Prøv avisen

Kristendommen ventes at ryge ud af rødt regeringsgrundlag

En rundringning til partierne viser, at alle partier til venstre for midten, inklusive De Radikale, formentlig ikke ønsker at genbruge den nuværende formulering i regeringsgrundlaget om, at Danmark er et kristent land. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

I det nuværende regeringsgrundlag lyder det, at Danmark er et kristent land. Men hvis der kommer en rød regering, vil denne formulering formentlig ikke blive genbrugt, viser rundringning

Kristendommen har de seneste fire år haft en plads i regeringsgrundlaget, men det ser ud til at være slut, hvis der kommer en rød regering. En rundringning til partierne viser nemlig, at alle partier til venstre for midten, inklusive De Radikale, formentlig ikke ønsker at genbruge den nuværende formulering i regeringsgrundlaget om, at Danmark er et kristent land. Blandt andre siger Socialdemokratiets nuværende kirkeordfører Karen Klint:

”At skrive noget sådant ligger næppe til os. Hvis vi danner regering, håber jeg, der står noget om at følge op på at opfylde Grundlovens løfteparagraf om, at folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov,” siger hun, mens partiets fungerende politiske ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i en sms skriver, at det er for tidligt at drøfte regeringsgrundlag.

Alligevel kunne meget tyde på, at kristendommen som værdipolitisk markør i dansk politik lakker mod enden for en stund, mener Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der ikke er overrasket over de røde partiers position.

”Socialdemokratiet har ikke længere den ateistiske tilgang, der har kendetegnet dem i fortiden. Der er ikke nogen decideret modvilje mod kristendommen, men det er heller ikke noget, man ønsker at lægge vægt på. Det kom blandt andet til udtryk, da Mattias Tesfaye (Socialdemokratiets udlændingeordfører, red.) tidligere på året skrev, at Gud har vigepligt, når religion og demokrati støder sammen. Det er et meget klassisk socialdemokratisk standpunkt at mene, at religion er en privat sag,” siger han.

Erik Holstein tilføjer, at mange så kristendommens plads i det borgerlige regeringsgrundlag for Venstre og senere VLAK-regeringen som et ønske om at basere sig på egen kultur og værdier i en tid med megen fokus på udlændingepolitikken. Socialdemokratiet ønsker at videreføre den stramme udlændingepolitik fra den borgerlige regering, men opfatter ikke kristendommen som en vigtig del af det, vurderer han.

”For Socialdemokratiet er fronterne ikke mellem den ene og den anden religion. De ser i stedet fronterne i de troendes fortolkning af religionen. Der er det så en kendsgerning, at langt de fleste kristne har en mindre bogstavtro fortolkning af deres religion end mange muslimer. De røde partier er anderledes her end for eksempel De Konservative, der typisk vil sige, at det er vigtigt at fokusere på den kristne kulturarv, når man møder problemer med andre religioner,” siger han.

Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær var en af tilhængerne af at betegne Danmark som et kristent land i regeringsgrundlaget. Han vil imidlertid ikke kritisere de røde partier, hvis det ikke skulle blive en del af et kommende regeringsgrundlag.

”Jeg tænker, at det må være op til politikerne. Det skal jeg ikke blande mig i. Men jeg blev for noget tid siden spurgt, hvad jeg syntes om formuleringen i regeringsgrundlaget, og der var jeg positiv. Jeg synes, at det afspejler vores grundlov, og så tvinger det os jo til at besinde os på, hvad det vil sige, at vi er et land, der er bygget på kristne grundværdier,” siger han.

Da Venstre skrev formuleringen ind i regeringsgrundlaget i 2015, blev det fra flere sider kritiseret. Nogle mente blandt andet, at kristendommen blev brugt og spændt for en særlig værdipolitisk vogn. Henrik Stubkjær er ikke enig i den kritik og frygter ikke, at kristendommen er blevet en del af et partipolitisk spil.

”Det er der ingen grund til at gisne om. Det var første gang, at kristendommen blev skrevet ind i et regeringsgrundlag, så det er ikke så usædvanligt, at det ryger ud igen. Jeg havde det fint med, at det var en del af grundlaget, men jeg tror ikke, at det rokker ved noget, at det kommer ud igen,” siger han.

Alle partier til højre for midten, bortset fra Liberal Alliance, siger til Kristeligt Dagblad, at kristendommen bør indgå i et regeringsgrundlag. Blandt andre De Konservatives kirkeordfører Naser Khader:

”Ja. For Danmark er et kristent land. Kristendommen og de demokratiske frihedstraditioner er centrale, og det bør man holde fast i at minde om i regeringsgrundlaget,” siger han.