Prøv avisen

Skolereform får elever til at strømme til kristne friskoler

Sidste år valgte flere forældre at sætte deres børn i en kristen friskole, og den stigning er fortsat i år. Her ses Gideonskolen i Vallensbæk, som er en af landets kristne friskoler.

Sidste år valgte flere forældre at sætte deres børn i en kristen friskole, og den stigning er fortsat i år. Forventning om et højt fagligt niveau og fokus på elevens trivsel spiller også en rolle, vurderer friskoleforeningen

Sidste år var de 352 elever på Den Kristne Friskole i Holstebro. I år er de 407, fortæller skoleleder Carsten Linde Sørensen. En del elever er skiftet fra en folkeskole på grund af skolereformen, men mange vælger også en friskole af andre grunde.

”Jeg fortæller forældrene, at de er barnets primære voksne, ikke skolen og lærerne, som der måske er en tendens til i folkeskolen. Det har stor betydning for mange, siger Carsten Linde Sørensen.

Og skolen er ikke den eneste skole med fremgang. Elevtallet på kristne friskoler fortsætter med at stige. Sidste år steg tallet med 4,2 procent, og selvom der i år også er tale om skoler med en mindre tilbagegang, så er den samlede stigning på 3,4 procent. Den nye skolereform spiller en stor rolle for forældrene, vurderer de kristne friskoler.

”Stigningen i elevtallet er udtryk for den usikkerhed, en del forældre stadig har i forhold til skolereformen, kombineret med at de regner med at finde et højt fagligt niveau og fokus på elevens trivsel hos os,” siger Hans Jørgen Hansen, daglig leder i Foreningen af Kristne Friskoler.

En del kristnefriskoler har i lighed med andre friskoler taget en tidlig sprogstart til sig inspireret af skolereformen.

”Men på de kristne friskoler er der ingen lange skoledage, understøttende undervisning og tvungne lektiecaféer, og det tiltrækker forældrene,” siger Hans Jørgen Hansen, som ikke mener at de kristne friskoler i situationen har nedtonet deres særlige profil for at få flere elever.

”Tværtimod. Alle nye forældre kommer til samtale og her er man klart signalerende i forhold til vores særlige værdigrundlag,” siger Hans Jørgen Hansen.

Andre friskoler og private grundskoler har i de senere år og under skolereformen fået flere elever. I år er der åbnet flere skoler, end der er lukket, mens det var omvendt sidste år.

”Nye skoler opstår, hvis en kreds af forældre ønsker at oprette en skole med et bestemt værdigrundlag, eller hvis den lokale folkeskole lukker,” siger formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen.

”Det er vanskeligt at sige, hvorfor der kommer flere børn i friskolerne, fordi vi ikke har spurgt den enkelte forælder. Men der er tendenser til, at utilfredshed med lange skoledage og den måde, dagen er skruet sammen på, spiller en rolle. Mange forældre vil hellere have deres barn i en mindre og mere overskuelig skole og ønsker, at skolen er lokalt forankret, og så betyder de seneste års intensive skoledebat, at forældre træffer mere kvalificerede skolevalg. Det er et signal til politikerne om, at der ikke kun skabes store skoleenheder, hvis mange forældre i virkeligheden ønsker det modsatte,” siger Peter Bendix Pedersen.

Men der er også andre forklaringer, mener ph.d. og forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen, som har folkeskolen som et af sine specialer.

”Selve stigningen i elevtallet kan forklares ved en utilfredshed fra forældrene i forhold til det, som sker omkring skolereformen. Det er ikke så meget indholdet i reformen, der bekymrer, men det kaos, mange frygter skal opstå omkring skolen. Kristne friskoler har en klar profil, og reformen får måske forældre til at skifte nu, selvom de har overvejet det i længere tid. Forældre lægger i stigende grad vægt på, at fagligheden er i højsædet, at der er en god disciplin omkring indlæringen og et godt fællesskab, og det står højt for mange kristne friskoler,” siger Andreas Rasch-Christensen.