Prøv avisen

Kristne begynder at flygte fra Egypten

Koptiske kristne ses her til påskemesse i Kairo i søndags. -- Foto: Asmaa Waguih.

Revolution har ikke bragt ligestilling eller trosfrihed nærmere for de 10 procent af egypterne, der er kristne. Overgreb og frygt for fremtiden får mange fra mindretallet til at flygte

Med daglige overgreb, frygten for islamister og manglende udsigt til religionsfrihed er tiden efter præsident Hosni Mubaraks fald blevet for utryg og ustabil for mange af Egyptens kristne koptere, der udgør omkring 10 procent af den 84 millioner store befolkning.

Menneskerettighedsorganisationer i Kairo modtager i øjeblikket dagligt hundredvis af henvendelser fra koptere, der ønsker at forlade Egypten, og forskellige vestlige ambassader oplever en markant stigning i antallet af visumansøgninger fra kristne egyptere.

"Kristne kommer hver dag til mit kontor for at for at høre, hvordan de kan tage kontakt til den canadiske og amerikanske ambassade. De insisterer på at forlade Egypten, fordi de føler sig truede. Mange kristne er bange for muslimske fanatikere," siger Naguib Gabriel, der er præsident for Den Egyptiske Union for Menneskerettigheder.

I mange år har det koptiske mindretal oplevet sporadiske overgreb, men siden Mubaraks fald i februar er der næsten daglige rapporter om voldelige anslag mod kristne. I denne uge blev Egypten udpeget til at være blandt de mest undertrykkende lande i verden over for kristne i en rapport fra de amerikanske myndigheders kommission for religionsfrihed.

"Hvad angår Egypten, er antallet af religiøse krænkelser iværksat ellert tolereret af regeringen steget dramatisk siden sidste års rapport med en eskalerende brug af vold, inklusive mord, mod koptiske kristne og andre religiøse minoriteter," lyder det i rapporten fra den amerikanske kommission.

I marts blev 11 koptere dræbt i sammenstød med muslimer efter beskyldninger om et romantisk forhold mellem en muslimsk kvinde og en kristen mand.

I april blev et kristent center i Kairo angrebet af såkaldte salafi-muslimer, der åbenlyst forlanger, at de kristne skal indordne sig eller forlade Egypten. I en række sydegyptiske byer har yderligtgående muslimer forsøgt at lukke forretninger, der sælger alkohol.

"Vi er bange for at gå på gaden efter mørkets frembrud," siger Mary, en 42 årig koptisk kvinde. Hun har udstyret sig selv og sin datter med en elektrisk chok-pistol, der skal bruges til selvforsvar, hvis de bliver angrebet. Samtidig har hun gemt sit kors inden for blusen og introduceret en mere "anstændig" påklædning, i håb om at radikale muslimer i det mindste vil lade hende være i fred.

"Sagen er, at de kristne er bange, og at mange ønsker at bo i et land, der kan tilbyde dem religionsfrihed," siger Mamdouh Nakhla, en koptisk advokat, der modtager omkring 200 henvendelser om ugen fra kristne, der ønsker at emigrere.

Den 19. marts blev ændringer af den egyptiske grundlov vedtaget med et stort flertal. Men ændringerne omfatter ikke, som kopterne havde håbet, en ændring af den paragraf, der fastslår, at islam er den primære inspirationskilde til loven. Med den paragraf mener mange koptere, at håbet om ligestilling og religionsfrihed er slukket. Samtidig skaber udsigten til, at Det Muslimske Broderskabs nye parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, vil klare sig godt ved det kommende valg i september reel frygt for, at en stigende islamisering af samfundet og landets politiske scene også vil give mere plads til de allermest radikale elementer, som i øjeblikket fører an i kampen mod det kristne mindretal.