Prøv avisen

Efter imam-debat: Kristne forsvarer retten til at leve efter Bibelens ord

”Som kristne har vi et klart fundament, nemlig Bibelen og de kristne værdier. Vi baserer vores værdier på Bibelen som en åbenbaring af Guds ord. Det er værdier, vi deler med millioner af kristne over hele verden," siger Robert Bladt, generalsekretær for KFS – Kristeligt Forbund for Studerende. Modelfoto.

Også bibeltro kristne kan kaldes fundamentalister, når hellige tekster danner ramme om moral og livsførelse, siger både forskere og kristne selv. Men de peger samtidig på, at kampen mod rabiate imamer er på vej til at kriminalisere enhver, som lever efter andre principper end de fremherskende

Der er langt fra Islamisk Stat til Indre Mission, både geografisk og mentalt. Men blandt både kristne og muslimer herhjemme lever nogle – ligesom det ses blandt katolikker, jøder og andre religiøse grupper – efter normer, der afviger fra det danske samfunds dominerende værdier som ligestilling og fri seksualmoral. Derfor vil den hårde kurs over for bestemte muslimske miljøer også nemt komme til at ramme andre religiøse gruper, påpeger flere.

Den kristne fundamentalisme er senest kommet i søgelyset efter et debatindlæg i Politiken, som påviser, at modstand mod homoseksualitet ikke er forbeholdt imamer, men også findes i kristne grupper både i og uden for folkekirken, og samtidig opfordrer til skærpet tilsyn med de kristne trossamfund.

For leder af center for samtidsreligion ved Aarhus Universitet giver sammenligningen mening i det omfang, at både konservative kristne og muslimer bruger helligtekster som rettesnor for deres livsførelse og holdninger til seksualitet og køn.

”Begrebet fundamentalisme går tilbage til den amerikanske bevægelse ’The Fundamentals’ i begyndelsen af det 20. århundrede og handler om, at den hellige tekst er den højeste autoritet i forhold til livsførelse og moral og stiller bestemte krav til det ydre liv. Den form for kristendom findes også herhjemme – både i og uden for folkekirken,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Hun vil nødigt sætte tal på, hvor mange det drejer sig om, men ud over de større missionske organisationer som Indre Mission og Luthersk Mission drejer det sig om nogle hundrede små frikirkelige menigheder med hver 80-100 medlemmer. Fælles for dem er en række moralske grundholdninger, som før 1968 var udbredte i Vesten, men som i dag betragtes som afvigende, siger Marie Vejrup Nielsen.

”Det er ikke accepteret at udleve homoseksualitet, man tager afstand fra skilsmisse. Sex hører til inden for ægteskabet mellem mand og kvinde. Og alkoholforbruget er moderat, hvis det overhovedet findes.”

En af de ”danske fundamentalister” er Robert Bladt, generalsekretær for KFS – Kristeligt Forbund for Studerende – der organiserer cirka 1200 unge kristne studerende. Han vil nødigt sammenlignes med imamer, der opfordrer til stening eller billiger terror, men han har intet imod at blive kaldt fundamentalist.

”Som kristne har vi et klart fundament, nemlig Bibelen og de kristne værdier. Vi baserer vores værdier på Bibelen som en åbenbaring af Guds ord. Det er værdier, vi deler med millioner af kristne over hele verden, og det er på den baggrund, vi vejleder de studerende på områder som seksualitet, alkohol og hvad det vil sige at leve i overensstemmelse med det, vi er skabt til. Men der er jo ikke tale om, at vi opfordrer til stening eller forfølgelse af vantro.”

Robert Bladt lægger ikke skjul på, at KFS’ værdigrundlag i dag står i modsætning til det omgivende samfund, men han har svært ved at forstå, hvorfor moderne, sekulære samfund som det danske har så vanskeligt ved at acceptere andre værdier end de herskende.

Også Søren Skovgaard Sørensen, generalsekretær for Luthersk Mission (LM), hvis praksis over for homoseksuelle kritiseres i Politiken, tager til genmæle i et debatindlæg i dagens avis:

”LM kalder sig bibeltro og ikke fundamentalistisk. Det skyldes, at ordet fundamentalist i den brede offentlighed ofte kædes sammen med terrorhandlinger. Noget sådant har LM naturligvis aldrig opfordret til, og det kunne vi heller ikke drømme om. Vores fundament er Bibelen – evangeliet om, at Gud elsker alle mennesker og vil alle mennesker det godt. Derfor har vi i åndsfrihedens navn undervist og udlagt Bibelen i snart 150 år. Det håber vi, at der fortsat er plads til i fremtiden.”

Men selvom nogle kristne også lever i overensstemmelse med Bibelen, er der ikke desto mindre en afgørende forskel mellem islam og konservativ kristendom, siger dr.theol. og tidligere professor ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen.

”Forskellen ligger i skriftsyn. Islam er født fundamentalistisk, fordi deres åbenbaringskilde, Koranen, forstås som åbenbaret direkte fra Gud. Kristendommen derimod er vidnesbyrd, hvor en række personer vidner om, hvad de har set og hørt, hvorfor kristendommen kan udlægges meget forskelligt. Der findes også flere skoler inden for islam, men ingen af dem betvivler Koranens lovstatus som Guds åbenbarede ord.”

Viggo Mortensen betvivler ikke, at der i Danmark i dag findes små samfund, hvis kristne levevis afviger fra resten af samfundets, men han advarer imod at dømme bestemte holdninger ude af det gode, demokratiske selskab.

”Staten kan naturligvis selv afgøre, hvem den vil støtte. Men vi skal passe meget på med at lovgive om, hvad folk mener, tænker og tror. Det er blevet sådan, at lighedsargumentet trumfer alt, men det kan dårligt undgå at føre til et mindre frit og mindre rummeligt samfund.”