til jul får de en oplevelse af at være noget for andre, siger han.

Jens Christian Meldgaard har erfaret, at konfirmanderne gerne aktivt selv vil gøre noget.

Ord er for dem tit noget, som skaber afstand. Det er noget, man tænker over. Men når de handler, så mærker de deres egen krop, siger han.

Derfor holder han for eksempel ungdomsgudstjenester, hvor de unge bevæger sig rundt i kirkerummet, tænder lys, skriver bønner og ser på billeder.

Suzette Munksgaard, projektleder ved Center for Ungdomsstudier, har været med til at lave flere undersøgelser af konfirmander og deres tro og har fulgt udviklingen de senere år.

Generelt er den største forskel, at unge i dag forholder sig meningssøgende til kristendom. De spørger til en gudsopfattelse, som giver mening i forhold til en ungdomsvirkelighed, og som særligt handler om, hvad det betyder for mig. De unge i dag godtager ikke den store kristendomsfortælling, med-mindre det har betydning for dem på det individuelle plan. Kristendommen skal være fortolkningsduelig i forhold til deres virkelighed, frem for i forhold til en dogmatisk kirkelighed, siger hun og forklarer, at det ikke kun sker på det religiøse felt, men at det for de unge er en mere almen måde at navigere på i et senmoderne samfund.

Ifølge Suzette Munksgaard har de unge ikke et bestemt gudsbegreb. Det udvikler de i høj grad i dialog med andre med personer, hun kalder for refleksionspartnere, som for eksempel præsten.

Konfirmanderne forholder sig ikke dogmatisk til troen. De forholder sig dialogisk til den. Udfordringen er, hvem der fortsætter dialogen med dem og reflekterer videre, når den sidste konfirmationsgæst er smuttet. For forældrene er fra en generation, hvor man ikke satte ord på tro og kristendom, siger hun.