Prøv avisen

Kristendom under afvikling i traditionelt kristne lande

Med få undtagelser går gudstroen tilbage i de vestlige lande, og i 2050 vil kristendommen ikke længere være flertallets tro i de traditionelt kristne lande Storbritannien og Nordirland, Frankrig, Holland, Makedonien, Australien og New Zealand samt i Bosnien-Hercegovina, som både har en stor andel kristne og muslimer.

I store dele af Vesten taber kristendommen terræn, og i fremtiden vil kristendom ikke længere være flertalsreligion i flere lande. Der er fare for, at vi ender med kun at have religiøse ekstremer, advarer religionsforsker

Efter cirka 1000 år som den dominerende religion er kristendommen nu godt på vej til at forsvinde i dele af Europa og det øvrige Vesten.

Med få undtagelser går gudstroen tilbage i de vestlige lande, og i 2050 vil kristendommen ikke længere være flertallets tro i de traditionelt kristne lande Storbritannien og Nordirland, Frankrig, Holland, Makedonien, Australien og New Zealand samt i Bosnien-Hercegovina, som både har en stor andel kristne og muslimer.

Det viser en undersøgelse fra det anerkendte analyseinstitut Pew Research Center offentliggjort i april.

”Der er tale om tilbagegang for kristendom i Vesten,” fastslår Linda Woodhead, professor i religionssociologi ved Lancaster University, Storbritannien, som har forsket i forholdet mellem religion og samfund internationalt.

”Det nye er, at det kristne flertal i en række kristne lande vil forsvinde. Det er en stor ting. Det betyder ikke, at kristendom ikke også vil opleve tilbagegang i andre europæiske lande, men blot ikke helt så dramatisk.”

Tilbagegangen skyldes dels en voksende andel muslimer, dels at stadig flere betragter sig som uden tilknytning til kirke og officiel kristendom.

I en række lande bærer kirkerne ansvaret for, at kristendom mister sit tag i folk, mener Linda Woodhead.

I Spanien havde kirken en stærk magtposition under diktator Francos styre frem til regimets sammenbrud i 1975. Og i Irland har den katolske kirke indtil for ganske få år siden forsøgt at holde sager om seksuelt misbrug af børn skjult for offentligheden.

”Derfor oplever vi nu en kraftig reaktion mod kirken,” siger hun og tilføjer, at afkristningen kan få alvorlige konsekvenser for de vestlige samfund.

Artiklen fortsætter under grafikken 

”Tabet af tilknytningen til kristendommen er potentielt et tab af en hel arv, som både udgør en intellektuel og en moralsk ressource. Desuden er der en fare for, at vi mister hele det midterfelt af liberal religion baseret på kærlighed, tolerance og selvopofrelse, og så står vi kun tilbage med religiøse ekstremer af en mere sekterisk karakter,” siger hun.

Professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz peger på nogle af de samme mulige konsekvenser:

”Det er ikke særligt heldigt, hvis kristendom bliver erstattet af andre religioner eller af den ateistiske modernitet, fordi kristendom har givet os grundnormer, som skaber sammenhæng. Værdighed, barmhjertighed, respekten for andre. Fjerner du kristendom, er der kun nogle klogskabsregler tilbage. Den eneste grund til, at du så for eksempel ikke må slå ihjel er, at du kan komme i fængsel for det, ikke fordi det er forkert.”

Kirker i Vesten bærer en del af skylden, mener også professor i religionssociologi Winfried Gebhardt fra universitetet i Koblenz, Tyskland. Men det er snarere kirkerne end kristendommen, der er i krise:

”Min prognose er, at kirkerne fortsat vil miste medlemmer, men religion, herunder den kristne religion, vil fortsætte med at leve i friere, mindre forpligtende former.”

Trods tilbagegang kan man ikke tale om en generel afkristning af Europa, mener religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Lüchau.

I en række lande er andelen af folk, der mener, at kirken giver svar på åndelige behov, for eksempel vokset, viser Den europæiske værdiundersøgelse.

Men gudsbilledet ændrer sig fra at være en magt, kirken kan påberåbe sig, til at være noget guddommeligt inden i én selv, og forestillingen om et kristent Europa forsvinder dermed, mener Peter Lüchau:

”Det bliver svært at tale på de troendes vegne, og man kan argumentere for, at det er godt, at kristendom dermed ikke kan tages som gidsel i politik. Det dårlige er, at der ikke bliver nogen kristen sammenhæng i Europa. Man må opgive idéen om, at kristne værdier holder os sammen, for ingen kan blive enige om, hvad kristne værdier er.”