Prøv avisen

Kristendomsfaget skal gentænkes

En nedsat gruppe skal se nærmere på faget kristendomskundskab i folkeskolen. Her ses elever fra en 8. klasse på Bavnehøj Skole i København til kristendomskundskab med deres lærer Susanne Fisker. – Arkivfoto/Emil Kastrup Andersen.

Emner som ensomhed og medborgerskab skal ind i folkeskolens undervisning i kristendomskundskab, mener undervisningsministeren, der har nedsat en gruppe til at se på faget. Præst hilser eksistentielt fokus velkommen, mens lektor frygter tab af kendskab til Bibelens fortællinger

Sårbarhed og medborgerskab. Det er blandt andet det, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have på dagordenen i folkeskolens undervisning i kristendomskundskab. Og i sidste uge nedsatte hun en rådgivningsgruppe, der skal finde frem til, hvordan faget kan genopfriskes.

Rådgivningsgruppen, der består af fagfolk og repræsentanter fra både folkeskolen og folkekirken, skal blandt andet drøfte, hvordan kristendomskundskabsfaget skal tackle de problemer, som nutidens børn og unge står over for.

Kristoffer Garne, der er præst i Kjellerup og Omegns Valgmenighed syd for Viborg, er en af dem, der er udvalgt til at være en del af rådgivningsgruppen. Han mener, det er oplagt, at temaer som ensomhed, rodløshed og sårbarhed tages op i kristendomskundskab, og han ser det kommende udviklingsarbejde som en mulighed for at dreje faget i en anden retning.

”Man kan fortælle om religion som noget, vidt forskellige mennesker finder tryghed og holdepunkter i, og at det kan være med til at modvirke eksempelvis ensomhed. Vi skal begynde at se faget i et større perspektiv. Nu hedder faget ’kristendomskundskab’, så måske skal vi starte med at diskutere, om faget skal hedde noget i retningen af ’religion og livsoplysning’,” siger Kristoffer Garne.

Undervisningsministeriet lægger også op til, at rådgivningsgruppen skal tale om, hvorvidt medborgerskab og globalt udsyn kan få en plads i undervisningen.

John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, er også med i rådgivningsgruppen. Han er begejstret for det nye initiativ og ser det som en mulighed for at få den demokratiske dannelse ind i kristendomskundskabsfaget.

”Regeringen og ministeriet har et demokratiseringsprojekt kørende, men det fremgår ikke, hvad det enkelte fags rolle er. Og det kunne være noget, som vi kunne diskutere i rådgivningsgruppen. Det demokratiske dannelsesideal har været indlejret i grundskolen i mange år, men i dag bliver det nok taget for givet, at eleverne er demokratisk dannede. At man ikke behøver at gøre det til en del af undervisningen. Udfordringen er så, hvordan man gør det til en del af fagene, for der er jo ikke et fag, der hedder demokrati,” siger John Rydahl.

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for den tilgang til faget, som en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet om den nye rådgivningsgruppe udtrykker. Hans Krab Koed, lektor ved læreruddannelsen på UC Syd, synes, at det er vigtigt, at emner som ensomhed og rodløshed tages op i undervisningen, men frygter, at fagligheden forsvinder.

”Det er positivt, at de skal beskæftige sig med nogle så vigtige emner. Det, som jeg tænker kan være problematisk, er, at der i forvejen i undervisningen er rigtig meget fokus på livsfilosofi og livs-idéer. Det bliver meget løsrevet fra en konkret viden om, hvad kristendommen går ud på. De bibelske og andre religiøse fortællinger er egentlig baggrunden for at tale om de ting. Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis det ikke er udgangspunktet, hvilket det ikke lader til at være. Det er fint, at man vil engagere eleverne ved at tage udgangspunkt i deres egen virkelighed, men viden skal være det vigtigste,” siger han.

Det står endnu ikke klart, om der fortsat vil være opbakning til rådgivningsgruppen efter det kommende folketingsvalg. En potentiel ny undervisningsminister har frie hænder til at nedlægge gruppen eller ændre i sammensætningen af medlemmer.