Mellemøstens kristne har været i klemme siden islams erobring af regionen for 1400 år siden. Det er dog først i de seneste årtier, at den kristne minoritet på grund af politisk ustabilitet, vold og masseudvandring er truet på selve sin eksistens, og det er den situation, der giver udstillingen ”Chrétiens d’Orient: 2000 ans d’histoire” (Mellemøstens Kristne: 2000 års historie) på Paris’ berømte Institut du Monde Arabe (arabisk kulturinstitut) en særlig aktualitet. Udstillingen har fået fremragende anmeldelser og tiltrækker et bredt udsnit af alment interesserede. Men derudover kommer her mange etniske arabere samt præster og ordensfolk, og det giver sammenfaldet af politik, religion og historie en særlig påtrængenhed.
Institut du Monde Arabe, der har hele den arabiske verden som sit område, blev åbnet af præsident François Mitterrand i 1987 og skulle oprindeligt blot beskæftige sig med islamisk kultur. Siden har institutionen udvidet sit felt til også at omfatte andre dele af arabisk civilisation, først med en udstilling om den koptiske kunst i Egypten i 2000 og tre år senere med en præsentation af kristen kunst fra Libanon og Syrien. Den nuværende udstilling om hele regionens kristendom fra Egypten til Armenien er instituttets hidtil største satsning på kristen kultur og religion og er med til at italesætte kristendommen som en nøglefaktor i skabelsen af mellemøstlig identitet, ikke blot religiøst, men også som bærer af sekulære strømninger.
Ved åbningen af udstillingen den 25. september lovede præsident Emmanuel Macron over for de patriarker og biskopper, der var til stede, at Frankrig ville støtte de kristne samfund i Mellemøsten, der er i fare. Men udstillingen lægger stor vægt på at vise de kristne som en integreret del af regionens historie og ikke blot som en truet minoritet.
Den kristne tilstedeværelse er langt ældre end islams, og mellemøstlige byer som Nikæa, Efesos og Kalkedon lagde jord til nogle af de vigtigste konciler i den tidlige kirkes historie. Trods vanskeligheder med at leve under muslimsk og osmannisk herredømme fik mange kristne indflydelsesrige positioner som handelsmænd og embedsmænd, og når klostre og kirker forfaldt, var det i sådanne kredse, at den kristne kultur blev bevaret og holdt i live. Over 300 genstande på udstillingen fra arkæologiske fund og forfinet kunsthåndværk til manuskripter, fotografier, videoer og installationer fortæller om en rig arv og en dynamisk nutid. Det hele udfoldes elegant på 1000 kvadratmeter udstillingsareal og ledsages af et sprænglærd og fornemt udstyret katalog – der dog kun findes på fransk.
Talrige museer i Europa, USA og Mellemøsten har udlånt genstande til udstillingen. De franske og libanesiske samlinger dominerer, og ikke overraskende fylder Louvre meget. Men også genstande fra klostre og private er repræsenteret og fortæller deres historie om overlevelse, udholdenhed og selvbevidsthed.
Trods det oplagte værdifællesskab har det ofte været vanskeligt at indpasse Mellemøstens kristne i den vestlige verdens historie om sig selv. Det er først i de allerseneste år, at politikere, journalister og meningsdannere har villet beskæftige sig med emnet, og udstillingens omfang og lødighed bør kunne styrke denne tendens. Selv mange af Vesteuropas kirker har haft det svært med de kristne i Mellemøsten, der ofte forekom fremmedartede såvel kulturelt som religiøst. Groft sagt er de fleste af områdets kristne enten ortodokse eller katolikker. Men derudover fordeler de sig på mange forskellige kirkesamfund, og det kan være svært for udenforstående at skelne mellem armenske, koptiske, syriske, melkitiske og maronitiske riter.
Til gengæld er det oplagt, at denne udstilling finder sted i netop Paris. For Frankrig har i århundreder haft store politiske interesser i Mellemøsten og har i perioder set sig som de kristnes vigtigste beskytter. Særligt i Libanon gør fransk sprog og kultur sig fortsat gældende, og i de senere år har Frankrig desuden ofte søgt at påtage sig en diplomatisk lederrolle i regionen med slet skjult henvisning til især manglende amerikansk succes. Mellem kristne i Mellemøsten og Frankrig er der fortsat stærke bånd, og der er hele ni orientalske katolske kirker i Paris.
Udstillingen ”Chrétiens d’Orients: 2000 ans d’historie” vises indtil den 14. januar 2018.
Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.