Prøv avisen

Kristendoms-dogmer provokerer new age

Kristendommen har kun to dogmer, og helvede er ikke et af dem, selv om mange mennesker forestiller sig, at kristendommen er en lang række regler, som skal overholdes, hvis man ikke vil i helvede. Her er en skildring af Dommedag fra Trinitatis Kirke i København, hvor kunstneren Hieronymus Bosch (ca. 1450-1516) viser, hvad der sker med syndere bagefter.

HVOR GR GRNSEN: To dogmer holder hele kristendommen sammen og har altid vret til debat

Dogmer str for noget kedeligt. De lugter af stive fastfrosne regler, og srligt i new age-miljet er det en af de frste ting, man tager afstand fra i kristendommen. De anses for at bremse for religise oplevelser og en fri sgen efter noget guddommeligt. Men hvad er dogmerne egentlig? Og krver kristendommens dogmer, at man tror p helvede, at Jesus gik p vandet, eller at De Ti Bud overholdes?

Inde p Teologisk Fakultet i rhus sidder lektor i dogmatik Else Marie Wiberg Pedersen, der ogs for tidenA
svarlig for gruppen af dogmatikere. Hun afslrer, at kristendommen ikke er en religis variant af en lngere rkke ordensregler. Det er en religion, som er holdt sammen af to hoveddogmer. To trosstninger, som adskiller kristendommen fra andre religioner.

- Allerede i urkirken var der forskelligheder blandt de kristne. Faktisk er der forskellige syn p Kristus allerede i Det Nye Testamentes tekster. Men det flles er troen p, at Jesus Kristus er Guds sn, og at denne Guds sn er verdens frelser. At Gud blev menneske og mder os i mennesket Jesus Kristus for vor frelse. Det er kristendommens frste hoveddogme, men det dikterer ikke, hvordan man tror p Kristus, siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Kristendommens andet hoveddogme er treenigheden.

- Gud er bde en og tre. Det er kristendommens forklaring p, at verdens skaber, frelser og opretholder er en og samme Gud, siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Iflge hende har de to trosstninger altid vret debatteret, og der skrives stadig bger om, hvordan de skal forsts og tolkes. Men de er samtidig kristendommens grundlag.

Else Marie Wiberg Pedersen kender new age-tilhngernes og den almindelige tidsnds indvendinger mod alt, der lyder som en uimodsigelig regel.

- Ingen vil dikteres, hvad de skal mene eller tro, og de vil ikke indg i faste fllesskaber, som kirken jo er. Hvad mange ikke ved, er, at vi kan diskutere alt i kristendommen ud fra de to dogmer. Og dogmerne, som er underordnet Bibelen, reflekterer vi over og tolker i forhold til vores nutid. Tidligere har dogmatikere isr drftet dogmerne i forhold til blandt andet sekulariseringen, videnskaben, eller hvad der nu har vret p samtidens dagsorden, fordi det er teologiens opgave at tale ind i tiden, siger hun.

Else Marie Wiberg Pedersen mener, at mange mennesker kritiserer en kristendom og nogle dogmer, som de ikke kender.

- De tror, at kristendommen er dommedagsprdikener og skyldflelse. Men helvede har aldrig vret et dogme. Det er et symbol. Ingen serise teologer vil sige, at det er et geografisk sted med ild. Det er meget uheldigt, at dom til fortabelse fylder s meget i almindelige menneskers bevidsthed. Evangeliet handler jo om, at vi med Luthers ord kan synde tappert og vide, at vi altid er tilgivet, siger hun.

Men der er ingen tvivl om, at Else Marie Wiberg Pedersen anser kristendommens to dogmer, der ogs danner grundlag for de trosbekendelser, folkekirken bruger, for ufravigelige. De udtrykker hele sandheden om Gud, og man kan tolke p dem, men ikke slette dem. Til gengld m man heller ikke glemme sin samtid. Hun citerer kirkereformatoren Martin Luther:

- Selv om jeg erklrer selv med den hjeste stemme og klareste fremstilling hver eneste del af sandheden om Gud undtagen prcis den lille del, som verden og Djvelen netop nu an-griber. S bekender jeg ikke Kristus.

Eller kort sagt: Der er ting, man ikke kan give kb p.

I kristendommen drejer det sig om to trosstninger.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Serie

Hvor gr grnsen?

New age er ikke i opposition til kristendommen. Tvrtimod. Megen moderne ndelighed trkker p kristne symboler, og mange mennesker sammenstter deres private tro, s den blandt anden religisitet indeholder bde kristendom, kirkegang og samtaler med sogneprsten. Men hvor meget kan kirken favne, og hvor skal grnsen mellen kristendom og anden tro sttes? Det stter Kristeligt Dagblad fokus p i en rkke artikler.